Helge og co. siger ja til at få DK’s største vindmøllepark i baghaven: Den kommer os alle til gavn

Normalt er der stor modstand – men ved Nørrekær Enge ser de lokale en god fidus i vindmølleprojekt.

Helge Christiansen glæder sig over, at vindmølleprojektet kommer lokalsamfundet til gode. (Foto: christine Nørgaard © DR Nórdjylland)

Det går sjældent stille for sig, når et område i Danmark bliver udpeget til rejsning af vindmøller.

De stjæler udsynet, støjer og gør husene usælgelige, lyder det.

Men selvom der også har været modstand ved Nørrekær Enge ved Limfjorden vest for Nibe, så bakker en stor del af borgerne i området nu op om de 36 nye vindmøller på op til 150 meter, der kommer til at udgøre Danmarks foreløbigt største vindmølleprojekt på land.

Planerne blev mandag og torsdag endeligt godkendt af politikerne i Aalborg og Vesthimmerlands Kommune, men forud for det har en gruppe af borgere været i tæt dialog med energiselskabet Vattenfall, som står bag projektet.

Det har resulteret i en aftale, der både kommer energiselskabet og de lokale til gavn.

De får nemlig anpart i møllerne, som kan bruges på udvikling af lokalområdet.

- Det har været helt afgørende for vores opbakning til det, fortæller Helge Christiansen, pensioneret folkeskolelærer og næstformand i Nørrekær Enges Vindmølleforening.

- Vi er en forening med små tusind medlemmer, der bakker op om grøn energi og den grønne omstilling, og derfor bakker vi også op om et mølleprojekt. Men vi har sagt, at et lokalt medejerskab af vindmøllerne er en forudsætning for projektet.

Fond til lokale projekter

Det er endnu ikke afgjort, hvor mange kroner og ører vindmølleprojektet kommer til at kaste af sig i området, da også naboer og lodsejere har mulighed for at byde ind på møllerne, og det er heller ikke afgjort, hvad pengene kommer til at gå til.

- Men der er mange muligheder, siger Helge Christiansen.

Konkret vil pengene blive placeret i en fond, som de lokale kan administrere over.

Der ligger i forvejen 13 vindmøller i området, så på egnen er man ikke fremmede over for et sådant projekt.

Helge Christiansen er dog godt klar over, at de nye vindmøller kommer til at blive markante.

- Selvfølgelig vil de 36 nye vindmøller komme til at præge landskabet herude rent synsmæssigt, men det er jo et temmelig øde område, hvor der ikke er nogen beboelse, så vi synes, der er plads til vindmøller i Nørrekær Enge.

Mens der bredt betragtet er opbakning til projektet, er de nærmeste naboer fortsat modstandere af projektet.

Det har Helge Christiansen forståelse for – men, siger han:

- Hvis man bakker op om den grønne omstilling, må man acceptere, at der også skal stå et antal møller i vores baghave.

Kommunerne hænger i bremsen

Da beslutningen om det nye vindmølleprojekt blev offentliggjort i går, var det med lovord fra politikere i både Aalborg og Vesthimmerlands Kommune.

Men spørger man seniorforsker ved DTU Kristian Borch, der forsker i sociale konflikter i forbindelse med ny teknologi, så er kommunerne i dag alt for dårlige til at få store grønne projekter op at stå.

Havde det ikke været på initiativ fra både Vattenfall og borgerne i området, var det næppe blevet til noget, påpeger han.

- Det er en slags snusfornuft fra begge sider, der gør, at det hænger sammen, siger han.

- Vattenfall gør det, fordi de gerne vil have vindmøllerne op og tjene penge på dem. Og så er der nogle ildsjæle i området, der har ressourcerne til at forhandle med energiselskabet. Det er en fin konstruktion, men den er tilfældig. Kommunerne har ikke gjort ret meget for at få det til at lykkes. Men spørgsmålet er, om kommunerne har de rette kompetencer og nok ressourcer til at løse opgaven med at drive så komplekse projekter som en vindmøllerpark.

Stort uforløst potentiale

Kristian Borch mener i den sammenhæng, at der er et stort uforløst potentiale for kommunerne.

I takt med at der er kommet nye datacentre til landet, og vi skal lægge om til grønne energi, så er kommunerne nødt til at spille en mere aktive rolle for at få vindmølleprojekterne realiseret.

Det er ikke bare en mulighed for dem – de bør gøre mere, siger Kristian Borch:

- Man er kommet frem til, at de nye datacentre alene kræver 700 vindmøller på land. Så kan man selv prøve at regne ud, hvor mange vindmølleparker af Nørrekær Enges størrelse, det kræver.

Udover at være mere effektive er der også den fordel ved landvindmøller sammenlignet med havvindmøller, at de faktisk kan komme et lokalsamfund til gode. Det viser projektet her med al ønskelig tydelighed, siger han:

- Hvis vi sætter dem op på havet, så giver det strøm, og det giver grøn strøm, men det giver altså ikke nogen vækst i lokalområdet. Og det er det, borgerne har fundet ud af her.

Efter planen skal vindmøllerne stå klar i år 2021.

Facebook
Twitter