Efterlyser ejere af tyvegods

Politiet klar med billeder af især stjålne smykker, som er dukket op i forbindelse med opklaringen af en lang række indbrud.

Tre personer sidder for øjeblikket fængslet - sigtet for at stå bag stribevis af smykketyverier. (Foto: twixx © Stock.xchng)

Savner du dine smykker efter et indbrud og bor i Aalborg, Hjallerup eller Hals, så er det måske en god ide at besøge hjemmesiden, som Nordjyllands Politi står for.

Politiet har nemlig lagt en masse billeder ud af stjålne ting og især smykker, som er dukket op i forbindelse med opklaringen af en lang række indbrud.

Kriminalassistent John Hansen oplyser, at smykkerne i fotomappen blandt andet stammer fra indbrud i de tre nordjyske områder.

For øjeblikket sidder tre personer fænglet og er sigtet for omkring 30 indbrud i Nord- og Østjylland.

TAG ET KIG IND PÅ HJEMMESIDEN HER:

www.politi.dk/Nordjylland/da/servicemenu/forside/Nordjyllands_Politi_forside.htm

Facebook
Twitter