Nordjylland

Hver syvende busrute er i fare - i dag mødes pressede trafikselskaber med ministeren

Op mod hver syvende busrute er i fare for at blive skåret væk, hvis ikke der handles.

Faldende passagertal og høje brændstofpriser giver usædvanligt stort pres på den offentlige transport. (© DR Nyheder)
Af
Mere end 30 dage gammel

Når repræsentanter fra regionerne og Kommunernes Landsforening her til morgen mødes med transportminister Trine Bramsen (S), så er det med et stort råb om hjælp til den kollektive trafik.

På dagsordenen står kompensation for tabte indtægter, fordi mange passagerer ikke er vendt tilbage efter coronanedlukningerne.

Oveni det vil kommunerne og regionerne have ministeren til at forholde sig til de skyhøje brændstofpriser, som presser budgetterne i en grad, så hver syvende busrute ifølge Danske Regioner er i fare for at blive skåret væk.

Derfor skal der en stor håndsrækning til, hvis ikke store dele af den kollektive trafik skal gå i stå, lyder det.

Næstformand for danske regioner Stephanie Lohse (V) mener, der vil være tale om ”historiske besparelser”, hvis ikke regionerne og kommunerne får hjælp til udgifterne, og bekymringen deles hos trafikselskaberne.

- Hvis ikke der kommer penge, så betyder det, at vi skal nedlægge nogle af busruterne i de små samfund, siger Søren Kusk, der er formand for Nordjyllands Trafikselskab.

- Man vil være nødt til at kigge på nogle af de ruter, hvor der er ikke er så mange passagerer.

Bekymring for udviklingen

Trafikselskabernes seneste opgørelse fra august viser en forventet coronaregning for hele året på 457 millioner kroner.

Derudover forventer man merudgifter som følge af prisstigninger på især brændstof på 786 millioner kroner.

Regeringen har tidligere meldt ud, at den vil give coronakompensation for passagertab i januar og februar.

Og der er også sat penge af til prisstigninger i de seneste økonomiaftaler.

Men det er langt fra nok til at tackle de problemer, man står med nu, mener parterne.

Også blandt passagerne på Dronninglund rutebilstation i Vendsyssel er der bekymring for udviklingen, og om det vil betyde færre busser på vejene.

  • Henrik Albrechtsen bor i den lille by Langholt, men arbejder i butik i Dronninglund 18 kilometer derfra. Bussen er den eneste mulighed for at komme frem og tilbage uden bil: - Det betyder alt. Jeg kan simpelten ikke undvære det, siger han. (© DR Nyheder)
  • Også Simon Qatine har brug for bussen, når han skal frem og tilbage mellem Asaa og Dronninglund. Særligt når det bliver koldt, vil den være træls at undvære, siger han: - Hvis jeg skal cykle de 9,8 kilometer om vinteren, kan det blive rigtig træls. Jeg kan måske få min mor til at køre mig, men det er da klart, at det hjælper på det, at bussen er der. Det hjælper helt vildt meget. (© DR Nyheder)
  • Kirsten Munkebæk fra Hjallerup bruger blandt andet bussen til og fra arbejde, og når hun skal udføre opgaver som frivillig. Hun mener ikke, busserne bør nedprioriteres: - Det ville være træls. Så kan jeg ikke komme nogen steder. (© DR Nyheder)
  • På spørgsmålet om, hvor meget bussen betyder for Chris Neumann Nørtoft, der bor i Præstbro i Vendsyssel, svarer han "10 ud af 10". Han tager dagligt tre busser for at nå frem til Aalborg Universitet og vil også tænke over, hvilke politikere der støtter busserne, når han skal sætte sit kryds ved et kommende valg: - Det er helt klart, at det kommer til at have en indflydelse. Jeg skal i skole på Aalborg Universitet. Så jeg bliver nødt til at have en bus, som jeg kan komme derud med. (© DR Nyheder)
1 / 4

Trine Bramsen har tidligere meldt ud, at det er vigtigt at holde hånden under den kollektive trafik, men at hun forventer, at trafikselskaberne selv vil gøre deres for at få omsætningen op ved at få nye passagerer med ombord.

Ifølge trafikforsker på Aalborg Universitet Harry Lahrmann mangler der ti procent af buspassagererne efter coronanedlukningerne.

Men de bliver ikke nødvendigvis nemme at få med igen.

- Jeg tror ikke, man kan gøre så meget andet, end det man allerede gør, hvis ikke man får nogle flere penge, siger han.

For mange af dem, der er stået af, kan det meget nemt været tilfældet, at de har fundet andre løsninger.

Og det er endda ikke nødvendigvis nogen skidt ting, siger Harry Lahrmann.

- Det at transportere sig er jo ikke et mål i sig selv. Hvis du arbejder hjemme eller tager cyklen eller kører med naboen, er det jo sådan set en god ting.

Ydermråder bør ikke nødvendigvis stå først for

Harry Lahrmann advarer til gengæld mod, at man per automatik kigger mod yderområderne, hvis man kommer til at stå i en situation, hvor der skal spares penge, selvom det vil være det nemmeste.

Man risikerer nemlig at ramme dem, der har allermest brug for den offentlige transport.

- Der, hvor det gør mindst ondt på busselskabernes indtægter, er jo på de tynde ruter på landet og i Udkantsdanmark. Men det er også der, hvor velfærdsgodet og den sociale forpligtigelse er vigtigst, så det er et stort dilemma for trafikselskaberne, siger han.

I dag er der et stort ønske om at skabe god og fleksibel busdrift i byerne, og det giver god mening, hvis man vil gøre noget for de mange.

Men det er ikke nødvendigvis det, der bør veje tungest, hvis der skal skæres.

- Man bør da diskutere, om det er det, man vil. Den type trafik (bybustrafikken) konkurrerer jo med en anden transportform, der måske er endnu bedre. Det vil sige cyklen, siger Harry Lahrmann.

Modsat kan den offentlige transport gøre en stor forskel for færre i yderområderne.

- Fra mit perspektiv så mener jeg, at deres opgave først og fremmest er at sørge for, at der er et transporttilbud til alle. Så må de skrue ned der, hvor de forsøger at bidrage til reduktion af trængslen.

Mødet mellem regionerne, KL og transportminister Trine Bramsen finder sted klokken 8.30.

Artiklen er opdateret, så det tydeligt fremgår, at brændstofpriser ikke er på den officielle dagsorden for mødet.

Facebook
Twitter