Hvor meget plastikaffald er der i Danmark? 57.000 elever bliver forskningsassistenter i kæmpe eksperiment

Det er første gang i verden, at et helt land skal undersøges for plastikaffald.

Elever fra Skolegades Skole i Brønderslev er tyvstartet på indsamlingen. (Foto: Thomas Gaardmand © DR Nyheder)

Nok er Danmark et lille land, men hvis man vil undersøge både kyster, skov, marker og gader for plastikaffald, så skal der mange hænder til. Rigtig mange.

Men det kan lade sig gøre.

I denne uge skal godt 57.000 elever i folkeskolen og gymnasiet udføre verdens første nationale kortlægning af plastforurening og give forskerne afgørende data om omfanget og typen af plast i den danske natur.

Det sker som led i det såkaldte 'Masseeksperiment 2019', som er en del af Astra – Det Nationale Naturfagscenters naturvidenskabsfestival.

- Eleverne skal simpelthen ud og finde ud af, hvad der er af plastikaffald rundt omkring i Danmark i alle mulige naturtyper, fortæller programleder på masseeksperimentet Line Christensen.

Det kan for eksempel være låg fra kaffe to go-krus, engangsbestik eller plastikposer.

Men ofte vil det være små stykker plastik, hvor det faktisk er umuligt at se, hvor det kommer fra.

Derfor skal eleverne ikke bare indsamle plastik. De skal også undersøge det og finde ud af, hvilke polymerer det indeholder, og kategorisere det i 22 forskellige former for plastik.

Første kortlægning i verden

Resultaterne skal derefter bruges af forskere og indgå i Det Europæiske Miljøagenturs database for marineaffald, som danner grundlag for ny EU-lovgivning.

- Jeg er meget spændt, fortæller Kristian Syberg, lektor på Roskilde Universitet og repræsentant for det danske center for forskning i plastikforurening i verdenshavene, Marine Plastic.

- Jeg ville ikke lige have råd til at hyre 57.000 forskningsassistenter til at lave sådan et stykke arbejde for mig, så det er et spændende datasæt, siger han.

Er det bare Indonesien og Kina?

Rent praktisk sker der det, at eleverne går ud og opmåler en hundrede meter lang og vilkårlig strækning, som de fra ende til anden gransker og tømmer for plastikaffald.

Derefter går sorteringsarbejdet i gang.

- Vi hører jo nogle gange argumenter om, at plastikforurening ikke er et problem i Danmark. Det er kun i Indonesien og Kina, siger man. Men vi ved det faktisk ikke, fortæller Kristian Syberg.

Derfor er resultaterne af stor betydning.

- Hvis vi ikke ved, hvad der er ude i naturen, kan vi heller ikke finde ud af, hvad vi skal gøre ved det, siger han.

Børn er faktisk grundige

Selvom arbejdet udføres af børn og unge, der ikke har færdiggjort folkeskolen eller deres ungdomsuddannelse, skal man ikke tage fejl af deres evner i marken.

Med 57.000 deltagende børn og unge er datasættet så stort, at selv fejl hist og her vil drukne uden at skade det samlede billede.

Derudover er selve forskningsmetoden ikke så svær at gå til, som man skulle tro, selvom den naturligvis er tilpasset eleverne og deres lærere.

- Det er ikke en indsamling, som er raketvidenskab. Det, det kræver for at være med i det her, er, at man er grundig. Og børn er faktisk rigtig grundige til at samle sådan nogle ting ind, siger Kristian Syberg, der tidligere har lavet et projekt med gymnasieelever.

Elever skal forstå hvorfor

Masseeksperimentet er en gentagende begivenhed, der gennem årene har handlet om alt fra toiletvaner og bakterier til musik og smagsløg.

Det har dog aldrig haft så mange deltagere som i år, hvor elever fra 92 ud af 98 kommuner deltager - plus klasser fra Grønland og Færøerne.

Udover at indsamle data er formålet at give eleverne en fornemmelse af, at naturvidenskab faktisk er nyttigt og handler om reelle udfordringer.

- Eleverne er ikke i top i naturfagsundervisningen ved afgangsprøverne, og vi ved, at det handler om motivation. Jeg har også siddet i fysikundervisningen og tænkt: 'Hvad skal jeg lære det her for?', siger programleder Line Christensen.

- Så det er meget vigtigt for os, at det, eleverne arbejder med, er noget, hvor de kan forstå hvorfor.

Plast er ikke kun skidt

Derfor er projektet også tilknyttet en ph.d.-forsker, som specifikt skal undersøge, om eleverne bliver klogere, og om de ændrer adfærd, når de arbejder med plastikforureningen på den her måde.

I sidste ende kan det også være med til at rejse debatten omkring middagsbordet og give stof til eftertanke for familien derhjemme, mener Line Christensen.

- Da masseeksperimentet sidste år handlede om jagten på de gode bakterier, var overliggeren, at de skulle forstå, at bakterier ikke kun er dårlige, men faktisk også gode. Og det forstod eleverne virkelig, siger hun.

- I år er det, at plast faktisk er et fantastisk produkt, som kan bruges til rigtig mange ting. Vi skal bare være opmærksomme på, hvordan vi producerer det, og hvordan vi skaffer os af med det.

Resultaterne af masseeksperimentet forventes offentliggjort i en rapport i januar 2020.