Frustrerede fiskere i protestsejlads: Drop kameraovervågning af vores kuttere!

Danmark bliver det første land i EU, der kamera-kontrollerer fiskernes arbejde.

De danske fiskere er i oprør over, at fiskeriministeren vil overvåge fiskeriet i Kattegat med kameraer for at kontrollere, at fiskerne ikke snyder og smider små fisk ud i havet igen.

Op mod 40 fiskekuttere sejlede derfor tidligt i morges gennem Limfjorden til Aalborg som en synlig protest. Her deltager fiskerne i et medlemsmøde arrangeret af Danmarks Fiskeriforening om sagen.

- Vi er stærkt imod, at vi som de eneste i EU skal videoovervåges, siger Strandbyfiskernes formand Claus Hjørne Pedersen.

Fiskekutterne kom sejlende fra Kattegat, Vestkysten, Langelang og Bornholm.

Minister: Ingen grund til bekymring

Fiskeriminister Mogens Jensen (S) deltager i mødet og vil forsvare kameraovervågningen. Han mener ikke, fiskerne har grund til bekymring.

- Overvågningen er ikke udtryk for en speciel mistro til fiskerne. Det handler om, hvordan vi mest effektivt kan lave den kontrol, der skal være. En kontrol, der sikrer, at vi fortsat har mulighed for at fiske torsk i Kattegat, siger han.

  • Fiskekutterne sejlede i samlet flok fra Hals ind til Aalborg for at deltage i mødet. (Foto: Foto: Christine Nørgaard)
  • Fiskekutterne fyldte godt i Limfjorden, viser gps-billeder. (Foto: Foto: Christine Nørgaard)
  • 'Videoovervågning - nej tak' står der på banneret. (Foto: Foto: Christine Nørgaard)
  • Beskeden til fiskeriministeren er klar: Drop kravet om videoovervågning. (Foto: Foto: Christine Nørgaard)
  • Fiskerne forlanger kamera-overvågningen sløjfet. Men ministeren står fast. (Foto: Foto: Christine Nørgaard)
  • Fiskere kom så langt fra som Bornholm, Als, Langeland - og her en kutter fra Nykøbing Sjælland. (Foto: Foto: Christine Nørgaard)
  • Fiskerne frygter, at kameraovervågningen breder sig fra Kattegat til hele landet. (Foto: Foto: Christine Nørgaard)
  • Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend Erik Andersen, tog imod de protesterende fiskere. (Foto: Foto: Christine Nørgaard)
1 / 8

Regeringen har besluttet at indføre elektronisk dokumentation af bundtrawlfiskeriet i Kattegat. Den nye kontrol skal - ifølge regeringen - beskytte havet, fiskebestandene og lovlydige fiskere mod overfiskeri.

Der har i Kattegat i flere år været en særlig udfordring med torskebestanden, og kameraovervågningen skal bidrage til at få bestanden på fode igen.

Billederne skal give fiskerne mulighed for at dokumentere, at de tager alle fisk med i havn og ikke smider de mindst profitable fisk tilbage i havet, hvor de går til spilde.

Omvendt får myndighederne mulighed for at dokumentere over for EU, at de danske fiskere overholder landingsforpligtelserne.

Men fiskerne er i forvejen underlagt mange regler og kan kontrolleres på mange andre måder, påpeger Strandbyfiskernes formand Claus Hjørne Pedersen.

- Vi kontrolleres for eksempel af satellitter og af fiskerikontrollen, som kan dukke op på land og til vands. Jeg kan finde fem-seks kontrolforanstaltninger i alt. Der er ikke behov for flere.

Claus Hjørne Pedersen bakkes op af fisker Thomas Christiansen fra Læsø. Han er en af initiativtagerne til protestsejladsen.

- Der er ikke nogen mennesker, der fortjener at blive overvåget på deres arbejde af kameraer hele tiden. Det vil vi heller ikke. Man kan blive syg af det - få dårlige nerver og stress. Det er ikke sundt at blive overvåget.

Fiskerne vil på dagens møde forsøge at overbevise fiskeriminister Mogens Jensen om, at de ikke kan leve med kameraovervågningen.

Men ministeren har ikke i sinde at følge opfordringen.

- Kameraer ombord på fiskefartøjerne er fremtidens løsning i hele EU. Vi går forrest, men det bliver en teknik, der vil blive taget i brug. Det er en omkostningseffektiv og grundig måde at kontrollere landingsforpligtelsen på, siger Mogens Jensen.

Derfor er der penge i at smide fisk ud

  • Det hele handler om at få så meget ud af fiskekvoten som muligt.

  • En fiskers kvote afgør, hvor mange ton fisk, der må fanges – uanset størrelsen.

  • Så det gælder om at fange fisk, der ikke er under EU’s mindstemål, for de kan ikke sælges som spisefisk, men kun til fiskemel, fiskeolie mm., og det giver meget mindre i betaling.

  • En torsk skal for eksempel være over 35 cm for at kunne sælges som spisefisk.

  • Men ér de små torsk først fanget, må de ikke smides ud: Så skal de med i land og tælle med i, hvor meget fiskeren har brugt af sin kvote. Sådan er loven for en lang række fiskearter. Og fra 2019 for alle arter.

  • Derfor er der ifølge eksperter fiskere, som smider de små fisk ud for at få plads til de større fisk, der giver bedst betaling.