En halv million kroner er stadig forsvundet, og nu lægger museum sag an mod kunstner

Museumsdirektør kalder sagen om kunstværket "Take the Money and Run" for ulykkelig.

Rammerne her skulle have indeholdt masser af pengesedler. Men i stedet for det lovede værk, afleverede kunstner Jens Haaning i efteråret to tomme billedrammer til kunstmuseet Kunsten i Aalborg. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Det skulle tilsyneladende tages helt bogstaveligt, da kunstneren Jens Haaning tilbage i efteråret tog den halve million kroner, som kunstmuseet Kunsten i Aalborg havde stillet til rådighed for ham, og i stedet skabte værket "Take the Money and Run".

Her til morgen skulle der være dukket 532.549 kroner op på kunstmuseets bankkonto, for ved midnat udløb fristen for kunstneren for at betale pengene tilbage.

Men pengene er stadig væk, fortæller direktør for Kunsten, Lasse Andersson.

- Vi har været i kontakt med Jens Haaning via mail og gennem hans advokat og gallerist. Vi har fået at vide, at vi ikke får pengene, og vi kan også se på vores bankkonto, at de ikke står der her til morgen.

Da Jens Haaning ikke har tænkt sig at betale tilbage, tager kunstmuseet nu det næste skridt, som betyder, at sagen er på vej i retten.

- Vi har overdraget sagen til vores advokat og bedt ham om at indlede et civilt søgsmål mod Jens.

Jens Haaning skulle have leveret et kunstværk bestående af to billedrammer fulde af pengesedler til Kunstens udstilling ’Work it Out’, som kørte på museet frem til årsskiftet. Men i stedet sendte han museet to tomme billedrammer og en mail om, at de udgjorde det nye kunstværk.

Pengene skulle have været leveret tilbage, efter udstillingen sluttede, og derfor ser museet nu altså ingen anden udvej end at gå rettens vej.

- Udstillingen er skabt med midler fra store private fonde, og vi har et ansvar over for dem. Vi har også et ansvar over for vores publikum om at få så meget ud af de midler som muligt, siger Lasse Andersson i dag til DR.

- Vi mener også, at vi lever i et samfund, hvor man overholder de kontrakter, som er indgået, og at man ikke bare kan tage en halv million kroner.

Museum kalder det 'en ulykkelig sag'

DR har her til morgen og i løbet af formiddagen forsøgt at få en kommentar fra Jens Haaning, men uden held.

- Nej, selvfølgelig får de ikke deres penge at se på deres konto mandag morgen, sagde han.

Tilbage i efteråret ville Jens Haaning ikke løfte sløret for, hvor pengene var blevet af, da han blev interviewet i P1 Morgen, kort efter museet havde modtaget hans nye værk.

- Det, synes jeg, er en ubetydelig detalje. Måske på en eller anden bankbog eller gravet ned i en skov. Det er ikke så vigtigt.

Direktør Lasse Andersson har tidligere anerkendt, at Jens Haaning har skabt et interessant kunstværk. Men han ærger sig over, at sagen nu er endt, hvor den er gjort.

-Vi synes i virkeligheden, det er en ulykkelig sag, for kunstnerne er jo vores vigtigste samarbejdspartnere, så det er ikke en sag, vi ser med glæde på.

I kunne jo også have politianmeldt Jens Haaning. Hvorfor har I ikke valgt at gøre det?

- Det ville være at eskalere sagen, og det synes vi overhovedet ikke er nødvendigt. Vi har udmærkede retsinstanser, vi kan gøre det igennem. Så det vælger vi at gøre, fordi vi ikke synes, det er en sag, som skal eskaleres yderligere.

Det oprindelige kunstværk består af to billedrammer. Den ene billedramme skulle indeholde eurosedler, der svarede til en østrigsk gennemsnitsindkomst. Den anden skulle vise en dansk indkomst med danske pengesedler. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Ikke en fejl at stille pengene til rådighed

Selvom Jens Haaning ikke leverede det aftalte kunstværk, endte hans nye værk altså med at indgå i Kunstens udstilling ’Work it Out’, som skulle sætte fokus på fremtidens arbejdsliv.

Både kunstner og kunstmuseum har fået massiv omtale i en lang række medier både herhjemme og i udlandet. Alt lige fra det tyske medie Spiegel til New York Times har fortalt om historien.

- Jens har fået meget omtale på den er sag, ligesom vi selvfølgelig har fået det. Vi har været glade for, at vores gæster har oplevet en stor og spændende udstilling, hvor Jens’ værk indgik.

Men museets gode besøgstal for anden halvdel af 2021 skyldes ikke kun omtalen af "Take the Money and Run", fortæller Lasse Andersson.

- Jens er en anerkendt kunstner, så han ved godt, hvad han laver, og vores gæster har oplevet værket her på museet, så det anerkender vi også helt.

Var det en fejl at stille de her penge til rådighed?

- Jeg forholder mig til, at vi lavede en kontrakt med Jens. Værket er skabt tidligere i Herning, hvor pengene også blev stillet til rådighed. Så vi har ikke nogen indikationer på, at det var forkert, det vi gjorde. Det var en del af en udstilling, og nu forholder vi os til kontrakten, svarer Lasse Andersson.

Umiddelbart inden udstillingen 'Work it Out' skulle åbne, modtog Kunstens ansatte en mail, hvor Jens Haaning fortalte, at han i stedet for de aftalte kunstværker havde lavet værket 'Take the Money and Run". (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Afviser kunstners kritik

Kunstmuseets oprindelige aftale med Jens Haaning var, at de skulle udstille to værker, som Jens Haaning tidligere har lavet og udstillet i Herning i 2010.

Værkerne består af to billedrammer fulde af pengesedler. Det ene værk indeholder en gennemsnitlig dansk årsløn, mens det andet indeholder en gennemsnitlig østrigsk årsløn.

Men da værkerne var flere år gamle, skulle lønningerne opdateres til 2021-niveau, og derfor stillede Kunsten helt præcist 532.549 kroner til rådighed for Jens Haaning.

Men ifølge ham ville det koste 25.000 kroner ud af egen lomme at genetablere værkerne. Så i stedet for at genetablere de gamle værker, fik han i stedet ideen til det nye, forklarede han til DR, kort efter museet havde åbnet pakkerne med to tomme billedrammer.

Men Kunstens direktør afviser, af betalingen ikke skulle have været fair.

- Jens Haaning har igennem hele sagen påpeget, at han ikke er blevet aflønnet ordentligt. Det har vi i høj grad gjort, og for hele udstillingen som helhed, der har vi udbetalt over 1,2 millioner kroner til kunstnere i form af honorarer og støtte til at skabe værkerne, siger Lasse Andersson.

- Jens kan have en pointe omkring de generelle forhold for kunstnere, men det gælder faktisk ikke i denne sag.