Forskningsprojekt om Arktis er det første i verden

Aalborg Universitet starter samarbejde på tværs af alle fakulteter forskning i Arktis.

Den tværgående forskning i Arktis byder på forskning i arktisk byggetradition på det teknisk-naturvidenskabelige fakultet og projekter om turisme og fødevarer inden for det humanistiske felt. (Foto: Christian Brøndum © Scanpix)

Samtlige fakulteter står bag, når rektor på Aalborg Universitet, Per Michael Johansen, her til aften indvier den fælles forskningsplatform "AAU Arctic" på Aalborg Universitet. AAU Arctic har udover på tværs af fakulteterne også samarbejder med flere firmaer.

Netop det tværgående er hovedpointen med det nye tiltag, fortæller leder af AAU Arctic, lektor Anne Merrild Hansen.

- Forskningen har i virkeligheden foregået længe. Men på grund af de forandringer, der foregår i øjeblikket, er der et behov for at få skabt et øget fokus, siger hun.

Nogen af de eksisterende aktiviteter er blandt andet forskning i arktisk byggetradition på det teknisk-naturvidenskabelige fakultet, projekter om turisme og fødevarer inden for det humanistiske felt, og på det samfundsvidenskabelige felt er der projekter i gang om for eksempel erhvervsfremme.

I Danmark findes allerede et forskningsmæssigt fokus på Arktis. I Aarhus ligger Arktisk Center og på Københavns Universitet fungerer Greenland Perspective.

Men det nordjyske tiltag er ifølge lederen af AAU Arctic, lektor Anne Merrild Hansen, det første af sin art på verdensplan.

- Det, vi gerne vil med det nye projekt AAU Arctic, er, at i stedet for at lave en enhed, lave en platform, hvor vi kan trække på de forskellige kompetencer, vi allerede har på Aalborg Universitet. Så har vi en masse folk, der ved noget om Arktis på forskellige fakulteter, siger hun.

Facebook
Twitter