Hvis flere tager snakken, inden det er for sent, slipper mange ældre for at dø i en sygehusseng

En overlæge kalder det en dobbelt win-win-situation, når ældre får mulighed for at dø hjemme.

Årligt vil flere tusind ældre få mulighed for at tage afsked med livet derhjemme i stedet for på et sygehus, hvis man taler med dem om deres ønsker, vurderer overlæge. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Hvordan kommer jeg bedst herfra?

Altså, når kroppen er slidt, og livet begynder at ebbe ud…

Det spørgsmål har du måske ikke overvejet, hvis du er 20, 30, 40 eller 50 år.

Men selv hvis du er 80 år, er det ikke sikkert, at det er en samtale, du har taget med dine pårørende eller dem, der passer på dig.

Og det er en skam, mener Ove Gaardboe, overlæge og konsulent ved Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

I et samarbejde med Aalborg Kommune og 36 plejehjem har overlægen derfor taget initiativ til et projekt, hvor man aktivt spørger og tager en samtale med de ældre om, hvilken udgang de ønsker sig på livet.

Inden det er for sent.

- Helt kort skal vi være sikre på, at borgerne ikke bliver udsat for en behandling, som de ville have sagt nej tak til, hvis vi havde fået talt om det, siger Ove Gaardboe.

Hvis flere ældre dør i hjemmet efter eget ønske, kan det også være en hjælp til et presset sundhedsvæsen, vurderer overlæge Ove Gaardboe. (Foto: © Linda Kastrup, (c) Ritzau Scanpix)

Vil ikke dø på et sygehus

Mens nogle ældre fortsat føler sig raske og rørige i en sen alder, så mærker andre kroppens forfald, og at livet nærmer sig sin afslutning.

I den situation er det ikke sikkert, at man har lyst til at blive genoplivet, hvis man får hjertestop, eller at modtage intensiv behandling, hvis man får konstateret kræft eller får en svær lungebetændelse.

Men hvis man ikke har snakket om det og lavet en aftale på forhånd, så er det netop, hvad der kommer til at ske, da det er sådan, lovgivningen er indrettet.

Efter gode snakke med de pårørende og plejepersonalet på plejehjemmet Elmely ved 80-årige Katrin Christiansen godt, hvad hun skal.

Hun har ikke lyst til at blive genoplivet eller at ende sine dage på et sygehus, hvis det alligevel skyldes, at kroppen er ved at give op.

- Hvis der ikke er noget at gøre, skal jeg ikke ligge derinde, siger hun.

Netop Elmely i Nørresundby er et af de plejehjem, der helt systematisk taler med de ældre om, hvordan de gerne vil herfra.

80-årige Katrin Christiansen har talt med personalet på plejehjemmet Elmely om, hvordan hun gerne vil herfra. (Foto: © Janus Jacobsen, DR Nórdjylland)

- Vi har altid lagt op til at dele tanker om den sidste tid, men vi har måske ikke gjort så meget ud af det, som vi gør nu, fortæller plejehjemsleder Louisa Olsen.

- Det betyder rigtig meget for alle, at man har fået taget stilling til de ting, siger hun.

- Vi skal ikke først til at spørge dem, når de har ondt eller har ubehag, er bange eller noget, fordi vi faktisk har tingene på plads.

Dobbelt win-win

Når en af plejehjemmets beboere dør, sker det i hovedreglen på plejehjemmet, hvor man lige som på sygehuset kan tilbyde lindrende behandling.

Død på sygehuset er stort set begrænset til indlæggelser, hvor man ikke regner med, at døden er slutresultatet.

I tilfælde hvor sygehusbehandlingen måske kun holder den ældre i live lidt længere, foretrækker de fleste at blive på plejehjemmet, hvor de har billeder af familien til at hænge på væggene, i stedet for at ligge på en sygehusstue.

Overlæge Ove Gaardboe mener, at der er fire fordele, en dobbelt win-win, ved at tage snakken med de ældre, inden de skal dø.

- Først og fremmest for borgeren, der får lige præcis den behandling, som borgeren selv synes, der er relevant, siger han.

Dernæst er der de pårørende, der ikke pludselig skal tage stilling på den ældres vegne i en akut situation.

Det er også godt for personalet, så de kan sikre, at alt foregår stille og roligt.

- Og så er der ingen tvivl om, at det er enormt ressourcekrævende akut at skulle indlægge en borger, som i citationstegn ”bare” er ved at dø en helt naturlig død derhjemme, lyder det fra Ove Gaardboe.

- Det er forkert at bruge en hospitalsplads på en, der hellere vil dø derhjemme. Det er et fuldstændigt tåbeligt spild af ressourcer, siger han.

- Så på den måde er jeg ikke i tvivl om, at det er godt for alle parter.

Flere ældre vil få en værdig afsked

Ove Gaardboe understreger, at man naturligvis ikke skal tage samtalerne af økonomiske hensyn, og at der altid skal en læge med ind over den type af beslutninger.

- Nogle gange er det også en lægelig beslutning, om der skal foretages bestemte behandlinger, tilføjer han.

Men han er sikker på, at det at snakke med de ældre om livets slutning vil føre til, at flere vil få en mere værdig afslutning på livet, og at flere vil vælge hjemmet til.

Mens det i Aalborg Kommune var omkring 35 procent af alle afdøde i 2019, der døde på et sygehus, ligger tallet i andre kommuner nede omkring 25 procent.

Og selv i de kommuner taler Ove Gaardboe med praktiserende læger, folk i hjemmeplejen og på plejehjemmene, som siger, at der er for mange, der ender med at komme på sygehuset i stedet for at dø hjemme.

- Derfor har jeg tilladt mig at sige, at måske er det et værdigt mål, at vi kan komme ned på 20 procent, siger Ove Gaardboe.

I så fald vil godt 8.000 personer om året ifølge overlægens beregninger slippe for at tilbringe deres sidste tid på sygehuset.

Om det vil lykkes er svært at sige, men Ove Gaardboe ikke i tvivl om, at projektet i Aalborg medvirker til, at der er færre, som bliver indlagt akut i den allersidste levetid.

- Og at der dermed er flere, der får lov at dø i fred og ro derhjemme, siger han.