"Hvorfor byggede man Eiffeltårnet?" Landsby med 224 indbyggere vil gøre som Paris

I den lille landsby Hundelev i Vendsyssel satser indbyggerne stort på at få deres eget bytårn. Universitetet er med på idéen.

Selvom man bor i en lille by, har man lov at drømme stort.

Sådan tænker de i Hundelev, der med 224 indbyggere nemt kan glide forbi som en overset plet på landevejen mellem hovedbyen Hjørring og det turistglade Løkken ved Vesterhavet.

I løbet af de senere år har borgerne i byen været fremme i skoene for at finde initiativer, der skal skabe liv som svar på truslen om landsbydød og i øvrigt sikre, at man kommer hinanden ved.

Byens indbyggere har blandt andet investeret i en skovpavillon med shelters, en legeplads, en multibane og lagt penge og kræfter i det lokale kultur- og idrætscenter.

Nu har de fået en ny idé, og den kommer på flere måder til at overskygge de tidligere.

- Vi har faktisk gået og snakket om det i ti år, men nu kan vi ikke holde det tilbage længere, fortæller Britta Astadatter, der er en af mange i gruppen af initiativtagere.

Drømmen er at bygge et op mod 20 meter højt tårn, der på en og samme tid skal være et vartegn for byen og samtidig være med til at skabe aktiviteter for borgere og turister.

Fra tårnet vil man kunne spejde ud over landskabet – til Rubjerg Knude Fyr, til Børglum Kloster og til Vennebjerg Kirke, der alle ligger højt placeret i op til syv kilometers afstand fra Hundelev.

Hundelev selv er et ’rimelig fladt mellemområde’, som Britta Astadatter udtrykker det, og derfor kræver det noget ekstra, hvis byen vil rage op i landskabet og i folks bevidsthed.

- Hvorfor byggede de Eiffeltårnet i Paris? De ville gerne op og kigge ud, og så vil de selvfølgelig gerne være til at få øje op. Det vil vi også gerne. Vi skal op og have lidt udsyn, siger hun.

Sådan kan tårnet i Hundelev komme til at se ud, hvis man vil satse på naturen som ingrediens. (© Aalborg Universitet)

En vild idé for et lille lokalsamfund

Fra begyndelsen har borgerne været klar over, at de ikke kan realisere planerne alene. Hvis projektet i fremtiden skal kunne måle sig med andre vartegn og monumenter i de større byer, skal der andre med på vognen.

Derfor tog de tidligt i processen kontakt til Aalborg Universitet og lektor Lea Holst Laursen, der forsker i regional udvikling og landskabsarkitektur.

I starten var hun en smule skeptisk.

- Jeg tænkte, de er skøre de Hundelev-borgere. Det er en alt for vild ide til så lille et lokalsamfund, fortæller hun.

Men langsomt fik de talt sig ind på hinanden og fandt ud af, at idéen slet ikke var så tosset endda.

Siden har forskere fra universitet lagt adskillige besøg i byen og holdt møder og workshops med borgerne, og man har endda fundet en lift og hævet sig de 20 meter op i luften for at se, hvordan udsigten vil blive fra toppen.

Forsamlingstårnet med rapelling og mange andre muligheder for fysisk udfoldelse. (© Aalborg Universitet)

Ud fra de indtryk, som forskerne har samlet i byen, er man landet på tre scenarier, som alle opfylder målsætningen om både at være et lokalt samlingssted og et attraktivt og iøjnefaldende sted for folk, der bevæger sig gennem landsdelen.

Tre bud på et tårn

De tre tårne har fået navnene: Naturtårnet, Forsamlingstårnet og Fyrtårnet.

Naturtårnet er rundt og snor sig op i luften med naturlige planter og bevoksning på siderne. Det skal trække naturen ind i byen og skabe en fysisk relation til det omkringliggende landskab, som det hedder i beskrivelsen.

Forsamlingstårnet har fokus på det aktive liv og skal være et tydeligt symbol på landsbyens stærke fællesskabs liv og rumme blandt andet fitness, klatrevæg og rappelling.

Endelig er der Fyrtårnet. Her vil man ikke kunne komme op rent fysisk, men tårnet vil skabe opmærksomhed inspireret af kystlandskabets sømærker og udsende et kraftigt og bemærkelsesværdigt lys.

Fyrtårnet er designet efter model af de gamle sømærker på kysten. (© Aalborg Universitet)

Om det er et de tre scenarier, som byen går videre eller noget helt andet, skal de lokale finde ud af.

For det er kun på de lokales egne præmisser, at tårnet kan blive en succes og være med til at løse de udfordringer, som byen har i dag, siger Lea Holst Laursen.

- De har gang i mange ting her i Hundelev, men de er ikke synlige. Man kan ikke se alle de aktiviteter, de har, når man kører igennem. Der er ikke noget blikfang.

Det kan tårnet ændre på, mener hun.

- De her ildsjæle har virkelig ild bag og kan se en masse ting, og det er deres engagement og behov, man skal bygge på, siger hun.

Lasagne og borgermøde om millionprojekt

Fredag aften mødes beboerne for første gang for at se de forskellige scenarier igennem og tale om, hvad der skal ske fremadrettet.

På bordet er lasagne og op mod 170 tilmeldte.

Udover de lokale kommer der også folk fra de omkringliggende landsbyer, hvor man kan se et potentiale i nabobyens projekt.

Det er dog først, når aftenen er omme, at det rigtigt hårde arbejde begynder.

Her skal man finde fælles fodslag om en model, man skal indlede en dialog med kommunen, og der skal findes penge til projektet, der kan løbe op i flere millioner kroner.

Men det er ikke urealistisk af finde de penge, mener Poul Berg, der sidder med i udviklingsgruppen for Hundelev og omegn.

- Har man det rigtige projekt, så tror vi på, at der er fonde, som gerne vil være med. Vi synes, vi gør noget anderledes, og det tror vi gerne, de vil støtte, siger han.

I byen er det håbet, at tårnet kan gøres til virkelighed i løbet af to til fire år.

Hvilken forskel, det til den tid vil gøre, er svært at gisne om, siger Lea Holst Laursen.

Men flere indbyggere behøver ikke være det eneste succeskriterium, påpeger hun.

- Jeg tror ikke altid, man skal gøre det op i nye borgere. Måske handler det også om, at man skaber det gode samfundsliv og et fællesskab for dem, der er her. At man er stolte af det sted, man bor.

Facebook
Twitter