Høje priser og svigtende elevtal presser tekniske skoler til at svinge sparekniven

Flere steder kan det blive nødvendigt at fyre medarbejdere.

Prisen på materialer som stål, træ og mursten er steget gevaldigt, og det presser uddannelserne. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Inden lærerne på Tech College i Aalborg kunne tage hul på undervisningen her til morgen, skulle de først have overstået et møde – der sagt på jysk var rigtig træls.

Skolen, der blandt andet uddanner malere, frisører og kokke, skal nemlig spare omkring 30 millioner kroner, og det vil koste flere medarbejdere jobbet.

- Vi ser ind i op imellem 25 og 30 afskedigelser inden for de næste par måneder, fortæller direktør Søren Samuelsen.

De store besparelser skyldes, at skolen er presset på to fronter:

Dels er de tekniske skoler mere end andre uddannelser presset af stigende priser på materialer og energi.

Der skal leveres mursten til kommende murere, der skal varme i væksthuse for gartnerelever, og der skal strøm til svejseanlæg for aspirerende smede.

Dernæst er skolerne ramt af faldende elevtal.

- Vi er oppe imod store kræfter med en ekstrem høj beskæftigelsesgrad derude, så vi har en stor opgave i at gøre opmærksom på os selv, og vi har rigtig mange tiltag for at tiltrække elever, fortæller Søren Samuelsen.

- Men i en verden, der er præget af utryghed, stigende inflation og energiproblemer, så gør det jo, at det at vælge en uddannelse måske ikke står først for i forhold til at betale de udgifter, der er forbundet med at leve. Vi er pressede på den konto, fortsætter han.

Lavere elafgifter redder ikke skolerne

De trange kår mærkes også andre steder end i Aalborg.

På Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser HEG i Aars siger direktør Ulf Givskov Bender:

- Vores resultat i 2022 lander på omkring seks millioner i underskud. Jeg synes, det er en yderst kritisk situation.

Og på erhvervsuddannelserne ved EUC i Hjørring er situationen ikke meget bedre, fortæller direktør Neil Jacobsen.

- Vi oplever nogle af de største prisstigninger i vores historie, og det påvirker vores resultat negativt. Vi vil i løbet af den kommende tid tale med både bestyrelse og personale om, hvordan vi kan klare den her.

I dag har et bredt flertal i Folketinget vedtaget en aftale om vinterhjælp, der blandt andet betyder en sænkelse af elafgiften.

Men det vil ikke redde de tekniske uddannelser fra besparelser, siger direktør for EUC’s uddannelser i Thisted og formand før økonomiudvalget i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Hans Chr. Jeppesen.

- Vi bruger meget el på skolerne til vores værksteder, maskiner og svejseanlæg. Så selvfølgelig betyder det noget, at vi kan spare de cirka 70 ører per kilowatt-time strøm.

- Men det redder os ikke. Vi har stadigvæk høje gaspriser, og vi oplever også, at der er skoler rundt omkring i landet, som har problemer med at gennemføre undervisningen, fordi de skal bruge gas som en del af opvarmningen til for eksempel drivhuse.

Nogle skoler bruger bare mere energi

Derfor er der brug for en særlig løsning for erhvervsuddannelserne, mener Hans Chr. Jeppesen.

Især hvis problemerne trækker ud.

- Er det en permanent situation, vi står i, vil vi være nødt til at gå til politikerne og få en snak om, om vi skal omlægge uddannelserne, eller om der kan afsættes penge til at styrke uddannelserne. Der er ikke så meget andet at gøre ved det.

På nogle skoler eksperimenterer man med augmented reality og en kombination af praktiske øvelser og computergenerede simulationer, så man for eksempel kan lære at svejse uden at skulle have en svejseapparat til at køre på fulde drøn.

Men selvom skolerne kan finde måder at være kreative på, løser det ikke problemerne på længere sigt, mener Hans Chr. Jeppesen.

Han foreslår derfor en tilpasning af taksometertilskuddet, så erhvervsuddannelserne får et højere tilskud per elev, end det er tilfældet i dag.

- Jeg så gerne, at man gik ind og kiggede på en tilpasning af taksometersatserne til de uddannelser, som har brug for at bruge meget energi.