Frustration over aflyste travløb: Bane var i brug fem gange, inden det blev ulovligt

Arrangører af travløb undrer sig over skiftende meldinger fra myndighederne.

Fyens, Charlottenlund og nu også travbanen Racing Arena i Aalborg ligger stille hen, fordi travløb overskrider forsamlingsforbuddet. Her Charlottenlund Travbane. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Først måtte de godt, men så fik de et nej.

Den 20. april fik travbanerne lov til at afholde væddeløb, og indtil i går har der været aktivitet på væddeløbsbaner rundt om i landet, hvor kuske har siddet bag fire hastige ben i trav.

Tilskuere eller ej.

Den seneste uge er en række travløb på Charlottenlund, Fyens og senest Aalborgs væddeløbsbane Racing Arena aflyst.

Mandag skulle Racing Arena i Aalborg have afholdt et travløb, men hestene nåede kun lige at komme op i fart på den tribunetomme væddeløbsbane, da Nordjyllands Politi lagde vejen forbi og lukkede det ned.

Det brød med forsamlingsforbuddet på mere end ti personer, lød meldingen.

Men det undrer banechef Lars Hellerup, der i den mellemliggende periode har været arrangør af ikke mindre end fem travløb.

Han er også forbavset over måden, det foregik på.

Allerede søndag sagde

Rigspolitiet
til ham, at løbet ikke måtte afholdes.

Da han bad om en skriftlig bekræftelse på det, fik han dog nej.

- Den mundtlige melding fra politiet er 'Lars, vi kan ikke forbyde dig at køre løb, men hvis du gør det alligevel, så kommer vi og lukker dig', fortæller Lars Hellerup.

Da han ikke kunne få et forbud sort på hvidt, valgte han derfor at gennemføre løbet alligevel.

Kun mundtligt forbud

Ifølge Anders Uhrskov, vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi, stoppede politiet først arrangementet mandag, da det var her, de blev bekendt med, at travløbet overskred forsamlingsforbuddet på mere end ti personer.

- Jeg kan godt forstå, at der kan opstå tvivl om de regler, der er i den her tid, - og også frustration. Men man må ikke holde arrangementer med mere end ti personer til stede, siger vicepolitiinspektøren.

Lars Hellerup bad om en skriftlig melding fra politiet, fordi den er

afgørende
for, om han kan søge en hjælpepakke,
kompensation
eller erstatning. Uden den kan han heller ikke være uenig i politiets beslutning.

- Som erhverv og som borger har man et krav om at kunne prøve embedsmænds afgørelse af ved en domstol, hvis man ikke er enig. Og det kan jeg ikke, hvis jeg selv aflyser travløbet.

Det er politiets område, at loven overholdes og ikke at indtænke muligheden for

kompensation
og erstatning, siger Anders Uhrskov:

- Hvorvidt Lars Hellerup er i stand til at modtage støtte fra hjælpepakker, er ikke noget, politiet blander sig i.

Vicepolitiinspektøren forklarer, at politiet ikke på forhånd kan gribe ind overfor lovovertrædelser. Netop derfor har politiet ikke kunnet give banechefen en skriftlig melding, inden travløbet fandt sted.

- Det har vi været i dialog med Lars Hellerup omkring, og han har i går fået en skrivelse fra

Rigspolitiet
omkring det, siger Anders Uhrskov.

Taget sine forholdsregler

Ifølge Lars Hellerup har Racing Arena i Aalborg taget sine forholdsregler helt fra start i coronakrisen.

- Vi har udarbejdet og fået godkendt en meget specifik manual for, hvordan man kan afvikle en løbsdag uden at bidrage til smitterisikoen. Der er ingen, der har

påtalt
, at det vi gør, ikke er godt nok, siger banechefen.

Derfor er han også i tvivl om, om reglerne under coronakrisen har været klare nok.

- Det har de jo så vist sig ikke at være, men det var de indtil i går, siger han.

Facebook
Twitter