Eksperter og vandselskaber: Spild af penge, når sygehuse selv vil rense deres spildevand for medicinrester

Det koster mange skattekroner, når sygehuse laver egne renseanlæg, men effekten er lille, mener fagfolk.

Byggeriet af det nye storsygehus i Aalborg Øst ses her i januar 2018. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Når det nye storsygehus i udkanten af Aalborg står klar i 2021, vil det efter planen have sit helt eget renseanlæg, hvor man kan fjerne medicinrester fra sygehusets spildevand.

Men det er ikke nødvendigvis så smart, som det kan lyde.

Flere fagfolk og eksperter siger i dag til Jyllands-Posten, at det vil være en fejlinvestering at bygge et selvstændigt anlæg i forbindelse med sygehuset, da langt den største del af medicinresterne slet ikke stammer fra sygehusene, men fra private hjem.

Ifølge direktør for vandselskabernes forening Danva, Carl-Emil Petersen, er det kun omkring fire procent af medicinresterne, der stammer fra sygehusene, mens 96 procent kommer fra almindelige husstande og plejehjem.

Han kalder idéen om små decentrale renseanlæg på alle sygehuse for ’hul i hovedet og ude af proportioner’, når man kun vil rense de fire procent.

Derudover viser beregninger fra Hjørring Vandselskab, som avisen henviser til, at det koster cirka 35 gange så meget at fjerne et kilo medicinrester fra spildevandet fra et sygehus, som det koster at fjerne den samme mængde fra et centralt renseanlæg.

Teknologien har rykket sig

Til DR Nordjylland siger professor ved Institut for Byggeri og Anlæg ved Aalborg Universitet, Jes Vollertsen, at det ganske enkelt er langt billigere at have et centralt renseanlæg i et område i stedet for mange små.

- Hvis du skal bygge 50 små renseanlæg, skal du også bygge 50 små tanke, 50 små pumper og 50 små det ene og det andet i stedet for at bygget ét stort anlæg. Der er simpelthen stordriftsfordele i at bygge ét stort, siger han.

I 2011 indskærpede den tidligere miljøminister Karen Ellemann (V), at kommunerne, som har ansvaret for håndtering af spildevand, skulle gøre mere for at undgå rester af medicin fra sygehusene.

Men sidenhen har teknologien udviklet sig, og patienterne modtager oftere behandling og medicin i deres eget hjem.

- Det meste medicin indtages i hjemmet, så sygehusenes udledning af medicinrester er beskeden i forhold til almindelig bebyggelse, siger Jes Vollertsen.

- Det er også lettere at rense spildevand, der kommer i en jævn belastning og opblandet med privat spildevand end en relativ ujævn belastning fra et sygehus. Du får en bedre miljøkvalitet, fortsætter han.

Begge løsninger vil koste penge

Storsygehuset i Aalborg kommer til at koste 4,7 milliarder kroner. Ifølge Jyllands-Postens oplysninger vil det koste omkring 30 millioner kroner at etablere renseanlægget, som bliver sat i et offentligt-privat udbud.

Dertil vil det i de næste 25 år koste omkring 100 millioner kroner for sygehuset at få vandet renset.

Anbefalingen lyder i den sammenhæng på at bygge det centrale renseanlæg om i stedet for at bygge et nyt ved sygehuset.

Hos Region Nordjylland oplyser regionsrådsformand Ulla Astman (S), at man af Aalborg Kommune er blevet mødt med krav om, at der ikke må udledes nogen form for spildevand fra sygehusets grund.

Hun vil nu tage et møde med kommunen.

- Det gør da indtryk på mig, at der åbenbart er kommet ny teknologi. Det var jeg ikke klar over.

- På samme tid må jeg sige, at det også koster at udlede til det offentlige kloaknet, og med de priser vi kender dag, vil det være omkring et par og 90 millioner kroner henover en 25-årige periode, så det er heller ikke gratis. Men vi vil meget gerne i dialog med Aalborg Kommune og høre, om de vil investere det, der i givet fald skal investeres i deres renseanlæg, hvis man skal kunne lave en løsning på den måde, siger Ulla Astman.

Såfremt renseanlægget i forbindelse med det nye storsygehus bliver en realitet, vil spildevandet efter renseprocessen blive ledt uden om det offentlige renseanlæg og direkte ud i Limfjorden.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på nord@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.