Elever og lærere fandt 112.018 cigaretskod på få timer: 'Det er faktisk lidt chokerende'

Skod og engangsplastik ender ofte i den danske natur, viser kæmpe indsamlingseksperiment.

Eleverne Laurits Brix Ziegler og Sofie Munkholt Jensen gik sidste år med deres lærer og tusindvis af elever fra hele landet på jagt efter plast i naturen. (Foto: Emilie Jensen - DR Nordjylland)

De ledte i skove, grøftekanter, vandløb og på stranden.

Og de fandt det næsten overalt.

Plastaffald i massevis.

I efteråret var 57.000 elever i folkeskolen og på gymnasiet med til at lave den største kortlægning af plastforurening nogensinde i Danmark, og nu ligger resultaterne klar.

De viser, at den mest forurenende plastkilde faktisk er noget, som de fleste ikke vil betragte som plastik, nemlig cigaretskod.

- Det er nok de færreste, der ved, at selve filteret er lavet af plastik, lyder det fra Kristian Syberg, der er lektor i miljørisiko hos Roskilde Universitet samt talsmand for Marine Plastic og har været med til at stable forsøget på benene.

Blandt de elever, der har været på jagt, finder man Caroline Justesen og Mathilde Mølgaard fra 3.g på Vesthimmerlands Gymnasium.

- Vi fandt 320 cigaretskod, og det var altså på en strækning på kun hundrede meter. Og derudover fandt vi op mod 100 af de små plastikposer, siger Caroline Justesen.

- Jeg vil ikke sige, at jeg er overrasket, men det bekymrer mig, at vi finder så meget.

Indsamlingen har også gjort indtryk på Mathilde Mølgaard. Ingen af de to ryger selv, men fundene giver alligevel anledning til at tænke sig om en ekstra gang.

- Når man selv har været ude og samle det op og set, hvor store mængder der er, så føler man også et øget ansvar for, at det ikke skal være en selv, der udleder det. Det er der, man skal gøre en forskel på individniveau, siger hun.

- Man fralægger sig sit ansvar, når man smider et cigaretskod fra sig, og det er noget, vi skal være opmærksomme på, lyder det fra Caroline Justesen.

Fastfood-emballage ud ad vinduet

Også i de yngre klasser har indsamlingen sat spor.

Sofie Munkholt Jensen fra 6. klasse på Toftegårdsskolen i Jerslev ved Brønderslev fandt med sine klassekammerater en anden stor plastsynder.

- Vi fandt rigtig meget fastfood-emballage og forskellige poser som slikposer og bæreposer, som folk nok bare havde smidt ud ad vinduet, fordi de ikke lige havde plads i bilen, fortæller hun.

- Jeg forstår ikke, hvorfor de gør det. Man kan jo bare tage det med hjem og smide det i affaldsspanden derhjemme, så det ikke går ud over vores natur.

Hos lærerne på skolen er oplevelsen den samme.

Selv i vores helt nære, lokale miljø er plastaffaldet et stort problem, konkluderer underviser Peter Bronton From.

- Man tænker, at der i en by som Jerslev ikke kan være ret meget plastikaffald, men det var jo utroligt store mængder, vi kunne finde. Det er faktisk lidt chokerende, at vi kunne finde så meget på den halvanden time, vi samlede ind, siger han.

Engangsplastik fylder meget

Resultaterne fra Masseeksperiment 2019, som affaldsindsamlingen er en del af, skal nu bruges til at gøre alle klogere på, hvordan vores vaner påvirker naturen, og at finde ud af, hvad man måske kan gøre ved problemet.

Når det for eksempel er relevant at undersøge, hvor mange cigaretskod, der ligger i naturen, skyldes det ikke alene, at de indeholder plastik, men at de også kan være farlige for vores miljø på andre måder, fortæller lektor Kristian Syberg.

- Når man ryger en cigaret, så sætter der sig kræftfremkaldende og giftige kemikalier i filteret. Så når man smider et skod i naturen, er det ikke bare plastik, men plastik med giftige kemikalier, siger han.

I september gik 57.000 elever på jagt efter affald i naturen:

Et af de store problemer med plastaffald i øvrigt er, at rigtig meget af det er engangsplastik, som kun benyttes en eller to gange, før det mister sin værdi og smides ud.

Det gælder for omkring 40 procent af det plastik, vi bruger i det daglige, fortæller Kristian Syberg.

Mere affald bør have en værdi

Her er der en interessant iagttagelse i masseeksperimentet. Resultaterne viser nemlig, at plastikflasker kun ligger på en 15. plads over de plasttyper, man finder oftest i den danske natur.

Det er en væsentligt lavere rangering end i resten af Europa, hvor plastflasker typisk ligger i top ti.

Det kan blandt andet hænge sammen med, at man i Danmark har et velfungerende pantsystem for plastflasker, hvor man belønnes for at aflevere sin plastflaske tilbage til butikken efter brug.

Derfor er der grund til at overveje, om man ikke også kan give andre plastprodukter såsom cigaretskod en værdi, så de også er noget værd, efter de er blevet brugt første gang, mener Kristian Syberg.

- Plastflasker er et eksempel på en plastaffaldstype, som faktisk har en værdi, og derfor ender den ikke så tit i naturen, siger han.

I 6. klasse på Toftegårdsskolen i Jerslev vil Sofie Munkholt Jensen efter Masseeksperimentet selv gøre noget for at minimere omfanget af plast i naturen.

- Jeg er begyndt at samle plastikaffald op, når jeg kommer forbi det, siger hun.