Forening: Åbning af nye friskoler skyldes ikke protest mod skolelukninger

Friskoler landet over bliver åbnet med fokus på særlige pædagogiske værdisæt og ikke som erstatning for lukkede folkeskoler, siger forening.

På nyåbnede Sæby Friskole finder man ikke fag som matematik, dansk og idræt på skoleskemaet. (Foto: Mette Rask Bentzen © DR Nórdjylland)

Til skoleåret 2018/2019 åbner fem nye friskoler på landsplan. I flere år har man set, at friskoler er åbnet på baggrund af en skolelukning i lokalsamfundet.

Men ifølge Dansk Friskoleforening ser den tendens ud til at være aftagende, for nu opstår flere og flere friskoler på baggrund af pædagogiske værdier og ikke som såkaldte protestskoler.

Et af de steder, hvor en ny friskole i dag slår dørene op, selvom der ikke er blevet lukket en folkeskole, er i Sæby i Nordjylland.

- Jeg syntes, det kunne være spændende at lave skole på en alternativ måde. De to skoler, der er her i Sæby i forvejen, gør deres arbejde rigtig flot, men det er jo folkeskoler, så metoderne, de laver skole på, er givet fra ministeriets side, siger Helle Krogsgaard, der er skoleleder og initiativtager bag Sæby Friskole.

Det er en tendens, man ser flere og flere steder i landet. Det forklarer formand i Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Petersen.

- Jeg ser en tendens, hvor man kan se, at der er kredse af forældre, der tager initiativ til at lave en friskole, der er baseret på et særligt værdisæt og pædagogik, og på den måde starter helt fra bunden uden at have bygninger eller elever, men bygger en skole helt op, siger formanden.

Friskoler skal tænke anderledes end folkeskoler

Det er netop tilfældet på Sæby Friskole. På skoleskemaet står der ikke matematik, dansk, kristendom eller idræt. I stedet står der morgensamling, frokost, værksted/fordybelse. Grundtanken for Sæby Friskole er, at læring bliver tænkt ind i projekter.

- Vi starter ud med at turde at have alle elever sammen i ét klasseværelse, selvom der er forskellige alderstrin. Men den måde, vi tænker undervisningen på, er mere projektorienteret. Vores skoleskema ser væsentligt anderledes ud end de to folkeskoler i byen, siger Helle Krogsgaard.

Meningen med friskolerne er netop, at de skal tænke anderledes end folkeskolerne frem for at erstatte dem.

- Meningen med friskoler er, at man vil gå nogle helt andre pædagogiske veje, end den måde den kommunale skole gør, siger Leo Komischke-Konnerup, chefkonsulent på Professionshøjskolen UC Syd og ekspert i frie skoler.

- Det er vigtigt for friskolerne, at man har en meget klar pædagogisk idé og forestilling om, hvordan skolen skal hænge sammen pædagogisk. Det kan være politiske, etiske eller religiøse værdier, men en friskole er altid en værdiforankret skole, siger han.

Friskoler åbnes ikke længere i protest

Hos Dansk Friskoleforening oplever man netop, at der er fokus på værdier og pædagogisk grundlag på de nyoprettede friskoler.

- Skolerne taler meget om, hvordan skolemiljøet skal være, og hvilket pædagogisk grundlag der skal være. De kigger på, hvordan man skaber et skolemiljø, som er et godt rum for børnene at gå ind og få den undervisning og de fag, man skal bruge. Og de seneste to-tre år har vi set en tendens, der bekræfter, at der kommer flere nye skoleinitiativer på den her baggrund, siger Peter Bendix Petersen.

Men at en friskole alligevel åbner der, hvor en folkeskole er lukket, er ikke nødvendigvis lig med, at den kommer til at ligne den folkeskole, der lukkede. Det ser man i Røsnæs på Vestsjælland, hvor der netop er åbnet en friskole som udeskole med fokus på natur.

Facebook
Twitter