Forsøg med biologisk kystsikring ligner en succes: Billigere og bedre for klimaet

Bundter af pil har afløst sten som kystsikring på kysten ved Nr. Lyngby.

Pilebundterne er stukket langt ned i sandet, så det kun er toppen, der stikker op. (Foto: Magnus Munk Kristiansen - DR Nordjylland)

Normalt skal der store sten og enorme mængder sand til for at beskytte vestkystens skrænter og klitter mod havets bølger.

Men ud for den lille kystby Nr. Lyngby har man nu fundet et alternativ, der både er billigere og mere miljøvenligt.

I november sidste år satte man rækker af pilebundt ned i sandet ud for skrænten, og det ser ud til at virke.

Pilebundterne står der endnu, og der er endda kommet mere sand på stranden, end der var førhen, selvom strækningen er et udsat punkt på kysten.

Der var ellers givet tilladelse til at lave såkaldt hård kystsikring med sten, men da det koster mange penge, ville de lokale hellere prøvet noget andet.

- Det er voldsomt dyrt. Så da vi fik et tilbud om at prøve noget helt nyt, så blev vi enige om, at det var her, vi skulle slå til, fortæller en af initiativtagerne Leif Vange.

Ser ud til at holde på sandet

Pilen bliver dyrket på en mark lige i nærheden og står i øjeblikket på en 130 meter lang strækning på stranden.

Bundterne er gravet ned i fire rækker foran hinanden, men faktisk er den ene af rækkerne allerede forsvundet, fordi den er blevet dækket af nyt sand, som er kommet til af sig selv.

Det er bemærkelsesværdigt, da man ved hård kystsikring normalt skal tilføre sand kunstigt med jævne mellemrum, fordi stenene kun tager de værste slag fra bølgerne og ikke holder på materialet.

Ved et skilt på stranden kan man ligefrem måle, at sandets højde er steget med 58 centimeter.

- Havet derude bringer en masse sand ind, og det, vores bundter gør, er, at det fanger sandet, og når bølgerne så vil retur og trække sandet med ud igen, så kan de ikke det, fordi de skal igennem hele det her pilefilter.

Det forklarer Johannes Falk, direktør i Pilebyg, der står bag forsøget og er blandt de første til at prøve metoden af herhjemme.

Inspirationen kommer fra Holland, hvor man har mange års erfaring med at lave biologisk kystsikring.

En af betænkelighederne ved at bruge træer eller buske på stranden er, at de risikerer at rådne inden for kort tid.

Men hollandske forsøg viser, at biologisk materiale faktisk kan holde imellem 60 og 70 år.

Metoden koster ifølge Johannes Falk kun en tredjedel eller en fjerdedel af kystsikring med sten, og så er den mere miljøvenlig, fordi man ikke skal fragte sand og sten over store afstande.

Stadig i forsøgsfasen

Hos Hjørring Kommune vil man se tiden an i forhold til, om den biologiske kystsikring skal etableres på større områder af kysten.

Johannes Falk er da også selv forsigtig med at konkludere noget endnu.

Han er tryg ved metoden, men kan ikke med hundrede procent sikkerhed vide, hvordan omgivelserne vil reagere, hvis der kommer en stor storm.

- Selvfølgelig er man nervøs. Vi er oppe imod elementernes rasen, som det er ved Vesterhavet, og meget af det, vi laver, er stadig learning by doing, siger han.

- Vi skal stadig blive klogere på, hvor langt bundterne skal i, og hvordan de skal bygges, for at de sidder bedst muligt. Så der er mange elementer i det endnu, og det er jo også et forsøg, vi står ved.

Også på et område et par hundrede meter længere oppe ad kysten er der nu sat pilebundter op som kystsikring.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk