Han er direktør for en fyrværkerifabrik, men vil have salget af raketter forbudt: 'Vi er nødt til at tage ansvar'

Thomas Brix Pedersen opfordrer til et forbud på linje med det, man har i Sverige og Norge.

Raketter er flotte, men det er nytårsbatterier også, og de er et mere sikkert alternativ, mener direktøren for Aalborg Fyrværkerifabrik. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Som direktør for Aalborg Fyrværkerifabrik lever Thomas Brix Pedersen af at producere og sælge de farvestrålende eksplosioner, som vi i årets sidste og første timer nyder at se springe hen over himlen.

Men nu vil han have nytårsraketterne fjernet fra hylderne.

- Raketten er ikke nødvendigvis farlig i sig selv, siger han.

- Det er måden, man bruger raketten på, der er farlig.

- Enten kan man opdrage forbrugerne bedre, så de bruger raketterne rigtigt og ikke får skader. Eller også må man som branche erkende, at vi har et produkt, som forbrugerne ikke kan finde ud af at bruge rigtigt, siger Thomas Brix Pedersen.

Han henviser til, at affyringen af raketter altid bør ske ved hjælp af et affyringsstativ. Men det sker kun alt for sjældent, siger han, og derfor bliver det farligt.

- Der er ikke særlig mange steder i byerne, hvor man kan tage en jernstang og hamre den ned i jorden. Der har vi jo fortove og asfalt, så det vi ser er, at raketterne bliver skudt af i champagneflasker, ølflasker, nedløbsrør og hække. Vi har set mange kreative forsøg på at skyde en raket af, men det er altså der, det går galt, siger han.

Også detailkæden T. Hansen, der er blandt landet største forhandlere af fyrværkeri, ønsker et forbud mod salg af nytårsraketter på linje med det, man har i Norge og Sverige.

72 uheld med raketter sidste år

I Sverige blev salg af nytårsraketter til private forbudt sidste år. Her kan almindelige borgere kun fyre raketter af, hvis de får en særlig tilladelse fra kommunen og gennemgår et omfattende kursus.

I Norge blev raketterne fjernet fra sortimentet allerede tilbage i 2009, og det resulterede i de følgende år i godt en halvering af antallet af ulykker.

Herhjemme måtte 228 personer sidste år modtage behandling ved danske sygehuse som følge af fyrværkeriskader. Heraf var der 27 alvorlige skader.

Ud af de 228 skader var det 72, der skete i forbindelse med affyring af raketter.

Det viser tal fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital, som ledes af overlæge og professor Jens Lauritsen.

- I 90'erne så vi flere hundrede, der kom til skade med kanonslag, og så forsvandt det på grund af oplysningskampagner. For ti år siden begyndte batterierne at dukke op, og nogle af dem væltede, så flere personer mistede synet. Nu er vi opmærksomme på raketterne, siger han.

- Hvis man ser på de store raketter, der giver de meget flotte anslag hundrede meter oppe i luften, så er det en meget kraftig eksplosion. Når de springer i jordhøje, er de så kraftige, at man kan miste både fingre og andet, lyder det fra Jens Lauritsen.

Blev blind på det ene øje

En af dem, der har været offer for en ulykke med affyring af nytårsraketter, er Peder Gejl Hansen fra Fanø. Det skete nytårsnat i 2016.

Her rakte han som 14-årig lighteren frem for at tænde lunten på en raket, men den gik af med det samme, og Peder Gejl Hansen mistede synet på det ene øje.

- Jeg kunne intet mærke. Der var ikke noget, der gjorde ondt, men der var en høj, høj hyletone, og så kunne jeg ikke rigtigt se noget. Det var lidt som om, at man lige var stået op, fortæller han om øjeblikket, hvor det gik galt.

Det viste sig, at raketten havde en defekt.

Peder Gejl Hansen er i tvivl om, hvorvidt et forbud er det rigtige, men han mener, at man i det mindste bør overveje en aldersgrænse for håndtering af fyrværkeri.

Batterier er et alternativ

Direktør for Aalborg Fyrværkerifabrik Thomas Brix Pedersen kan godt se det paradoksale i, at han som producent af fyrværkeri går forrest for at forbyde raketter.

Men selvom raketterne udgør 20 procent af hans omsætning, mener han, at situationen kræver det.

- Mange spørger, om det ikke lidt er et selvmål. Og det kan jo godt virke lidt ironisk, at en producent af en vare, der er fuldt lovlig, vælger at sige, at vi skal stoppe produktionen af det her. Men kigger vi på statistikkerne, synes vi bare, det er det rigtige at kigge på og arbejde hen imod, siger han.

- Jeg er ret sikker på, at vi er kreative nok til at finde nogle nye produkter, der kan dække det hul.

Til gengæld for et forbud mod raketter mener Thomas Brix Pedersen, at man bør tillade større batterier på markedet.

- De farligste batterier er de helt små batterier, og dem producerer vi heller ikke mere. Fordi de ikke er stabile i bunden, kan de risikere vælte under afskydningen. Men jo større batteriet er, jo mere stabilt er det, siger han.

Overlæge Jens Lauritsen betragter også affyring af batterier som en mere sikker løsning.

- Hvis man skal have fyrværkeri, så skal man have noget, der ikke kan fejlbetjenes. Der mener jeg, at de batterier af typer, der ikke vælter, er mere sikre end raketter, siger han.

Ifølge Sikkerhedsstyrelsen, der løbende holder regler og vejledninger vedrørende affyring af fyrværkeri opdateret, er det dog ikke helt uproblematisk at tillade flere af de store batterier.

Mens de såkaldte F2-batterier kræver en sikkerhedsafstand ved affyring på otte meter, er sikkerhedsafstanden for den større klasse af F3-batterier på hele 15 meter.

- Og de 15 meter er rigtig svære at overholde på en almindelig dansk villavej, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Stine Pedersen.

Politikere vil se på forslag om forbud

Christiansborg er flere politikere klar til at se på et forbud.

Det gælder blandt andet formanden for Folketingets retsudvalg, Venstres Preben Bang Henriksen.

- Det gør unægteligt indtryk på mig, når både producent og sælger kommer og fortæller, at raketter bør forbydes i Danmark, ingen tvivl om det. Vi må ind og kigge nærmere på udviklingen og også på udviklingen i år for at vurdere, om det skal være tilfældet.

Preben Bang Henriksen understreger, at det er vigtigt få alt materialet på bordet, inden man tager stilling, så man ikke forbyder mere end højest nødvendigt.

Også SF’s Therese Berg Andersen, der er medlem af Folketingets erhvervsudvalg, vil have undersøgt området med henblik på et eventuelt forbud.

- Jeg synes, vi skal kigge til vores skandinaviske venner og se på de erfaringer, de har med det her, siger hun.

- Man kunne jo samles nogle steder rundt omkring, hvor tingene bliver fyret af under ordentlige forhold og af folk, der er uddannet til at have med fyrværkeri at gøre, eller simpelthen bare fjerne de farlige raketter, så de ikke er på markedet.

Thomas Brix Pedersen behøver ikke mere betænkningstid. Hans holdning er klar.

- Vi kunne kigge den anden vej og blive ved med at tjene penge på det. Men der er noget moralsk forkert i det. Som producent er du også nødt til at tage et ansvar, siger han.

FacebookTwitter