Hvad er det lige, der sker? Færre føder for tidligt under corona, og ingen ved hvorfor

Nyt studie viser et stort fald i antallet af meget for tidligt fødte børn.

Babyer, der er i fare for at komme ud alt for tidligt, er tilsyneladende blevet i maven i længere tid under corona-nedlukningen (Foto: Grafik: Signe Heiredal (DR))

Det hører til sjældenhederne, at en hel befolkning, ja ligefrem en hel verden, må vende op og ned på hverdagen i løbet af få uger.

Under coronaudbruddet har vi været nødt til at tilbringe mere tid derhjemme, vi har haft færre aftaler i kalenderen, og nogle har mistet deres job.

Men måske har nedlukningen også påvirket os på andre måder, end vi sådan lige umiddelbart forstår.

På flere hospitaler rundt omkring i landet har både jordemødre og læger gået og kløet sig selv i nakken.

For hvad er det lige, der foregår?

Mens coronanedlukningen har stået på, har de lagt mærke til, at færre end normalt føder meget tidligere, end de burde.

Normalt ligger antallet af såkaldt ekstremt for tidlige fødsler, det vil sige fødsler før 28. graviditetsuge, på knap 2 for hver 1.000 fødsler i Danmark.

Under coronanedlukningen har tallet ligget på bare 0,19 for hver 1.000 fødsler. Det svarer til et fald på 90 procent.

Det viser et nyt studie udført i et tæt samarbejde mellem Statens Serum Institut og Neonatalklinikken på Rigshospitalet i København.

- Det er påfaldende, at der er en helt tidsmæssig sammenhæng mellem det øjeblik, Danmark lukker ned, og faldet i forekomsten af ekstremt for tidligt fødsler, som er markant.

Det siger Morten Breindahl, ledende overlæge på Neonatalklinikken på Rigshospitalet.

I alt har der været 5.162 fødsler under coronanedlukningen fra 12. marts til 14. april.

Da andelen af ekstremt for tidligt fødte både før og under kun udgør en meget lille del af det samlede antal fødsler, kan forskellen til tidligere reelt skyldes en tilfældig variation.

Men da resultatet er så markant, som det viser sig, er det næppe det, der er tale om, siger Morten Breindahl.

- Sandsynligheden for, at det bare er en tilfældighed, den er meget, meget lille.

Mindre stress og færre infektioner

Studiet er et såkaldt observationsstudie.

Det vil sige, at man udelukkende har kigget på udviklingen i tallene, mens man endnu ikke har haft tid og mulighed for at undersøge årsagerne bag.

Derfor er det på nuværende tidspunkt svært at pege på specifikke omstændigheder ved coronanedlukningen, som kan have spillet ind.

- Har det måske medført nedsat stressniveau? Har det nedsat risikoen for at blive ramt af andre former for infektionssygdomme? Har vi levet anderledes, end vi plejer at gøre? Har vi haft mere fokus på at være i bedre balance med os selv? spørger Morten Breindahl.

- Personligt tror jeg, vi har haft et meget stort fokus på vores hygiejne, og vi er gode til at holde afstand til hinanden, og dermed har vi set, at omfanget af infektionssygdomme også er faldet markant.

Han henviser til, at forekomsten af andre sygdomme hos den gravide i nogle tilfælde kan være med til at presse kroppen og sætte fødslen tidligere i gang.

Har måske haft godt af det

Hos de danske jordemødre vil man følge det videre arbejde med tallene tæt.

Når en fødsel går i gang meget tidligt, kan det ikke blot sætte barnets liv på spil. Det kan også føre til en række komplikationer senere i livet.

Derfor er det interessant, at man i en periode har observeret et markant fald i antallet af ekstremt tidligt fødte, siger formand for Jordemoderforeningen Lis Munk.

- Det allerbedste er, at barnet kan blive i mors mave, indtil det er klart til at komme ud, siger hun.

Normalt siger man til gravide, der er i risiko for at føde for tidligt, at de skal geare ned, slappe af og prøve at lade være med at lave for mange aftaler.

Derfor virker det ikke ulogisk, at en mindre stresset hverdag kan have haft en effekt, lyder det fra Lise Munk.

- Det kan da godt være, at der er nogle af os, der har haft godt af det. Jeg tror, der er nogle ting, der kunne være interessante at se på.

Det er dog også vigtigt at have for øje, at gravide er lige så forskellige som alle andre mennesker.

Derfor er der heller ikke nødvendigvis kun én vej frem, hvis man på et tidspunkt finder en forklaring, siger hun.

- Nogle nyder det, tager det stille og roligt og siger, at det er dejligt, at man kan få lidt mere tid til sig selv og sin mave.

- Men der er da også en gruppe, der har været bekymret. Hvad betyder det for mig og mit barn, og kan jeg klare det, hvis jeg selv bliver syg?

Skønt hvis vi kan nedsætte risikoen en smule

Ledende overlæge Morten Breindahl vil også have øje for, om der kan være nogle negative følger af en udvikling, som ellers umiddelbart virker meget positiv.

- Det kan godt vise sig, at der er flere dødfødsler eller komplikationer senere hen i graviditeten. Det er selvfølgelig det, de efterfølgende undersøgelser skal vise, siger han.

I det hele taget er der meget at lære på området.

I dag bruger sundhedsvæsenet rigtig mange ressourcer på at hjælpe for tidligt fødte.

- Vi kan måske beskrive en tredjedel af de årsager, der fører frem til, at en kvinde føder for tidligt. Men to tredjedele af årsagerne er stadig uafklarede, siger Morten Breindahl.

Noget af det kan måske erstattes med forebyggende tiltag, hvis man med erfaringerne fra coronanedlukningen kan blive klogere på, hvad der påvirker den gravide krop.

- Måske ligger der her en viden om nogle nye tiltag, som vi kan gøre fremadrettet, så vi kan reducere risikoen for at føde alt for tidligt med de positive effekter, det har for barnet og familien og for samfundet, siger han.

I så fald vil det være alt arbejdet værd.

- Hvor kunne det være skønt, hvis vi bare kunne nedsætte risikoen en lille smule.

Resultaterne fra studiet er sendt til publicering i det videnskabelige tidsskrift The British Medical Journal.

Facebook
Twitter