Forældre står i kø for at få deres børn i ’autisme-klasser’

Klasser indrettet efter børn med autisme kan også give andre børn mere ro.

Helle og Nikolai Gehrt med deres søn Walther. Han har ikke selv autisme, men nyder godt af den struktur, der er i de såkaldte delta-klasser. (© Privatfoto: Helle Gehrt)

Man skulle måske tro, at forældre ville være betænkelige ved at tilmelde deres børn en skoleklasse, hvor flere elever har en diagnose og har brug for særlig hjælp.

Men det er ikke tilfældet i Aalborg, hvor to skoler har ladet sig inspirere af et projekt i Aarhus Kommune, hvor man blander elever med autisme og elever uden en diagnose.

Alle elever undervises efter principper, som gavner de elever, der er på autisme-spektret. Eksempelvis indføres der særlige metoder for at få ro i klasseværelset samt en helt klar struktur for dagen, så eleverne hele tiden ved, hvad der skal ske.

Klasserne kaldes delta-klasser, som står for deltagelse for alle.

To 0.-klasser på henholdsvis Gl. Hasseris Skole og Stolpedalsskolen er nu indrettet på den måde. Her går fire elever med autisme, og derudover har forældre til 12 elever uden en diagnose frivilligt meldt deres børn ind.

Og faktisk kunne der have været endnu flere elever, for interessen blandt forældrene var større end antallet af pladser.

En af de forældre, der har ønsket at få sit barn i en delta-klasse, er Helle Gehrt, som er mor til Walther.

Selvom han først lige er startet, kan hun allerede mærke de gode ting, der følger med den særlige undervisning.

- Han er i en hverdag nu, hvor han bliver mødt af en struktur og en overskuelighed, der gør, at han faktisk kan referere, hvad der er sket i løbet af hans dag. Det kunne han ikke i børnehaven, hvor der var mange børn, fortæller hun.

Struktur er godt for alle børn

I klasselokalet er der en målestok, som viser, hvor højt støjniveauet må være – om man eksempelvis skal hviske eller gerne må snakke højt.

Der er også et skema for, hvad der skal ske i løbet af de enkelte lektioner, en plan for hvor eleverne skal være i frikvarteret, og et særligt ur som med farver tydeligt markerer, hvor lang tid der er tilbage af timen.

På den måde er det nemmere for eleverne at finde ud af, hvad der skal ske, og hvordan de skal forholde sig til de enkelte elementer i løbet af dagen.

- Struktur er faktisk vigtigt for alle børn, siger klasseleder for klassen på Gl. Hasseris Skole Joan Farum Kjærgaard.

Hun er glad for at få muligheden for at prøve konceptet af.

- Det er alt det, man gerne vil have i en børnehaveklasse, som man får mulighed for her. Vi har en særlig indretning herinde, vi har pausepladser, tavler og struktur i hele klasselokalet. Vi er også altid to voksne, siger hun.

Rart at være på lige fod

Udover en klarere struktur og mere orden, er mor Helle Gehrt også glad for, at Walther kommer til at gå i en klasse, hvor eleverne er forskellige.

Det lærer ham, at der skal være plads til alle, uanset hvilke behov man har, mener hun.

- Han har jo også selv specifikke behov, selvom han ikke er visiteret. Sådan tror jeg, det er for alle børn. Den her måde at strukturere undervisningen og klassen på, tror jeg er enormt god, siger Helle Gehrt.

Walther er netop startet i 0. klasse på Gl. Hasseris Skole, og han er allerede begejstret for det, fortæller hans mor. (© PRIVATFOTO)

Samme positive tilbagemelding kommer fra Anneli Hildebrandt, som er mor til Julius, der modsat Walther har autisme.

Hun er glad for, at han ikke skal gå i en specialklasse, hvor alle har diagnoser, eller i en almindelig klasse hvor der ikke er lige så meget tid til det enkelte barn.

- Det er rart, at de er på lige fod alle sammen, siger hun.

Undervisningsformen betyder også, at Julius ikke skal have en specialpædagog i hælene.

- Når han bliver lidt ældre, skal han ikke skal føle sig anderledes, siger Anneli Hildebrandt.

Lignende mulighed for andre diagnoser

I Aalborg Kommune er skolerådmand for Venstre Tina French glad for interessen blandt forældrene.

- Jeg havde selvfølgelig en forventning om, at vi skulle få lavet de her klasser, men at der har været så stor interesse for det, er bare rigtigt skønt at konstatere, siger hun.

Tina French vurderer ikke, at det er væsentligt dyrere for kommunen at drive klasserne, da elever med autisme ellers skulle være placeret i andre tilbud, der også koster penge.

På sigt kan andre diagnoser blive en del af en lignende ordning, forudser hun.

FacebookTwitter