Golfklubber i kamp om medlemmer

Dronninglund Golfklub står overfor konkurs og flere risikerer at følge efter. For mange klubber i landsdelen presser økonomien.

Selvom landets golfklubber aldrig har haft flere medlemmer, er indtjeningen vigende. - Medlemmerne kommer ikke længere af sig selv, siger Kurt Jensen fra Sammenslutningen af Nordjyske Golfklubber. Billedet er fra Rold Skov Golfklub (Foto: Tom Herman Christensen © DR Nordjylland)

Økonomien strammer til i de nordjyske golfklubber.

Klubben i Dronninglund står overfor konkurs og flere risikerer at følge efter.

- Medlemmerne kommer ikke længere af sig selv, siger Kurt Jensen fra Hals Golfklub. Han repræsenterer Sammenslutningen af Nordjyske Golfklubber.

Selvom landets golfklubber til sammen aldrig har haft flere medlemmer end i dag, er indtjeningen vigende.

Vælger billigere medlemskab

Flere medlemmer vælger det fast årskontingent fra når klubberne i stedet tilbyder det billigere flexmedlemskab. Samtidig kører klubberne med rabatordninger for nye spillere og dropper indmeldelsesgebyrer. Senest har Aalborg Golfklub besluttet at droppe indmeldelsesgebyret på 3.000 kroner.

- Det udhuler generelt økonomien. Nogle klubber er meget stramt kørende og helt udelukke at andre kommer i krise vil jeg ikke. Men vi har heldigvis ikke oplevet at en bane er blevet pløjet op i Danmark, siger Kurt Jensen.

Der er i dag 25 golfklubber i Nordjylland.

Facebook
Twitter