Gymnasier får nej til autisme-klasser: ’Ikke fair at andre bliver nægtet muligheden’

Kun to ud af 28 gymnasier har fået penge til specialklasser.

Asger Jungersen og Anastasia Ozerova er kede af, at undervisning til unge med autisme kan risikere at blive lukket. (Foto: Thomas Gaardsmand © dr)

Det er rigtig ærgerligt, at Mariagerfjord Gymnasium sammen med 25 andre gymnasier ikke får støtte til at lave specialklasser for unge med autisme-diagnoser.

Det mener 21-årige Asger Jungersen og snart 19-årige Anastasia Ozerova Flou Pedersen, der begge går på den særlige HF-uddannelse på stedet.

De ville begge have mere end almindeligt svært ved at tage en ordinær gymnasieuddannelse, og det har derfor haft stor betydning for dem, at der har været et alternativ.

Men Mariagerfjord Gymnasium er ikke blandt de blot to gymnasier, som har fået godkendt deres ansøgninger til ministeriets satspulje om at lave såkaldte ASF-klasser, og derfor er tilbuddet i risiko for at lukke.

For Asger Jungersen betyder hans asperger-diagnose blandt andet, at han kan have svært ved at koncentrere sig i undervisningen, og at han kan forsvinde lidt ind i sig selv.

Han har også behov for at få forklaret tingene lidt mere udførligt.

- Jeg har mange mareridtsoplevelser med at få lektier for, som jeg så ikke aner en skid om, hvordan jeg skal lave. Så kommer jeg hjem og sidder og stirrer i det og kan bruge flere timer på det, siger han.

’Et personligt space’

Modsat andre klasser på Mariagerfjord Gymnasium har elever på den særlige HF-uddannelse et fast klasselokale, og der er færre elever, mere plads til den enkelte og en særlig afskærmning bagerst i klassen, hvis man har brug for ekstra ro.

Eleverne har også større borde, og det giver ’et personligt space’ blandt de andre i klassen, fortæller Anastasia Ozerova, der har autisme.

- Det har betydet meget, for så er der ikke så meget, man skal forholde mig til. Der er heller ikke så meget larm i klassen, siger hun.

Anastasia Ozerova led, før hun startede på HF, af en slags matematikangst, og hun troede ikke rigtigt på sig selv.

Men på det særlige HF-forløb føler hun, at der bliver taget hensyn til de svagheder, hun har med sin diagnose, mens hun samtidig er blevet opmærksom på de styrker, det også giver hende.

- Jeg har jo nogle gaver som autist. De specielle interesser jeg har, kan jeg blive ved med at efterforske og dyrke i al evighed. Jeg bliver aldrig træt, og jeg er meget dedikeret. Det er en styrke, siger hun.

- Jeg er gået fra at være en usikker og meget indelukket teenager til at være en meget boblende personlighed, som har overskud til rigtig mange ting.

Frustrerende, at der ikke er flere penge

Førhen har forløbet på Mariagerfjord Gymnasium været finansieret af fonde, og man har siden starten i 2012 sendt mellem 12 og 15 unge om året videre med et eksamensbevis i hånden.

Men fondene er typisk kun med i udviklingen og ikke i driften af de projekter, de støtter, og derfor er det blevet stadig sværere at finde penge til den relativt dyre undervisning, fortæller rektor på Mariagerfjord Gymnasium Jette Engelbreth.

Hun kalder det frustrerende, at der ikke er flere statslige midler sat af til at finansiere tilbuddet.

For i virkeligheden er det en god investering for samfundet, at unge, der ellers risikerer at havne på overførselsindkomst eller i lavtlønnede jobs, får en uddannelse.

- De kommer ud med næsten kun 7, 10 og 12-taller. Der er stort set ikke noget frafald undervejs, max en person pr. årgang, og de går faktisk direkte videre til de videregående uddannelser. Det burde være guf for et samfund at sørge for, at også unge med diagnoser får en uddannelse, siger Jette Engelbreth.

Mere plads ved bordene, færre elever og ekstra hjælp fra lærerene giver unge med autisme og andre diagnoser mulighed for tage en HF på Mariagerfjord Gymnasium. (© DR Nyheder)

Burde have krav på uddannelse

Med satspuljemidler til to nye ASF-klasser er der i alt 13 gymnasier, der tilbyder særlig undervisning til unge med autismediagnoser.

Men det er langt fra nok, siger Knud Kristensen, formand for SIND, foreningen for psykisk sundhed.

- I vores optik burde alle unge uanset psykiske problemer have krav på at få en ungdomsuddannelse, siger han.

- Nu ved vi selvfølgelig ikke, om antallet af ansøgninger er lig med behovet, men der er ingen tvivl om, at behovet i hvert fald er betydeligt større end de to, der nu er kommet ekstra. Så det er en alvorlig sag.

Ville gå derhjemme og have det skidt

Asger Jungersen har svært ved at vurdere, hvor han ville være, hvis ikke han havde fået mulighed for at tage en HF-uddannelse.

- Jeg havde nok fundet et job. Måske rengøring eller noget lagerarbejde, siger han.

Det ved Anastasia Ozerova heller ikke.

- Jeg tror, at jeg måske ville sidde derhjemme og have det rigtig skidt med mig selv, fordi jeg ikke kunne stille noget op med mit liv.

- Jeg synes ikke, det er fair, at andre bliver nægtet den her mulighed. Det har et helt særligt potentiale. Det er en basisramme for ens behov, og så kan der ellers ske helt magiske ting, siger hun.

Ikke godt nok

En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at kun 40 procent af de 25-årige med autisme har en ungdomsuddannelse.

Og hos både Socialdemokratiet og Venstre anerkender man, at der er behov for mere hjælp, end det der lige nu gives via satspuljemidlerne, som den borgerlige regering i øvrigt vil udfase.

- Det er et problem, som vi også er nødt til at tage alvorligt politisk, siger undervisningsordfører Anni Matthiesen (V).

- Det tal er alt for lavt, og den måde man har grebet det an på på Mariagerfjord Gymnasium viser, at det kan lade sig gøre.

Anni Matthiesen vil nu tage problemet op med undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Og hos Socialdemokratiet vil Flemming Møller Mortensen lægge pres på regeringen.

- Der er simpelthen ikke sat penge nok af til det her. Prøv at kigge rundt i samfundet og se, hvor mange unge, der rent faktisk har nogle lette psykiske problemer og har behov for et andet uddannelsestilbud end det, ungdomsuddannelserne normalt kan give.

Facebook
Twitter