Engang var støj problemet: Nu tvinger gæs, flagermus og rovfugle også vindmøller i knæ

Landet største landvindmøllepark blev indviet sidste år. Nu har beskyttede dyr gjort dens fremtid usikker.

Den røde glente på billedet er én af de arter, som har skabt udfordringer for et vindmølleprojekt på land. (Foto: Grafik: Sofie Jackson Bangsgaard © DR Nyheder)

Smilene var brede, da Danmarks største landvindmøllepark blev indviet på Thorup-Sletten i Nordjylland sidste år.

Ni vindmøller står i Jammerbugt Kommune - det samme står der på den anden side af kommunegrænsen i Vesthimmerlands Kommune.

Men lige nu er vindmølleparken faktisk kendt ulovlig.

- Jeg tænkte, der måtte være tale om en fejl, siger borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen (V).

Vindmøllerne har kostet op mod én milliard kroner tilsammen. Nu er de to kommuners tilladelser blevet ophævet i Planklagenævnet, for møllerne er nemlig i konflikt med EU's beskyttelse af bestemte dyrearter.

Det er blandt andet hensynet til to rovfuglearter, blå kærhøg og rørhøg, der har betydet, at fremtiden for vindmølleparken i Nordjylland nu er uvis.

- Går man 5-10 år tilbage i tiden, var det naboer, der klagede over støj fra vindmølleparkerne. Men nu er det åbenbart fugle, dyr og andet, der er problemet. Det er en konflikt, som er ret ny, siger Per Bach Laursen.

Gæs, flagermus og rovfugle spænder ben

De to nordjyske kommuner er ikke de eneste, som har oplevet, at dyrearter har givet udfordringer for både små og store vindmølleprojekter på land.

I Viborg Kommune har tajgasædgåsen udskudt opførslen af otte vindmøller. På Sydfyn opdagede man en fuglerede bygget af rovfuglen rød glente tæt på området, hvor man ville bygge tre vindmøller. Også her er projektet blevet udskudt.

Da Per Bach Laursen fra Vesthimmerlands Kommune modtog svaret fra Planklagenævnet troede han først, at der var tale om en forveksling med et andet projekt.

Sammen med Aalborg Kommune måtte Vesthimmerlands Kommune sidste år nemlig udskyde planerne om en endnu større landvindmøllepark ved området Nørrekær Enge, som efter planen skulle bestå af 36 vindmøller.

Her var årsagen, at der var mangler i den miljørapport, der skulle afklare konsekvenserne for blandt andet den strengt beskyttede damflagermus. Projektet er nu blevet henvist til fornyet sagsbehandling.

Flere af projekterne ligger tæt på såkaldte Natura-2000 områder. Det er naturområder, der er blevet udpeget for at beskytte en række truede, sjældne eller karakteristiske dyre- og plantearter og naturtyper.

Tajgasædgåsen, rød glente, blå kærhøg, rørhøg og damflagermus er alle blandt de beskyttede arter, som er omfattet af EU’s naturbeskyttelsesdirektiver.

- Jeg har stor respekt for de arter, som er på EU's habitatliste over beskyttede arter. Men vi står med en udvikling i fremtiden, hvor vi gerne vil skabe noget grøn energi, siger Per Bach Laursen.

- Det, synes jeg, måske virker lidt modstridende. Hvem er det, der bestemmer? Er det den grønne omstilling eller nogle dyrearter?

I 2011 var naturvejleder og museumsinspektør Morten D.D. Hansen på besøg i Mønsted Kalkgruber for at se nærmere på damflagermusen. Artiklen fortsætter under videoen.

'Uholdbar og urimelig' situation

Hos organisationen Wind Denmark mener man, at konflikten mellem særlige dyrearter og vindmøller nu er et reelt problem for udbygningen af vindkraft – og dermed opfyldelsen af Danmarks klimamål.

- Man er nødt til få det til at sameksistere, således at vi både får mere natur, biodiversitet og mere grøn energi - de er ikke hinandens modsætninger, siger direktør i Wind Denmark Jan Hylleberg.

I tiden efter godkendelsen af vindmølleprojektet ved Thorup-Sletten modtog kommunerne fire klager, som firmaet, der byggede vindmøllerne, var bekendte med, da de begyndte at opføre dem.

Først mere end to år efter den endelige godkendelse fra kommunerne, traf Planklagenævnet for nyligt deres afgørelse, og både den lange sagsbehandlingstid og afgørelsen får kritik fra Wind Denmark.

- Det er en meget uheldig situation og dybt beklageligt, at vi er havnet i her. Det er et projekt, der er godkendt efter alle de regler og forskrifter, der gjaldt på det tidspunkt, hvor projektet var i planlægning og godkendt af kommunen.

Wind Denmark sender nu et ønske til folketinget og de ansvarlige ministre om at se på problemstillingerne.

- Situationen er fuldstændig uholdbar og urimelig. Sat på spidsen vil der være projekter, som aldrig kan lovliggøres, fordi vi hele tiden bliver klogere på problemstillinger i forhold til natur og biodiversitet og den måde, man stiller vindmøller op på, siger Jan Hylleberg.

Beskyttelse skal tages alvorligt

Kommunerne i Nordjylland har ikke sjusket med godkendelsen af vindmølleparken ved Thorup-Sletten, vurderer professor i miljøret på Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse.

Men fremover bliver kommuner nødt til at alliere sig med de rette folk, som kan hjælpe med at vurdere alle aspekter i forhold til de beskyttede arter ved store projekter som landvindmølleparker.

For dyre- og plantearter vil også i fremtiden være vigtige parametre, mener hun.

- Det er meget streng beskyttelse, der er tale om. Det er jo europæisk og også international beskyttelse, som skal tages alvorligt.

Ifølge juraprofessoren gælder det især de særligt beskyttede arter på EU’s lister. I andre tilfælde kan hensynet til samfundet og behovet for at producere vedvarende energi også veje tungt.

- Vi har jo eksempler på, at man har anlagt veje, broer og tunneller, hvor der har været Natura 2000-områder. Så selvfølgelig er det noget, man kan finde ud af. Men man skal bare følge reglerne, siger hun.

Vindmøllerne snurrer stadig

Indtil videre snurrer vindmøllerne på Thorupsletten videre uden tilladelse. Borgmester Per Bach Laursen tror ikke på, at sagen ender med, at møllerne skal pilles ned igen.

I dag skal byrådene i både Vesthimmerlands og Jammerbugt Kommuner holde møder om fremtiden. Men hvad den præcist bringer, er lige nu uvist.

- Jeg har meget stor respekt for de dyrearter, der skal beskyttes. Og det synes jeg virkelig, de skal, siger borgmester Per Bach Laursen.

- Men vi kan også blive udsat for, at kongeørnen flytter ind i nogle træer ved siden af parken her. Skal man så standse parken eller ej? Der er masser af spørgsmål, der bliver stillet – også ind i fremtiden.

FacebookTwitter