Flere unge vil være kok, murer eller landmand – men det er langt fra nok

Nye tal viser en lille stigning i ansøgninger til erhvervsuddannelser.

Niklas Veirum Uhler vil være kok, og flere burde gøre som ham, mener skoler og minister. (Foto: Martin Møller Geertsen © DR Nórdjylland)

Der er fortsat et stykke vej endnu, inden en fjerdedel af de danske unge vælger en erhvervsuddannelse som for eksempel landmand, kok eller pædagogisk assistent.

Friske ansøgertal til det kommende skoleår, som er blevet offentliggjort her til morgen, viser, at 20,1 procent forlader folkeskolen med et ønske om at komme ind på en erhvervsuddannelse.

Det er en stigning på 0,7 procentpoint eller helt præcis 414 unge siden sidste år.

Men det er ikke nok til at indfri målet om, at 25 procent af en årgang skal søge en erhvervsuddannelse i 2020, som en bred vifte af partier blev enige om i 2014.

- Vi bevæger os med meget små skridt den rigtige vej. Men det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at det kun er 0,7 procent med den opmærksomhed, der har været omkring det, siger formanden for Danske Erhvervsskoler, Ole Heinager.

Ligesom politikerne frygter han, at vi i fremtiden kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft inden for de praktiske fag.

Store forskelle på tværs af landet

I Nordjylland er det faktisk lykkedes at få en stor gruppe af unge til at søge mod erhvervsuddannelserne.

Her er det 25,8 procent af de unge, som har en erhvervsuddannelse som førsteprioritet.

Til sammenligning er det kun 13,7 procent af de unge i hovedstadsområdet, hvilket er det laveste blandt regionerne.

For Niklas Veirum Uhler fra 9. klasse på Vestbjerg Skole nord for Aalborg var en uddannelse som kok det oplagte valg.

Dels fordi det interesserer ham, og dels fordi han ikke ønsker en boglig fremtid.

- Jeg har altid interesseret mig meget for at lave mad, og så er jeg ikke så god i skolen. Jeg vil hellere ud og lave noget med mine hænder, siger han.

For få ser mulighederne

Omkring en tredjedel af ansøgerne til en erhvervsuddannelse ønsker dog at kombinere det praktiske med det teoretiske via en EUX, hvor man tager en erhvervsuddannelse i følgeskab med en gymnasial eksamen.

Generelt skal man være bedre til at forklare elever og forældre, at en erhvervsuddannelse kan lede i flere forskellige retninger, og at man ikke blot lander på en bestemt hylde resten af ens liv, mener Ole Heinager.

- Udover at vi mangler faglærte kompetencer, så er der også rigtig mange muligheder med en erhvervsuddannelse. Man skal huske på, at man både kan gå ud og få et arbejde, man kan starte som selvstændig, og man kan faktisk også læse videre, og det budskab er ikke rigtig nået ud til de unge mennesker eller forældrene endnu, siger han.

Kommuner skal lære af hinanden

I en pressemeddelelse udtaler undervisningsminister Merete Riisager (LA), at hun finder det positivt, at flere unge søger en erhvervsuddannelse, men erkender samtidig, at det ikke er nok.

Hun opfordrer kommunerne til at se hinanden over skulderen og lade sig inspirere af de steder, hvor det går godt med optaget til de praktiske uddannelser.

- Der er stadig store kommunale forskelle, så jeg vil igen opfordre kommuner til at søge inspiration hos andre kommuner, der forstår at introducere folkeskoleeleverne for erhvervsuddannelserne, udtaler hun i pressemeddelelsen.

Merete Riisager håber desuden, at de nye adgangskrav til gymnasiet, der træder i kraft til sommer, kan medvirke til, at flere unge efter sommerens afgangseksamen søger mod en erhvervsuddannelse.

De nye ansøgertal viser også, at 47 procent af eleverne i 9. klasse har valgt at fortsætte i 10. klasse. Det er en stigning på 0,8 procentpoint sammenlignet med sidste år.

Facebook
Twitter