Havets bølger er fulde af energi: Nu er det Ruths tur til at teste sit flydende elværk

Flere opfindere tester i disse år bølgekraftanlæg. I dag blev et nordjysk værk sat i søen ud for Frederikshavn.

Det var Ruth Blooms mand, der fik ideen til bølgekraft-anlægget. Da han døde for lidt over tre år siden, tog hun over. (Foto: Christine Nørgaard DR Nordjylland)

I dag søsattes et nordjysk bud på, hvordan man kan hive elektricitet ud af bølger.

Målet er, at udvikle bølgekraftanlægget Tordenskjold, som i øjeblikket er et testanlæg, til et nyt dansk eventyr med vedvarende energi, som det er lykkes med vindmøller.

- Det kan blive den bedste erstatning for olie og kul, siger Ruth Bloom, direktør i selskabet Crestwing, som står bag projektet.

Anlægget blev i morges sejlet ud til testpladsen ved Hirsholmene ud for Frederikshavn.

Nemt at komme ombord

Ruth Bloom har store forventninger til bølgekraftanlægget.

- Det er afgørende, at et bølgekraftanlæg er nemt at vedligeholde. Det er vores anlæg. Det er nemt at komme ombord, og når man er om bord, står man tørt og godt. Det betyder rigtig meget, siger hun.

(Grafik: Mathias Jacobsen)

Crestwings anlæg består groft sagt af to aflange pontoner, der vipper op og ned på bølgerne uafhængigt af hinanden. De to pontoner er hægtet sammen, og mellem dem er der en trykstang. Trykstangen bevæger sig frem og tilbage i takt med pontonernes bevægelse. Trykstangen skubber til en tandstang, som igen skubber til et tandhjul, der sætter gang i en generator.

Den producerede bølgeenergi fra Tordenskjold vil kunne sammenlignes med produktionen fra en vindmølle, men priserne på bølgestrøm vil en rum tid endnu være højere end vindmøllestrøm.

- Det tog jo også udviklerne af vindmøller og solenergi 30-40 år at nå så langt, som de er i dag. Vi skal nok få priserne på bølgestrøm ned på niveau hurtigere end det, siger Ruth Bloom, der vurderer, at de indledende testresultater fra Tordenskjold lover godt.

- Nu tester vi anlægget af i et indre farvand, hvor bølgerne maksimalt når tre meters højde. Vores test og målinger skal så vise, hvad der eventuelt skal rettes til, for at anlægget fungerer længere ude eksempelvis i Nordsøen, hvor bølgerne bliver 10-15 meter høje.

Flere vil måske kunne genkende bølgekraftanlægget Tordenskjold, da det dannede kulisse til nogle af scenerne i TV2s serie Norskov. (Foto: Christine Nørgaard DR Nordjylland)

Det var oprindeligt Ruth Blooms mand Henning Pilgaard, som for omkring 20 år siden fik idéen til bølgekraftanlægget og gik i gang med at realisere det. Manden døde for lidt over tre år siden. Ruth Bloom, der er uddannet klejnsmed, og som selv har svejset på anlægget, tog derefter over.

Det nordjyske bølgeanlæg er blot et af flere projekter, hvor opfindere lige nu forsøger at udvinde energi af havets bølger. Eksempelvis arbejder andre udviklere på to bølgekraftanlæg, som primært skal bygges af armeret beton.

Afventer stadig et kommercielt gennembrud

Der udvikles altså på forskellige projekter, men et egentligt kommercielt gennembrud har bølgekraftenergien endnu til gode.

- Men der er trods alt en udvikling i gang på området. Man er gået fra testmodeller i bassiner til egentlige fuldskalamodeller til havs, siger Jens Peter Kofoed, der er lektor ved Aalborg Universitet, og som følger området tæt og blandt andet har testet adskillige anlæg i universitetets bølgebassin.

Internationalt set er Danmark da også godt med på bølgeenergivognen, mener Jens Peter Kofoed.

- Der er ingen færdige kommercielle bølgekraftanlæg. Så man kan stadig nå at være med. Men det betyder noget, hvor stor opbakning man har fra investorer og staten. På området for vind- og solenergi har man af samme grund udviklet produkterne så meget, at de kan skabe el til priser, der kan konkurrere med det frie marked, siger Jens Peter Kofoed og tilføjer

- Der er man slet ikke, når det gælder bølgeenergi. Det kompliceres af, at man skal afprøve og senere drive anlæggene til havs. Det koster mange penge, og på det frie marked skal de udgifter dækkes af almindelige indtægter.

To tredjedele af vores klode består af hav, så teoretisk set vil bølgeenergi kunne dække jordens behov for strøm flere gange. Realistisk set vil de måske kunne dække 10-15 procent af Europas forbrug af el, forklarer Jens Peter Kofoed.