I dag fik 'Batu' ordnet sin hjørnetand: Zoologiske haver laver flere små indgreb end tidligere

Zoologiske haver i hele landet investerer mere tid og flere penge i få ordnet tænder og andre skavanker på deres dyr.

Der blev kigger dybt i gabet på hantigeren Batu, da den i dag skulle have fixet en hjørnetand. Heldigvis var dyret godt bedøvet. (© Aalborg Zoo)

Den store hantiger Batu var her til formiddag på operationsbordet i Aalborg Zoo for at få ordnet sin ene hjørnetand.

Samatra-tigeren kom til Aalborg fra en tysk zoologisk have i 2013 og havde dengang knækkede hjørnetænder, som man siden har valgt at operere af et par omgange.

Det er en omfattende affære, der kræver et større operationshold og mange ressourcer, men det er det værd, fortæller dyrlæge i Aalborg Zoo, Trine Hammer Jensen.

- Vi ordner Batus hjørnetand for at undgå, at han får en infektion i den, at han undgår smerter, og at han kan bevare sin anatomi i munden og holde sin tunge på plads, siger hun.

- Det er god dyreetik at sørge for, at de dyr der er her, og forhåbentlig er her i mange år, har det godt, fortsætter Trine Hammer Jensen.

Det er helt konkret en rodfyldning, der skal til for at få Batus hjørnetand i orden denne gang, og selvom det blot drejer sig om mindre indgreb, så investerer landets zoologiske mere tid og flere penge i at få ordnet dyrenes skavanker, end de gjorde for år tilbage.

Samme tandpine som os

Når en tandoperation som denne skal udføres, ringer Aalborg Zoo til Hanne Kortegaard, der er dyrlæge ved universitetshospitalet for familiedyr på Københavns Universitet og har specialiseret sig i tandproblemer.

Før var hun ude at ordne tænder på dyr en gang om året. Nu sker det typisk en gang om måneden.

- Det bliver stille og roligt til flere og flere, siger Hanne Kortegaard, der blev kaldt ud til behandling af den første tiger tilbage i 2003.

Tandbehandlingen af dyr i zoologisk have sker ud fra et ønske om at hjælpe dyrene ud af den samme tandpine, som kan ramme os mennesker.

Men mens vi sjældent lider i stilhed, så er det anderledes, hvad angår vilde dyr.

- Da dyrene har den samme anatomi og de samme celler og nervesystem, forventer vi, at dyrene har den samme smerte, som vi har. Men dyrene er ikke interesserede i at vise det, for at vise smerte er at vise svaghed. Og viser et vildt dyr svaghed, så bliver man nakket med det samme, siger Hanne Kortegaard.

Af samme grund kræver det stor opmærksomhed fra dyrepassere og dyrlæger at blive bekendt med dyrenes problemer, inden de udvikler sig og dermed bliver sværere at behandle.

Derfor har man i flere zooer ansat egne dyrlæger, der skal være med til at forbedre velfærden omkring dyrene.

Det er en særdeles positiv udvikling, mener Bengt Holst, der er videnskabelig direktør i Københavns Zoo og formand for Dyreetisk Råd.

- Velfærden er blevet bedre i og med, at vi ved mere om dyrene, men også at der er kommet flere faste dyrlæger til de zoologiske haver. Helt generelt set har dyrene det bedre, siger han.

Større fokus på dyrevelfærd

Faste dyrlæger gør det både muligt at opdage sygdomme og skader på et tidligere tidspunkt og giver samtidig bedre forudsætninger for at følge op på behandlingerne.

I det hele taget er der en tendens til, at vi i Danmark er blevet mere bevidste om, om dyrene trives eller ej, mener Bengt Holst.

- Man har generelt i vores samfund fået mere fokus på dyrevelfærd, og det er rigtig godt. Man accepterer faktisk ikke dårlig velfærd, og det er det, der skal føre udviklingen videre, uanset om det er i zoologisk have, landbruget eller almindelig menigmands hold af hunde eller katte, siger han.

Tilbage i Aalborg Zoo skal man ikke være bange for, at indgreb som det, der i dag foretages på Batu, blot sker for at please publikum og få dyrene til at se sunde og tiltalende ud.

- Det har absolut intet at gøre med at sælge billetter, for der er ingen publikummer, der kigger tigrene i munden. Det her gør vi for tigerens velfærd, slår dyrlæge Trine Hammer Jensen fast.

Facebook
Twitter