Folk vil gerne flytte ud af byerne, men det er svært at låne til boligkøb på landet

Ejendomsmæglere oplever, at huskøbere på landet har det svært.

Michael Lundholm har haft sine kampe for at få lov at låne penge til virksomhed og hus i en lille by på landet. (Foto: Magnus Munk Kristiansen © DR Nórdjylland)

Det går godt på Michael Lundholms autoværksted i den lille nordjyske by Sæsing mellem Hjørring og Sæby.

I 2011 startede han på egen hånd sin forretning på den gamle tankstation i byen, og siden har han både udvidet medarbejderflokken og værkstedet, så det i dag ligger på flere adresser.

Michael og familien er også flyttet i et større hus på den modsatte side af gaden.

Men når han har haft brug for at låne penge til både forretning og privat ejendom, har det mere været på trods end på grund af bankers og realkreditinstitutters vilje til at låne ud.

Faktisk havde de foretrukket, at han slet ikke havde slået sig ned i Sæsing men i én af de større byer Tårs og Østervrå, hvor der er mere gang i hushandlen.

Men det var Michael Lundholm ikke interesseret i.

- Nu var det ligesom Sæsing, jeg brændte for, og her jeg kunne se muligheder, siger Michael Lundholm.

Tommel ned til boliglånere

Tøven fra banker og realkreditinstitutter har betydet, at han har været nødt at betale højere renter på byggeriet af sit nye værksted, og at han og hustruen måtte vente længe på at få lov til at flytte til et større sted.

Det i en situation, hvor familien tilmed skulle forøges med tvillinger.

- Nu har jeg fået en god bank, men det er da sådan lidt... Hvis man skal have noget, så må man lave en forespørgsel på det, og om det så er tommeltot op eller tommeltot ned - det er der ikke nogen, der kan spå om. Det kommer lidt an på, hvor adressen ligger, siger han.

Flere ejendomsmæglere, som DR Nordjylland har været i kontakt med, bekræfter, at det er svært at låne på landet.

Også hvis man har pengepungen i orden.

- Selv de får nej til at købe hus i en lille by. Måske på grund af beliggenheden eller på grund af, at huset har været til salg længe, siger Asger Larsen fra mæglerfirmaet Asger Larsen i Løgstør.

Udbredt, at det er svært at låne

Der findes ikke tal eller forskning, som sort på hvidt dokumenterer, at det er sværere at låne på landet end i byerne.

Men ejendomsmæglere og de handlende står ikke alene med deres betragtning, fortæller direktør for Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen.

- Vi har ikke nogen beviser for, at det forholder sig sådan, men det er en udbredt opfattelse, at man ikke kan få lån i yderområder på samme måde som inde i de lidt større provinsbyer og særligt vækstområderne, siger han.

Boligmarkedet på landet kan kollapse

Samme vurdering har Egon Noe, der er leder af Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.

- Vi kan se, at der er mange steder, hvor det er svært at få de her realkreditlån. Især i land- og yderområder. Det er blevet sværere at låne penge. Det er helt sikkert, siger han.

Det gælder både, når man skal bygge, købe og renovere.

Men hvis investeringerne udebliver, kan det betyde, at der bliver en skarpere opdeling mellem land og by, hvor byerne bliver ved med at udvikle sig, mens landområderne går i stå, mener Egon Noe.

- Det betyder, at boligmarkedet lige så stille kollapser, og at boligstandarden på landet bliver dårligere. Selv der, hvor man i stigende grad oplever folk, der gerne vil flytte ud, siger han.

Det er dejligt herude

Hos Jyske Bank medgiver boligøkonom Mikkel Høegh, at dem der udlåner penge også tager andre forhold i betragtning, når de skal finde ud af, hvem der skal have lov at låne, og hvem der ikke skal.

- Det skyldes, at realkredit ikke kun handler om at vurdere familiens økonomi. Det handler også om at vurdere den ejendom, som realkreditinstituttet får pant i, siger han.

Men på autoværkstedet i Sæsing har Michael Lundholm svært ved at forstå, at det skal være vanskeligere at låne til et hus eller andre investeringer på landet, selvom der kan være længere mellem køberne i det øjeblik, huset skal sælges igen.

- De, der flytter herud, gør det jo for at bosætte sig og blive og få familie. Jeg kan ikke se, at det skal være sværere for dem, der gerne vil bo herude, end dem der vil bo i Hjørring, Tårs, eller hvor man nu vil bo. Der er dejligt herude i Sæsing, siger han.

Michael Lundholm har været nødt til at betale højere renter i banken, fordi han har haft svært ved at låne. (Foto: Magnus Munk Kristiansen © DR Nórdjylland)

Landsbyer holdes i jerngreb

I Landdistrikternes Fællesråd har man i en årrække kæmpet for at få bedre betingelser for dem, der gerne vil have en fremtid på landet.

Formand Steffen Damsgaard, der også sidder i byrådet i Lemvig for Venstre, efterlyser flere muligheder for at få bevilget et boliglån.

Det kræver situationen, mener han.

- Folk kan ikke komme til at flytte til deres drømmebolig, og det holder landsbyerne i et jerngreb, siger han.

En løsning kan derfor være, at staten går ind og dækker en del af boliglånet, mener man i fællesrådet.

- Der har jo været foreslået en statslig garanti til en del af lånet. Eksempelvis ti til 20 procent. Der kan også arbejdes med andre kollektive garantiordninger mellem alle lånere af realkreditlån, siger Steffen Damsgaard.

En uholdbar situation

Det vil i så fald betyde, at risikoen bliver mindre for låneudbyderne.

Hos Enhedslisten foreslår man ligefrem en statsbank eller en offentligt ejet realkredit.

- Det er jo en fuldstændig uholdbar situation, at vi har borgere, som reelt set har en tilbagebetalingsevne, men ikke har mulighed for at købe et hus i et landdistrikt. Det har selvfølgelig som afledt effekt, at man også har svært at ved at sælge et hus i et landdistrikt, siger folketingskandidat for Enhedslisten i Nordjylland Peder Hvelplund.

Men hos både De Konservative, Socialdemokratiet og Venstre er man skeptisk over for, at staten bliver udlåner af boliglån.

- Man risikerer, at realkreditinstitutterne fuldstændigt trækker følehornene til sig og overlader det til de statslige ordninger. Så det tror jeg vil være en rigtig dårlig løsning, siger erhvervsordfører for Venstre, Torsten Schack Pedersen.

Ikke en løsning til højrebenet

Han gør opmærksom på, at Venstre har lavet flere tiltag i den seneste regeringsperiode og eksempelvis har fjernet reglen om, at realkreditselskaberne skulle værdisætte en ejendom til en pris, der er lav nok til, at den kan sælges igen inden for seks måneder.

Derudover har partiet arbejdet på at skabe vækst i landområderne.

- Vi har ikke siddet på hænderne, siger Torsten Schack Pedersen.

Han har dog svært ved at pege på et alternativ i samme størrelsesorden som forslaget om statslige udlån.

- Der ligger ikke et forslag lige til højrebenet, som man bare lige kan drible i mål, og så er problemerne løst, siger han.

Hos Finans Danmark, der er interesseorganisation for blandt andet banker, realkreditinstitutter og investeringsfonde, har man ikke ønsket at stille op til interview.

I en mail erkender viceadministrerende direktør Ane Arnth Jensen, at der er udfordringer i landdistrikterne, men hun afviser, at det handler om finansieringsmulighederne:

"Udfordringerne kan ikke løses ved, at realkreditten tager flere risici. Det vil være at gamble med den høje sikkerhed i realkreditten, og det er netop den sikkerhed, der giver de lave renter til boligejere og virksomheder."

Facebook
Twitter