I dag mandag 8. februar mødes sommerhusejere, politikere og myndigheder til fælles kystbeskyttelsesmøde i Løkken i Nordjylland. Det sker på DR Nordjyllands initiativ og efter ønske fra flere parter.

På en uge har havet nemlig slugt tre sommerhuse på Nørlev Strand i Nordjylland, og det har fået flere sommerhusejere til at overveje erstatningskrav.

For Christian Hartmanns sommerhus var det slut, da klokken netop havde rundet den ottende time lørdag aften. Telefonen ringede.

- Dit sommerhus er på vej ned ad over strandkanten, lød beskeden fra naboen.

Han havde været på spadseretur med sin lommelygte og ladet lyskeglen vandre henover den efterhånden noget vakkelvorne bebyggelse.

I mange uger havde det stået der og ventet. Med træpinde som eneste støtte mellem sommerhusets bund og det bare sand mere end en meter under.

Lørdag for ni dage siden, var det slut. Christian Hartmanns sommerhus flød i havet, og snart fulgte to andre efter. På bare fem dage skvulpede resterne af tre huse altså rundt i bølgerne.

I kamp mod storm og blæst

Siden stormen Egon pustede sig vej ind over Danmark i vinteren 2015 har adskillige sommerhuse på den nordjyske vestkyst lidt samme skæbne. Freja, Gorm og Helga har kun gjort betingelserne værre for de sommerhusejere, der før havde havet på sikker afstand, men som tiden går, må se bølgerne æde af kysten. Bid for bid ind mod land.

De vil have staten til at beskytte husene og kysten eller i det mindste godkende kystsikring, som de på eget initiativ kan iværksætte med sand og sten, hvad de længe er blevet nægtet.

Christian Hartmann, formand for grundejerforeningen ved Nørlev Strand, har med med 288 grundejere fået lov at gøre det ved af egen lomme at betale. 12 millioner koster det.

Problemerne er de samme i Løkken, Nr. Lyngby og Lønstrup, og i flere år har de alle sloges for deres sag.

Men politikerne har tøvet, og selvom også Løkken har fået godkendt egne kystsikringstiltag, er det i adskillige tilfælde for sent.

Krav om beskyttelse

Det har fået Christian Hartmann og flere andre sommerhusejere til at overveje erstatningskrav.

Et krav der stiller principielt spørgsmål ved, hvem der har ansvaret, når sommerhusene møder deres endeligt, og om man har retten på sin side, når ejendom eroderer.

Efter det skæbnesvangre blæsevejr for ni dage siden, sagde Christian Hartmann til DR Nordjylland, at de skyldige skal gøres ansvarlige.

- Naturen har eksproprieret mit hus for staten. Vi skal have gjort de skyldige ansvarlige for tabene. I 2011 blev vi nægtet at beskytte vores ejendom. I grundloven står, at vi har ret til at gøre det, og hvis ikke vi får lov, så får vi erstatning, mener han.

Står Christian Hartmanns fortolkning til troende, kan sommerhusejerne kræve erstatning fra myndighederne på samme vis, som hvis staten havde inddraget ens ejendom til eksempelvis motorvej eller andre større projekter i infrastrukturens tjeneste.

Men det er en udlægning, som flere eksperter slår tvivl om.

Ejendomsretten på sin side?

Det bliver nemlig meget vanskeligt for sommerhusejere ved vestkysten at bruge grundloven som løftestang til at kræve erstatning for deres tabte huse.

Det er to juraprofessorer fra henholdsvis Aarhus og og Københavns Universitet enige om.

Professor i offentligt ret, Søren Mørup fra Aarhus Universitet, levner ikke sommerhusejerne mange chancer i retten, hvis det skulle komme så langt.

- Erklæringen om, at ejendomsretten er ukrænkelig, er en programerklæring, siger han.

Professoren mener derved ikke, at den er ikke til hinder for, at man griber ind i ejendomsretten.

- Man har ikke krav på erstatning, blot fordi der bliver gjort indgreb i ens ejendomsret. Dertil skal der foreligge ekspropriation. Man skal have afstået sin ejendom, siger Søren Mørup.

Han mener ikke, at den omstændighed, at naturen eller havet spiser af grundene, kan gå ind under ekspropriation.

Statens rolle

Men hvad siger Søren Mørup til sommerhusejerenes indvending om, at de forgæves har søgt staten om at få lov til at etablere hård kystsikring, der kunne have sikret sommerhusene? Altså er staten er medskyldig i, at husene falder i havet?

- Jeg forstår godt synspunktet, men reguleringen af kystbeskyttelsen er erstatningsfri. Husejerne har ikke krav på, at der træffes bestemte afgørelser, så længe afgørelserne træffes inden for rammerne af Kystbeskyttelsesloven, lyder det fra Aarhus-professoren.

Men hvordan afgør man, om Kystdirektoratets beslutning om at afvise hård kystsikring er lovlig?

- Hvis Kystdirektoratet har afvejet de lovlige hensyn i Kystbeskyttelsesloven over for grundejernes interesser, må de finde sig i, at resultatet er faldet ud til skade for dem. Det er ikke i sig selv lovligt, forklarer Søren Mørup.

Uanset om man har et tab eller ej, så skal der nemlig være et ansvarsgrundlag, hvis man skal have erstatning.

- Det betyder, at der enten skal være tale om ekspropriation, eller at nogen har handlet uagtsomt og påført en skade, siger han.

Uagtsomhed kan være, hvis man har fortolket loven forkert eller har inddraget usaglige hensyn, oplyser Søren Mørup, der ikke har nogen grund til at tro, at det er sket her.

Tvivlsomt fundament

Det er professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, langt hen ad vejen enig i.

Også han tror, at sommerhusejerne imødeser en svær gang gennem retssystemet, hvis de søger erstatning.

Han mener ikke, at sommerhusejerne kan støtte sig til grundlovens paragraf 73, stk. 1 om ejendomsret.

Kun hvis de kan fremlægge supplerende beviser, kan ejerne måske have en god sag. For eksempel hvis de kan dokumentere, at myndighederne mundtligt havde givet tilladelse til kystsikring, og at tilladelsen så alligevel ikke blev til noget.

Staten skal træde forkert

Skal de have en chance over for staten, skal staten have trådt forkert i hele behandlingen af sagen.

- Det beror på, om sommerhusejerne kan påpege fejl i sagsbehandlingen, eller at staten er gået for vidt i afvejningen mellem hensyn til naturen og til grundejerne. Her kan man sammenligne andre tilladelser og prøve at anfægte dem. Det vil sige påvise en forskelsbehandling mellem andre, der har fået lov at kystsikre deres ejendom og de borgere, der ikke har, lyder det fra Peter Pagh.

Peter Pagh lader dog en lille dør af håb stå på klem for de ramte husejere i Nørlev og andre steder.

- De kan overveje at inddrage Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til ejendom. Her har man nok en stærkere beskyttelse af den berettigede forventning for en ejer.

Ingen domme bekræfter dog, at ejerne har en klar sag.

- Ingen fortilfælde er direkte sammenlignelige, så de skal måske kigge til Holland og se på tilsvarende konflikter om digegennembrud, der har skadet ejere, siger professor i miljøret, Peter Pagh.