Gunnar har købt varmepumpe. Men det kan ødelægge naboernes drøm om fjernvarme

Til årsskiftet skal ejendomsejere i gasforsynede områder, der i dag har et gas- eller oliefyr, have besked om, hvorvidt og hvornår de kan få fjernvarme. Men mange kan ikke vente længere.

Gunnar Pedersen bor i Hune og investerede i sit varmepumpe-anlæg for lidt over fire måneder siden. Samlet kostede det 111.000 kroner. (Foto: © Christine Nørgaard, DR Nórdjylland)

Som pensionist er Gunnar Pedersen nødt til at tænke sig om en ekstra gang, når han bruger sine penge.

Derfor var det også en stor udgift at investere cirka 100.000 kroner i et spritnyt varmepumpe-anlæg.

Men beslutningen blev pludselig nemmere at tage, efter Rusland invaderede Ukraine i februar, og prisen på at opvarme huset med gas hurtigt blev uoverskuelig.

- Jeg har spekuleret på alternative muligheder i nogle år. Og da jeg følte presset var kommet op, så valgte jeg at tage beslutningen.

Men Gunnar Pedersens beslutning kan være med til at spænde ben for mange af beboerne omkring den nordjyske by Hune, hvor han bor.

For ligesom mange andre steder i landet drømmer mange husejere også her om at droppe gasvarmen og i stedet blive koblet på fjernvarmenettet, som i mange tilfælde er billigere.

Allerede nu har flere i Blokhus og Hune investeret i en varmepumpe, og hvis flere følger med, kan drømmen om fjernvarme gå i vasken. For ifølge Dansk Fjernvarme skal i gennemsnit 70 procent af husstande i et område takke ja til fjernvarme, før den bliver etableret.

- Jeg er pensionist og bor alene i et hus på 165 kvadratmeter og skal derfor spare på pengene. Og så må man kalde mig asocial, eller hvad man vil, siger Gunnar Pedersen.

I eftermiddag er der indkaldt til møde i lokalområdet, hvor der skal nedsættes en arbejdsgruppe om at få fjernvarme til Hune og nabobyen Blokhus. Her skal repræsentanter fra lokale virksomheder og foreninger deltage.

En af mødedeltagerne bliver Poul Andersen, der er formand Hune-Blokhus Borgerforening.

- Tiden arbejder ikke for os. Nogen har allerede investeret i varmepumper – og andre påtænker at gøre det, fortæller Poul Andersen.

- Af hensyn til den langsigtede plan, så ville det være fornuftigt måske at slå koldt vand i blodet og vente på, om ikke der kommer et udspil, som kunne gøre, at man kunne etablere fjernvarme i Blokhus-Hune.

Alle boligejere får besked

Selvom de høje priser på gas gør ondt på pengepungen i Blokhus og Hune, ved borgerne stadig ikke, om der overhovedet kan komme fjernvarme til området.

Og hvis det bliver en mulighed, ved borgerne i Hune og Blokhus ikke, hvornår radiatorerne og gulvvarme kan begynde at lune hjemmene med fjernvarme.

Men beskeden er på vej. Alle danske ejendomsejere, der i dag har et gas- eller oliefyr og bor i gasforsynede områder, skal senest til nytår have besked om, hvorvidt de kan blive koblet på fjernvarmen eller skal have en varmepumpe.

Derfor har både Forbrugerrådets cheføkonom og erhvervsministeren tidligere opfordret boligejerne til at vente med at erstatte deres gasfyr med jordvarme eller en varmepumpe, inden de ved, om fjernvarme bliver en mulighed.

Men allerede nu taler tal fra branchen et tydeligt sprog. I første halvår af 2022 blev der solgt 18.509 varmepumper - 84 procent flere end første halvår året inden. Det viser tal fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal.

Selvom Poul Andersen opfordrer sine naboer til at vente med varmepumpen, så forstår han godt, hvorfor alle ikke kan.

- Den enkelte husstand er selvfølgelig nødt til at finde ud af, hvad der er bedst for deres økonomi. Det kan vi selvfølgelig ikke gøre noget ved. Sådan er det jo. Men derfor kan vi godt opfordre til, at man afventer og ser, hvor galt, det går, siger han.

Ventetiden kan være 5-6 år lang

Hos brancheorganisationen Dansk Fjernvarme oplever man, at rigtig mange danskere lige nu sidder i samme situation som borgerne i Blokhus og Hune.

- Det bedste råd, vi kan give, er, egentlig at slå en lille bitte smule koldt vand i blodet og vente på det brev, de får fra kommunen her i slutningen af året. Det skulle gerne give dem en lidt klarere besked om, hvorvidt de kan få fjernvarme – og en indikation af, hvornår den kommer, siger chefkonsulent Nicolai Kipp.

Dansk Fjernvarme er også bekendt med de problemer det kan give i minde byer og landområder, når utålmodige borgere vælger at investere i en varmepumpe.

- Når man investerer i fjernvarmeinfrastruktur, er det nogle store investeringer i nogle rør, der skal ligge i jorden i rigtig mange år. I sidste ende er det de forbrugere, som er koblet på fjernvarmen, som egentlig står på mål for investeringerne, forklarer Nicolai Kipp.

- Derfor vil man gerne være sikker på, at der er en vis andel af forbrugerne i et område, som siger ja til fjernvarme, inden man begynder at bygge det. Typisk vil man gerne være sikker på, at omkring 70 procent af forbrugerne i et område er med, inden man går i gang.

Nicolai Kipp forstår godt, hvorfor Gunnar Pedersen og flere andre i Hune og Blokhus ikke har kunnet vente på fjernvarmen.

- Flere steder tager det desværre 5-6 år, før fjernvarmen kan blive rullet ud, fordi der er rigtig hårdt pres på i forhold til materialer og arbejdskraft. I de tilfælde kan det være en fordel at have haft en varmepumpe og skifte til fjernvarmen, når det kommer. Men det er meget svært at spå om, hvad der er det rigtige.