Flyttet fyr indviet med sang og akrobatik: 'Jeg er bare varm indeni'

Rubjerg Knude Fyr blev i oktober flyttet 70 meter ind i landet.

Det var både noget af et udstyrs- og tilløbsstykke, da Rubjerg Knude fyr ved Løkken skulle flyttes i oktober.

Men flyttes skulle det, for den smuldrende kyst mod Vesterhavet nærmede sig med hastige skridt. Det lykkedes for den lokale murermester Kjeld Pedersen at flytte fyret i sneglefart 70 meter ind i landet og dermed sikre det historiske bygningsværk i årtier frem.

Flyttesuccesen blev i dag fejret, da fyret igen blev åbnet for gæster.

Og det var en glad Kjeld Petersen, der deltog.

- Jeg er bare varm indeni, lød det fra murermesteren.

Se, hvordan fejringen gik i videoen i toppen af artiklen.