Fiskeriminister vil have undersøgt omfanget af spøgelsesgarn i dansk farvand

Mistet fiskegrej udgør 27 procent af det affald, der bliver fundet i europæiske have.

Krabbetejner, trawl og garn er noget af det fiskegrej, der kan fiske videre, efter at det er blevet tabt på havbunden. (Foto: Anna Hjortdal © DR P1)

Hvor mange spøgelsesgarn fisker videre på danske havbunde efter at deres ejere har mistet dem? Det spørgsmål vil minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde Eva Kjer Hansen (V) have svar på.

Spøgelsesgarn som mistet garn, trawl eller krabbetejner er problematiske, fordi de kan blive ved med at fiske længe efter, at de er blevet tabt i havet.

Tal fra EU viser, at 27 procent af det affald, der bliver fundet i EU-farvand, kommer fra mistet fiskegrej. Det svarer til 11.000 ton årligt. Der findes ikke danske tal, men fiskeribiolog ved DTU Aqua i Hirtshals Rikke Frandsen forventer også, at der er garn i havet omkring Danmark.

- Der har været et stort garnfiskeri i Danmark igennem masser af år, så selvfølgelig er der også nogle tabte redskaber i dansk farvand, siger Rikke Frandsen til Public Service på P1.

Sidste sommer lavede DTU Aqua et pilotprojekt for Miljøstyrelsen, som kortlagde de steder i danske farvande, hvor der teoretisk set er størst risiko for at finde spøgelsesgarn. Det er blandt andet Jammerbugten, Langelandsbæltet og området Sydvest for Bornholm.

Egentlig skal danske fiskere indberette tabte fiskegarn på mail eller telefon til Fiskeristyrelsen. Det gjorde ingen fiskere i 2017 og kun syv registrerede mistede fiskeredskaber i deres elektroniske logbøger, som Fiskeristyrelsen også kan se.

- Vi skal have undersøgt, om problemet er større, end det indtryk vi får via de elektroniske logbøger. Vi skal have undersøgt nogle af de områder, hvor der kunne være problemer, for eksempel Skagerak eller i nærheden af Bornholm og få viden om, der ligger mere garn, end vi umiddelbart troede, siger Eva Kjer Hansen.

Ingen systematisk oprydning på danske havbunde

I Danmark bliver der ikke gjort noget systematisk for at samle de mistede garn op igen, men i Norge tager myndighederne hvert år på oprydningstogt. Hvorfor man ikke gør noget lignende i Danmark, har ministeren lige nu ikke noget svar på.

- Det kræver, at der er noget at tage på togt efter, at der er garn, der skal samles op. Og der har vi simpelthen ikke i dag nok kendskab til omfanget af det spøgelsesgarn, der måtte være ude i havene, siger Eva Kjer Hansen.

- Hvis det er tilfældet, at der ligger mere garn derude, end vi umiddelbart troede, så skal vi have en bedre systematik omkring opsamling af det, siger hun.

Flere indrapporterer tabte net i Norge

I Norge bliver der indrapporteret væsentligt flere mistede fiskenet end i Danmark. Ifølge det norske fiskeridirektorat indrapporterer erhvervsfiskere omkring 200 tabte fiskenet årligt. Siden sidste sommer har også lystfiskere kunnet indrapportere tabt fiskegrej via en app, og siden da er der blevet indrapporteret 703 stykker tabt fiskegrej.

Gjermund Langedal, der er seniorrådgiver ved Udviklingssektionen i det norske Fiskeridirektorat, tror, at norske fiskere er så flittige til at indrapportere, fordi de ved, at der bliver gjort noget ved nettene på oprydningstogterne.

- Det har taget nogle år i Norge at opbygge den troværdighed, som vi har på systemet med at man skal melde ind. Nøglen til den troværdighed er nok, at fiskerne ved, at det, som bliver meldt ind, bliver fjernet eller forsøgt fjernet, siger han.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på nord@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.