Hjælpen skal hurtigere frem: Men løsningen er ikke nødvendigvis flere ambulancer og lægebiler

Ekspert tvivler på effekten af regeringens ønske om flere akutbiler i tyndt befolkede områder.

(© Grafik: Signe Heiredal (DR))

Da Doris Lauritzens mand i 2016 faldt om i deres hjem i Gedsted i Nordjylland, ringede hun 1-1-2.

Hun fik at vide, at ambulancen var på vej, og at hun skulle vente.

- Jeg ventede en halv time. Da, der var gået et kvarter, fik jeg at vide i telefonen, at nu gik der et kvarter mere. Det føltes som et helt år, siger hun.

Alt efter, hvor du bor i landet, kan der være stor forskel på, hvor længe ambulancen er om at nå frem, når du har brug for den.

Men det vil regeringen gøre noget ved i sit nye sundhedsudspil. Her vil man have 10-15 akutberedskaber i de dele af landet, der har brug for at få en kortere responstid, og et landsdækkende lægevagtnummer, så alle kan få samme kvalitet i det akutte beredskab.

Uanset om de bor i Skagen, Aalborg, Odense eller Nakskov.

Og det er kun rimeligt, hvis man spørger Doris Lauritzen, der også er byrådsmedlem i Vesthimmerlands Kommune for Socialdemokratiet.

- Jeg tænker, at uanset hvor vi bor i landet, så betaler vi vores skat, og vi har vel alle sammen krav på at få en hjælpende hånd, når katastrofen rammer, siger hun.

Førstehjælp og hjertestartere

At regeringens udspil lægger op til en kortere responstid giver god mening for Keld Møller Pedersen, der er sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet.

Vigtigheden af en hurtig udrykning er han ikke i tvivl om.

- På nogle områder er det jo - lidt dramatisk - en forskel på liv og død, om man hurtigt kan blive transporteret til sygehuset, siger han.

Men flere ambulancer og akutlægebiler parkeret i landets tyndtbefolkede områder er ikke nødvendigvis den bedste løsning, mener han.

- Jeg tror, at hvis man vil satse penge, skal det være på førstehjælp og hjertestartere. Jeg tror faktisk, det vil have en større effekt end synlige eksempler som flere lægebiler og flere ambulancer, siger Keld Møller Pedersen.

En dyr løsning

I dag overholder Region Nordjylland de politisk fastsatte responstider, påpeger Poul Anders Hansen, der leder det præhospitale beredskab i regionen.

Men heller ikke han er overbevist om, at løsningen er at parkere flere ambulancer i de områder, det tager længst tid at køre ud til, når man skal forsøge at få kortet udrykningstiden ned.

- Hvis man sætter en ambulance eller lægebil i et område, hvor responstiden er lidt længere end andre steder, vil den nok heller ikke komme til at køre ret meget. Det vil jo så koste en masse penge at have en bil til at stå, der, siger han.

Tryghed, når der er langt til storbyen

Doris Lauritzens mand døde den dag i 2016, men tilbage i Gedsted er hun ikke i tvivl om, hvad et akutberedskab tættere på ville betyde for hende.

- Det kunne selvfølgelig give tryghed med en kortere responstid, men jeg vil se det, før jeg tror det. Vi har jo haft ambulancer i Aalestrup, der blev fjernet og kom igen. Nu er den så væk igen. Det kunne selvfølgelig hjælpe lidt, hvis den kom tilbage. Så skal den kun køre 10 kilometer, frem for at køre fra Aars eller Aalborg, siger hun.

Den tryghed er også medvirkende til, at Vesthimmerlands borgmester, Per Bach Laursen (V), er begejstret for regeringens forslag om et akutberedskab, der dækker de tyndtbefolkede områder bedre.

- Jeg glæder mig over, hvis vi kan få nogle flere kørende enheder på vejene i Vesthimmerland og Nordjylland, da det er medvirkende til, at man tør bosætte sig ved Limfjorden og andre steder med lidt længere til større byer. Det er netop en sikkerhed for, at man kan få hjælp den dag, man har brug for det, siger han.

Nødvendigt med midler til regionen

At der er brug for hurtigere responstider i Nordjylland, er den konservative Per Larsen fra det nordjyske regionsråd ikke i tvivl om.

Derfor ser han også det, at nordjyderne ikke skal vente længere på ambulancen end borgere i eksempelvis København som ét af lyspunkterne i regeringens sundhedsudspil.

- Vi har nogle områder i Nordjylland, der er specielt udfordrede. Og dem har vi ikke selv kunnet finde penge og midler til at få dækket af, fordi der skulle ekstraordinært mange midler til. Hvis man vil jævne ud på landsplan, så man har samme høje niveau, skal vi have nogle af de køretøjer til Nordjylland, siger han.

Keld Møller Pedersen, der er sundhedsøkonom på Syddansk Universitet, tror som sagt, at pengene kan gøre mere gavn, hvis man investerede dem i førstehjælp og hjertestartere, men Per Larsen er uenig.

- Vi har eksempler på 30 minutters responstider, og uanset hvor dygtig man er til at give hjertemassage, er en halv time lang tid at vente, siger han.

Facebook
Twitter