Fiskerne kritiserer videoovervågning - men smider en stadig større andel torsk ulovligt over bord

For hver 100 kilo fanget torsk, ryger 12 kilo tilbage i havet igen, viser nye tal.

Sådan ser det ud, når et overvågningskamera filmer sorteringen af fiskene i lastrummet på et skib.

Danske fiskere smider i større omfang de mindste torsk tilbage i havet, selvom det er i strid med EU's regler. For fiskene overlever nemlig ikke turen tilbage i havet.

Forskning fra DTU Aqua viser, at fiskerne i 2016 smed 10 kilo små torsk tilbage i havet for hver 100 kilo, de hev indenbords. Det tal var i 2018 steget til 12 kilo.

Det viser et nyt dataudtræk, som DTU Aqua har lavet for DR Nyheder.

Fiskerne tjener nemlig ikke så mange penge på små torsk som de store torsk, så derfor er det billigere for fiskerne at smide de små fisk over bord igen.

Udsmidet kan presse bestandene, siger cheffiskerikonsulent i DTU Aqua Jørgen Dalskov.

- Hvis du kun lander fisk over målet, og man udnytter kvoten fuldt ud, men stadig smider fisk under mindstemålet ud, så har man en større dødelighed på bestanden, end man har anbefalet Så vil bestandene over tid blive mindre og mindre. Det har man set for visse bestande. Men for flere af bestandene er kvoten ikke udnyttet fuldt ud, og så er det ikke et problem.

Fiskerne afviser dog, at udsmid af små fisk er så alvorligt, og at det går ud over bestandene. Blandt andre Verner Møller fra Hvide Sande.

- Der foregår langt mindre udsmid i dag sammenlignet med tidligere. Der er tale om så lidt, at det ikke går ud over bestandene. Udsmidet bliver til føde for krabber, der igen spises af torskene - så det hænger sammen i fødekæden, påpeger Verner Møller.

Fisker Verner Møller fra Hvide Sande mener, at udsmid er så lille, at det ikke har betydning for bestandens ve og vel.

Men cheffiskerikonsulent i DTU Aqua Jørgen Dalskov fastholder, at problemet er alvorligt.

- Selvfølgelig er der nogle, der bliver spist af krabber. Men fanger man mere end forudsat, der skulle fanges, så er det et problem for bestandene. Der er en lang række internationale aftaler om, at man skal udnytte fiskebestandene på en bæredygtig måde.

De fisk, der ryger tilbage i havet, bliver nemlig ikke registreret og tæller derfor ikke med i fiskernes kvote.

Tjener mere på store torsk

For fiskerne er der dårlig økonomi i at bringe de små fisk i land. De har måske betalt mere for kvoten, end de kan sælge fiskene til.

- Rent økonomisk hænger det slet ikke sammen, og så har du en masse ekstra arbejde med det. Så du kan ikke forklare en fisker, at det er en skidesmart ide at tage det med i land og betale penge for at komme af med det. Der er ingen almindelige mennesker, der vil drive forretning på den måde, siger fisker Verner Møller.

Fiskerne fanger stadigt færre torsk - fra 25.673 tons i 2016 til 17.765 tons i 2018 - så mængdemæssigt smides der færre tons torsk tilbage i havet - også selvom udsmidsprocenten er steget.

- Mængderne bliver reduceret voldsomt for hvert år, der går. Det er selvfølgelig ikke i orden, at man ikke bringer alle fisk i land. Jeg fokuserer dog mere på udviklingen - og den synes jeg er tilfredsstillende, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

Derfor er der penge i at smide fisk ud

  • Det hele handler om at få så meget ud af fiskekvoten som muligt.

  • En fiskers kvote afgør, hvor mange ton fisk, der må fanges – uanset størrelsen.

  • Så det gælder om at fange fisk, der ikke er under EU’s mindstemål, for de kan ikke sælges som spisefisk, men kun til fiskemel, fiskeolie mm., og det giver meget mindre i betaling.

  • En torsk skal for eksempel være over 35 cm for at kunne sælges som spise-fisk.

  • Men ér de små torsk først fanget, må de ikke smides ud: Så skal de med i land og tælle med i, hvor meget fiskeren har brugt af sin kvote.

  • Derfor er der ifølge eksperter fiskere, som smider de små fisk ud, for at få plads til de større fisk, der giver bedst betaling.

Han afviser også, at torskebestanden er i fare for at blive overfisket.

- Selvom man regner det påståede udsmid med, så er der god plads i torskekvoten. Fremadrettet skal fiskerne selvfølgelig blive bedre til at registrere al fangst, men det er et komplekst regelværk, og der bliver brugt mange tal, som vi kan tilbagevise, siger Svend-Erik Andersen.

Fiskerne fanger færre torsk, og selv om vi regner udsmid med, så overfisker vi ikke bestanden, siger Svend Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening. (Foto: Christine Nørgaard DR Nordjylland)

- Eksempelvis mener DTU at kunne påvise, at vi smider 21 procent af torskefangsten i Kattegat tilbage igen. Men når man kigger på fiskernes tal, så er det kun 1 eller 2 procent. Her skal man være opmærksom på, at der skal fanges mindst 50 kilo torsk, før fiskerne er forpligtet til at føre fangsten i en logbog. Derfor fremgår udsmidet ikke af logbogen.

Videoovervågning kan være løsningen

Reglerne kræver, at alle fisk - store som små - skal med i land for at undgå ressourcespild. Fiskeristyrelsen fører kontrol med fiskernes udsmid, men udstedte i 2018 kun to bøder for overtrædelse af reglerne.

Til det siger styrelsens direktør Nanna Møller.

- Vi kan kun se det sidste træk af fisk. Det er ikke en særlig effektiv kontrol, men den måde, vi kan kontrollere på.

Regeringen vil derfor indføre kameraovervågning af torskefiskeriet i Kattegat i løbet af i år og næste år.

Kameraovervågning af fiskeriet er den eneste effektive måde at kontrollere, om fiskerne tager alle de fisk, de fanger, med i land, som reglerne kræver, lyder det fra eksperter og EU-Kommissionen.

Mogens Schou, som er international fiskerirådgiver og partner i konsulentfirmaet Aquamind, mener ikke, at der nogen vej uden om at indføre kameraovervågning:

- Den er afprøvet flere steder i verden og også i Danmark, og den har vist sig at være uhyre effektiv. Kameraerne viser, hvad der kommer ombord af fisk på fartøjet. De viser sorteringen af fiskene og viser, om der bliver smidt fisk ud, som ikke må smides ud.

Fiskerne kæmper imidlertid imod med alle midler. Senest har de sat jurister til at undersøge, om det er i strid med personovervågningsreglerne.

Et fiskerfartøj er mere end en arbejdsplads, påpeger Svend-Erik Andersen.

- Det er også fiskernes andet hjem, når man opholder sig på et fartøj 200 dage om året.

(Artiklen er redigeret i forhold til originalen. Misforståelser og fejl er rettet til. )