Heidi bor på herberg, men savner et rigtigt hjem: ’Vi mangler flere skæve boliger’

Udgifterne til kommunale herberg er på fem år steget med over 100 millioner kroner.

Heidi Vinther Mortensen har boet på forsorgshjem siden november. (Foto: Martin Møller Geertsen © DR Nórdjylland)

Hvis 39-årige Heidi Vinther Mortensen selv kunne vælge, boede hun i en lille by uden for Hjørring med god offentlig transport og mulighed for at komme frem og tilbage.

Men sådan er det ikke lige nu.

Hun bor i stedet på et herberg, eller et forsorgshjem, som det formelt hedder her, sammen med fire andre beboere oven på Blå Kors’ værested i Hjørring.

- Jeg kunne ikke blive boende der, hvor jeg boede før. Alternativet havde været, at jeg endte med at sove på sofaer rundt omkring hos venner og bekendte. Så valgte jeg at komme her. Her har jeg trods alt et værelse, hvor jeg kan gå ind og lukke døren, fortæller hun.

Antallet af hjemløse er de senere år steget, og det er en af grundene til, at flere personer havner på herberg eller forsorgshjem i kortere eller længere tid.

På fem år er kommunernes udgifter til institutionerne steget med hundrede millioner kroner.

Det viser et notat fra Rådet for Socialt Udsatte baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Mangel på billige boliger

Heidi Vinther Mortensen har boet på forsorgshjemmet i Hjørring siden november.

Hendes værelse er sparsomt indrettet, men hun har forsøgt at gøre det lidt personligt, så de mandlige beboere kan se, at der også bor en kvinde på stedet.

Større møbler, køkkenudstyr og bøger har hun opmagasineret et andet sted, indtil hun forhåbentligt snart kan få sin egen bolig.

- Der er ikke noget, jeg hellere ville. Men der er simpelthen mangel på billige boliger, siger hun.

Mens Heidi Vinther Mortensen bor på herberg, er hun at betragte som hjemløs, og hun er også formand for de hjemløses landsorganisation SAND i Nordjylland.

Får masser af tilbud

Hun oplever, at mange havner i samme situation som hende, fordi de har svært at få tingene til at løbe rundt i en almindelig bolig.

- Jeg får masser af tilbud om lejligheder, men de fleste af dem er sådan nogle fire- eller femværelses-nogle, som jeg under ingen omstændigheder har råd til, siger hun.

At flere bor på herberg og i længere tid skyldes blandt andet, at man inden for de senere år har sænket niveauet for overførselsindkomster som for eksempel kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, mener Heidi Vinther Mortensen.

Det rammer voksne og specielt unge med behov for alternative boliger, hvor der ikke stilles høje krav til leje og indskud, siger hun.

- Vi mangler nogle skæve boliger, hvor de unge kan være. Det er ikke altid, de kan rette sig ind efter, hvordan det er at bo på et kollegie eller på et herberg for voksne mennesker, siger hun.

Kommuner skal hjælpe tidligere

I Hjørring Kommune lå udgiften til herberg og forsorgshjem i 2015 på tre millioner kroner. I 2018 var tallet fordoblet til seks millioner kroner.

Det betyder, at man må lave besparelser på andre sociale poster eller på sundheds- eller ældreområdet, fortæller 1. viceborgmester i Hjørring Kommune Per Møller (K).

I hans øjne er det ikke manglen på boliger, der er den største udfordring.

- I Hjørring Kommune er det ikke et problem at finde relativt billige boliger, siger han.

Derimod skal kommunen være hurtigere til at lægge en plan for folk, når de første gang havner på herberg og omsorgshjem.

I dag er det nemlig herbergerne selv, der bestemmer, hvornår de vil tage personer ind, og det er godt, mener Per Møller, men det skal være nemmere at finde andre boligtilbud til dem efterfølgende.

- Lige så snart man bliver skrevet ind, skal vi have kommunen på banen, siger han.

Redskab bliver ikke brugt

Overordnet set ligger kommunernes udgifter til socialt udsatte relativt stabilt, og de bruger hverken flere eller færre penge på området, end de gjorde for få år siden.

Men ifølge en ekspert er der et uforløst potentiale i forhold til at få flere hjemløse væk fra gader og herberger og over i permanente boliger.

- Hvis man vel og mærke både finder en bolig til dem og samtidig giver dem den sociale støtte, de har behov for, siger seniorforsker Lars Benjaminsen fra Vive - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

- Men det er en udfordring mange steder i landet, fortsætter han.

På tværs af kommunerne er det meget forskelligt, hvor svært kommunerne har ved at håndtere problemet, fortæller han.

Specielt i de store og nogle mellemstore byer er priserne på lejligheder generelt høje, men i nogle tilfælde bruger kommunerne heller ikke de midler, de har til rådighed, påpeger Lars Benjaminsen.

- Kommunerne har ret til at kræve, at hver fjerde ledige lejlighed i den almene boligsektor bliver stillet til rådighed for boligsocial anvisning, siger han.

- Det gælder om lokalt at se på, hvilke muligheder der er, og om der også er nogle redskaber, man kunne bruge, som man ikke allerede bruger.

Frisk luft og en busforbindelse.

Hvor længe der går, inden Heidi Vinther Mortensen kan forlade forsorgshjemmet i Hjørring, ved hun ikke.

Men hun håber på det bedste.

- Jeg drømmer om at komme ud, hvor der er lidt frisk luft, siger hun.

- Men der skal stadig være gode bus- eller togforbindelser. Ellers bliver jeg isoleret.

Per Møller (K) fra byrådet i Hjørring vil nu have Kommunernes Landsforening til at kigge på problemet.