Gymnasielærer har skrottet de løbende karakterer: Eleverne skal have fokus på det, de lærer mest af

Rasmus Lundby har skiftet karaktererne ud med mundtlig feedback for at undgå præstationskultur blandt eleverne.

- Det betyder noget om, man har fokus på karakterer eller fokus på, hvad man skal lære, siger gymnasielærer Rasmus Lundby. (© PRIVATFOTO)

Unge piger og drenges stræben efter 12-taller kan paradoksalt nok være med til at forhindre eleverne i blive så dygtige, som de kan.

Sådan lyder advarslen som følge af en ny rapport fra Center for Ungdomsforskning, der viser at præstationskulturen på landets ungdomsuddannelser fylder mere end tidligere, og at det i højere grad end førhen præger undervisningen i negativ retning.

Den konklusion kan underviser på Aalborg Katedralskole Rasmus Lundby godt nikke genkendende til.

Han har pillet karaktererne ud af sine egne undervisningstimer, så eleverne ikke længere får karakterer på de skriftlige og mundtlige præstationer i løbet af året, men først når de går til eksamen.

Det skal flytte fokus, så karaktergivningen ikke finder sted på bekostning af elevernes nysgerrighed og læring, som han ellers oplever en tendens til.

Og fra dette skoleår har ledelsen på Aalborg Katedralskole besluttet, at ingen af de kommende elever på gymnasiet skal have karakterer før det første halve år er overstået.

- Karakterer skal ikke være det første eleverne får, når de kommer på gymnasiet. Det er der konsensus om blandt lærerne og ledelsen, fortæller Rasmus Lundby, der i maj modtog en særpris for sine undervisningsmetoder ved uddelingen af Politikens Undervisningspris.

Giver 7-taller til alle

I stedet for at give skriftlige karakterer i løbet af året, giver Rasmus Lundby elever på tværs af klassetrin mundtlig feedback for at hjælpe dem med at finde ud af, hvordan de klarer sig og hvordan de bliver bedre.

Det kunne tænkes at give anledning til brok fra de elever, der er vant til at klare sig godt og blive belønnet for det med en karakter, men det har faktisk ikke været tilfældet, forklarer Rasmus Lundby.

- Der er ikke nogen af de meget dygtige og stræberiske elever, som har opponeret mod det her. De får de klap på skulderen, som de har behov for af mig, og de er udmærket klar over, at deres klassekammerater også ved, at de kan deres ting, siger han.

Rasmus Lundby begyndte med at tage de løbende karakterer ud af samfundsfagsundervisningen og gør det nu også i historieundervisningen, hvor der ellers er krav om, at der skal gives karakterer i løbet af året, så eleverne på den måde kan holde øje med, hvordan det går.

- Lovpligtigt er vi tvunget til at give en løbende mundtlig karakter, men det er aftalen med klassen, at de konsekvent alle sammen får syv. De ved, at karakteren på ingen måde er retvisende, men de er også klar over, at den eneste karakter, som grundlæggende betyder noget og kommer på eksamensbeviset er den, de får ved afslutningen af 3.g, siger han.

Bliver ikke lukket inde i deres komfortzone

I sin undervisning tænker Rasmus Lundby meget over, hvordan han kan løsne op for den traditionelle form, hvor han står ved tavlen mens eleverne sidder stille og lytter. Men karaktergivningen har også indflydelse på, hvordan eleverne lærer, mener han.

- Det betyder noget om, man har fokus på karakterer eller fokus på, hvad man skal lære. I samfundsfag får eleverne opgaver, hvor de selv kan vælge inden for forskellige genrer, og her vil eleverne typisk vælge noget indenfor det, de i forvejen er gode til. Men hvis de ikke får karakterer, kan de faktisk vælge noget, de kan forbedre sig inden for. På den måde bliver de ikke lukket inde i deres komfortzone, siger han.

- I stedet for at træne det samme igen og igen bliver de stærkere og alsidige, fordi de har prøvet noget andet. Hele målet med opgaven bliver altså ændret drastisk, fortsætter Rasmus Lundby.

Skulle man helt lade være at give karakterer på gymnasiet?

- Karakterer er nok den mindst dårlige måde at lave noget, der er adgangsgivende til universitetet. Så ja, det ville være rigtig rart, men der er ikke andre alternativer, når man skal selektere. Men det er ikke nødvendigt hele vejen igennem, siger han.

Fra Center for Ungdomsforskning har man i forbindelse med rapporten givet en række anbefalinger til skoler og politikere.

Det handler for eksempel om at mindske betydningen af karakterer for optagelse på de videregående uddannelser, og at lærerne skal italesætte perfektionskultur over for deres elever.

Facebook
Twitter