Hvad skal der ske, når vi bliver så gamle eller syge, at vi snart skal herfra? Og hvordan kan man selv sørge for, at ens pårørende får den bedst mulige afslutning på livet? Det er spørgsmål, som kan dukke op, når man selv eller et familiemedlem er indlagt, og behandlingen er udsigtsløs.
Men nu skal et nyt projekt være med til at give patienter, der ønsker at dø i eget hjem, en bedre sidste tid af deres liv. Og samtidigt gøre situationen mere tryg for deres pårørende. For Aalborg Universitetshospital har udviklet en såkaldt ’farvelkasse’ til de terminale patienter.
Da Inge Bitten Bødker for nyligt mistede sin mor, så var det både en tryg og fredfyldt oplevelse. Og det var det især på grund af farvelkassen, som de fik med på plejehjemmet, da moren blev udskrevet.
Kassen indeholdt blandt andet medicin til hendes mor og vejledning til Inge Bitten Bødker og familien. For der kan være en del ting, som er gode at vide, når ens kære sendes hjem fra hospitalet med det formål at dø.
- I vejledningen kunne vi læse, at det er normalt med rallende vejrtrækning, så selvom det ikke lød særlig rart, tog vi det roligt.
Farvelkassen gjorde det også nemmere for personalet på plejehjemmet at give den rette behandling, fortæller Bitten Bødker.
- Den medicin, vi havde brug for, den var i kassen. Personalet skulle ikke ud at hente det. Det var der bare, så der var ikke noget opbrud. Det hele var bare stille og roligt og nærmest hyggeligt.
Og det var dét, der gav Bitten Bødker og hendes familie en god afsked med hendes mor.
- Det var så stille og smukt da hun sov ind, vi sad bare og snakkede lige så stille.
Mike Sæderup Astorp er Læge i speciallægeuddannelse til akutlæge på Aalborg Universitetshospital. Han opfandt kassen, netop for at gøre døden mere tryg for patienten og deres familier.
- Jeg vil gerne hjælpe med at give de pårørende ro i sjælen, når deres kære skal dø. Med kassen kan de læse om, hvad der sker, når man skal dø, og at det ikke er farligt.
Og så er kassen også en fordel for plejepersonalet, som skal håndtere patienterne.
- I akutafdelingen, er der nogle patienter, der beslutter, at de ikke ønsker at få livsforlængende behandling længere. Så skal vi starte livsafsluttende behandling, og det kan være uvant for sundhedspersonalet. Det her giver et godt værktøj til det, siger han.
Også en gevinst for hospitalerne
Når det bliver enklere og tryggere at sende patienter hjem for at dø, er det også en gevinst for sundhedsvæsenet.
For på den måde undgår man at sende patienterne videre til yderligere behandling, som ikke giver mening. Det siger ledende overlæge på ældremedicinsk afdeling Stig Andersen.
For med farvelkassen bliver de pårørende klædt på til at kunne håndtere situationen uden at føle sig nødsaget til at ringe til vagtlægen.
- Det kan betyde, at vi får færre genindlæggelser på akutmodtagelsen, der så får mindre travlt med patienter, hvor behandlingen er udsigtsløs, og det kan også være til gavn for vagtlægen, der får færre opkald, siger han.
Og dét betyder, at sundhedsvæsenet får mulighed for at give en bedre behandling til de øvrige patienter. For i et sundhedsvæsen, hvor personalet løber hurtigere og patienterne er mere komplekse, er det en stor værdi at afdelingerne får mindre travlt.
- Sygehuset er blevet et hurlumhejhus, hvor det er svært at finde den ro, der skal til, for at give en tryg afslutning på livet. Derfor er det en fordel for alle, at det foregår hjemme i rolige omgivelser. Hvis jeg skulle dø, ville jeg også helst dø hjemme.
'Farvelkassen burde udbredes mere'
Cirka 8000 patienter, der i dag dør i en hospitalsseng, kan i stedet til glæde for både dem selv og hospitalet sendes hjem for at dø. Det vurderer Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Og derfor burde projektet med farvelkassen udbredes til endnu flere hospitaler. Det mener overlæge Ove Gaardboe hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
- Vi kan i princippet bruge farvelkassen alle steder. Kassen skal selvfølgelig udvikles til forskellige typer patienter på flere afdelinger, men idéen synes jeg er rigtig, rigtig god.
Ifølge Ove Gaardboe er farvelkassen en dobbelt win-win-situation. For den gavner patienten og de pårørende, som får ro og tryghed til en ordentlig afslutning på livet, og sundhedspersonalet får den rette vejledning til at kunne give livsafsluttende behandling.
- Og så gavner det også samfundet, at man aflaster hospitalerne, som får mindre travlt med patienter, som ikke længere har behov for behandling på sygehuset.