Græs på gaflen? I fremtiden skal du spise som en ko

Der skal græs i dine madvarer, hvis det står til en række danske forskere.

I et nyt projekt skal græs bearbejdes til brug i fødevarer. I landbruget er man positiv over for idéen. (© Signe Heiredal - DR Nordjylland)

Prøvede du også at plukke en håndfuld græs, proppe det ind i munden og tygge lidt på det, da du var lille?

Så har du formentlig fået skældud af din mor.

Som de fleste voksne ved, kan den menneskelige mave nemlig ikke tåle græs – men det vil en gruppe danske forskere og andre initiativtagere i projektet 'Innograss' nu ændre på.

Græs er en usædvanlig god proteinkilde, og hvis vi kan udnytte proteinerne direkte fra græsset i stedet for først at sende det gennem koens fordøjelsessystem, vil det give en række fordele for klimaet og miljøet.

Når vi i dag skal have dækket vores proteinbehov, kommer det fra for eksempel kød og mælkeprodukter eller fra sojabønner importeret fra andre verdensdele.

Kan man derimod trække protein direkte ud af græs, som vi har rigelige mængder af herhjemme, vil man kunne få adgang til protein på en langt mere effektiv måde.

Det fortæller professor i bioraffinering ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet Peter Ruhdal Jensen, som er en af de forskere, der står bag projektet.

- Vi har brug for nogle nye proteinkilder til at erstatte de proteinkilder, vi bruger nu. Især animalske proteinkilder er et stort problem for miljøet og for klimaet. Derfor er det vigtigt, at vi kan finde nogle alternativer til det, siger han.

- Der eksisterer for eksempel sojaprotein og valleprotein og andre ting, man kan bruge i fødevarer, men der er også udfordringer med det. Der vil græs være en fantastisk kilde, hvis man kan bruge en del af det i fødevarer. Så vil regnskabet se rigtig godt ud.

Vi er ikke drøvtyggere, men...

Da vi ikke er drøvtyggere og ikke har et sindrigt system af maver og fordøjelseskanaler, der kan bearbejde græsset, handler det om at få sorteret de dele fra græsset fra, som vi ikke kan bruge.

Så kan man udnytte de gode dele, forklarer lektor i bæredygtig bioteknologi på Aalborg Universitet Mette Lübeck, der også tager del i projektet.

- Der er en masse ufordøjelige fibre i græs, som kun drøvtyggere kan udnytte. Derfor skal vi trække saften ud af græsset og udvinde det mest værdifulde, nemlig proteinerne, siger hun.

I dag bruger man blandt andet soja og gluten i plantefars. Fremover kan proteinerne måske komme fra græs i stedet.
I dag bruger man blandt andet soja og gluten i plantefars. Fremover kan proteinerne måske komme fra græs i stedet.

I dag ved man ikke helt præcist, hvilke stoffer i græsset, som det vil være nødvendigt at sortere fra, fordi de er usunde for mennesker at spise.

- Men vi har en tro på, at det ikke er så stort et problem i græs, og derfor er det her rigtig, rigtig spændende, siger Mette Lübeck.

Kan bruges i fars og energibarer

Et andet problem er, at græs - selvom de fleste nyder duften af en nyslået græsplæne - ikke smager specielt godt.

Derfor skal man forsøge at fjerne de bitterstoffer, der er i det og give det en mere neural smag.

Men kommer det til at lykkes, så kan protein fra græs vise sig at være en rigtig god forretning.

I projekt 'Innograss' vil man konkret undersøge mulighederne for at bruge proteiner fra græs i plantefars og energibarer, men potentielt kan proteinerne bruges mange steder.

- I princippet kunne det erstatte en række af de proteinkilder, vi bruger i dag. Men det afhænger også af, hvad det kan tilføre til produkterne, og om det binder sig og giver struktur på den rette måde, siger professor Peter Ruhdal Jensen.

Græs kan dyrkes mange steder

Udover at vi har rigeligt med græsarealer i Danmark, er græs i sig selv også en meget klimavenlig afgrøde.

Man kan for eksempel få mere protein ud af en kvadratmeter mark med græs, end man kan fra en kvadratmeter med korn, fortæller Mette Lübeck.

Derudover kan man modsat andre afgrøder høste græs flere gange om året. Man behøver ikke at så det på ny hver sæson. Og så kan græs selv i det konventionelle landbrug vokse med små mængder pesticider og på steder, hvor andre afgrøder skaber problemer.

- Græs kan dyrkes på arealer, som er meget følsomme, hvor det kan være svært at dyrke korn uden, at der sker for stor udvaskning af næringsstoffer til naturen, siger Mette Lübeck.

Græsprotein i din energibar? Ja, hvorfor ikke...
Græsprotein i din energibar? Ja, hvorfor ikke...

Selvom græs kan dyrkes mange steder, bliver det dog næppe sådan, at du kommer til at kunne køre græsslåmaskinen gennem din egen have for at få mad på bordet.

Man skal til formålet have udviklet særlige græstyper med kløver eller blomsterplanten lucerne, som man kender fra landbruget i dag.

Landmænd: Vildt spændende

I det nordjyske landbrug råder man over store markarealer, og her kunne græs dyrket til mad måske være en mulighed i fremtiden.

Landmændene ser i hvert fald lyst på de nye muligheder.

- Det ville jo være fantastisk, hvis vi kunne producere vores eget protein, som måske har nogle andre og bedre kvaliteter, end det vi kender, siger Carl Chr. Pedersen, der er formand for landbrugsorganisationen Agri Nord.

- Indtil videre har det jo været koen eller drøvtyggeren, der har haft patent på at lave protein ud af græs, men nu finder man en metode, hvor man kan efterligne det, og det synes jeg viser, at der er nogle meget store perspektiver i den her nye teknologi.

Han bakkes op af Niels Vestergaard Salling, formand for søsterorganisationen Landbo Nord.

- Det er da vildt spændende. Det er et spændende projekt, fordi græs er så god en afgrøde i Danmark, med det klima vi har, og vi har jo stor erfaring med græs til kvægproduktion i forvejen, siger han.

Kunne du forestille dig, at der i fremtiden blev færre kvægavlere og flere, som satser på græs og andre afgrøder i stedet for at producere kød?

- Det kommer fuldstændig an på, hvad forbrugerne efterspørger. Vi er nødt til at få nogle kroner og ører for vores varer for at kunne overleve. Hvis efterspørgslen falder på kød og stiger på græs og andre veganske produkter, så er det, det kan betale sig at dyrke, siger han.

Et suverænt land til græs

På markerne ved Tylstrup i Vendsyssel, hvor der dyrkes græs i stor stil, ser kvægavler Niels Hedermann Pedersen ligeledes fine perspektiver i at dyrke græs som madvare, selvom han lige skal vænne sig til tanken.

- Det er helt nyt, og for mig lyder det lidt eksotisk. Som noget man kunne finde på at bruge som topping på et eller andet skipperlabskovs ovre på Noma. Om vi skal til at leve af det i fuld skala? Det vil jeg da glæde mig til, men det kan jeg godt tvivle lidt på, siger han.

Også brød bliver i dag tilsat proteiner, der kan erstattes af græsproteiner.
Også brød bliver i dag tilsat proteiner, der kan erstattes af græsproteiner.

Han er dog ikke i tvivl om græssets fortræffeligheder.

- Danmark er et helt suverænt land at drive landbrug i generelt, og når det drejer sig om græs, så har det selvfølgelig noget med klimaet at gøre, og den regn vi får, og den varme vi har henover sommeren.

Inden der kan komme madvarer med indhold af græs på hylderne, skal græs først godkendes som fødevare i EU. Derfor kan der, hvis projektet går godt, gå op til fem år, før produkterne lander i supermarkedet.

Facebook
Twitter