Familiestøtte forhindrer tvangsfjernelser

Mariagerfjord Kommune opretter et ressourcecenter, hvor der sættes fokus på bedre i trivsel i familierne.

Mariagerfjord Kommune opretter et ressourcecenter, hvor der sættes fokus på bedre i trivsel i familierne.

En målrettet støtte til familien kan forhindre tvangsfjernelser.

Det forsøger man at udnytte i Mariagerfjord Kommune, der opretter et ressourcecenter hvor der sættes fokus på bedre i trivsel i familier, der har det svært.

- Ved en normal anbringelse får forældrene frataget ansvaret for barnet. Her gør vi det stik modsatte, så barn og forældre bevarer en nær relation, og så går vi ind og støtter forældrene i at tackle ansvaret, siger kommunens familiechef Kit Borup.

Hun fortæller at det ny center kan tilbyde massiv pædagogisk og praktisk støtte i hjemmet - især i aften og weekendtidsrummet. Men også tilbyder misbrugsbehandling og psykologbistand og økonomisk rådgivning.

Ressourcecenteret har til huse i Søbakkeskolens gamle bygninger og har fået en varm modtagelse i lokalområdet, men åbnes officielt 8. oktober.

Facebook
Twitter