I Danmarks fjerde største by har man ingen ghetto: Bydel i Aalborg har fået stort løft

Der skal mere til end at rive blokke ned, viser erfaringerne fra Aalborg.

Et stort antal beboere i udsatte boligområder i de større danske byer har inden for de seneste dage fået besked om, at deres bolig skal rives ned.

Mandag blev det offentliggjort, at tusind boliger i Vollsmose skal jævnes med jorden, og at 3.000 beboere skal genhuses andre steder, og samme besked er givet til flere borgere i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven i Aarhus og på Stengårdsvej i Esbjerg.

Nedrivningerne skal imødekomme kravene i en lov fra efteråret, hvor et flertal i Folketinget vil have andelen af almene boliger bragt ned under 40 procent i de mest belastede boligområder - de såkaldte ghettoer - og har givet kommuner og boligforeninger en frist til 1. juni til at fremlægge en plan.

Men selvom nedrivninger kan være en del af løsningen, så er det ikke det, der gør udslaget alene, hvis man vil have løst problemerne.

Det viser erfaringer fra Danmarks fjerde største by Aalborg, hvor man i en årrække har arbejdet målrettet på at give Aalborg Øst et nyt image.

Førhen døjede bydelen med kriminelle bander, sociale problemer og bilafbrændinger - men siden 2012 har Aalborg Øst fået et stort løft, og det betyder, at Aalborg modsat andre større byer i Danmark i dag ikke har områder på ghettolisten.

Ballade og utryghed

En af dem, der har boet i Aalborg Øst i mange år og har mærket, hvordan tingene har udviklet sig til det bedre, er 73-årige Leo Andersen.

Han var i 15 år formand for bestyrelsen i boligafdelingen på Fyrkildevej og har altid været glad for at bo i Aalborg Øst.

Men i 2007 fortalte han i TV Avisen om problemer med en gruppe unge i området, som lavede ballade og skabte utryghed.

Det betød, at Himmerland Boligforening gik i gang med at smide flere familier ud af deres lejligheder.

- Dengang var folk, specielt ældre damer, bange for at gå herude om aftenen, fortæller Leo Andersen.

- Det har ændret sig fuldstændigt, siger han.

Mindre kriminalitet

Selve ghettobegrebet har i dansk sammenhæng været stærkt omdiskuteret siden den borgerlige regering lavede sin første ghettoliste i 2010.

Men i Aalborg Øst fortæller tallene om for eksempel kriminalitet, indkomstniveauer og uddannelse sin egen historie om, hvordan området har flyttet sig fra at være et belastet boligområde til i dag at være et område i udvikling.

Data fra Danmarks Statistik og Landsbyggefonden bestilt af Himmerland Boligforening for fem boligafdelinger på henholdsvis Fyrkildevej, Ravnkildevej, Blåkildevej, Sallingsundvej og Tambosundvej viser, at det går fremad på stort set alle parametre.

Mens der i 2012 faldt 35,7 domme for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer per 1.000 beboere i området, var tallet i 2018 faldet til 12,6.

I nogenlunde samme periode - fra 2011 til 2017 - er husstandsindkomsten steget med 19 procent mod 10,4 procent i hele Aalborg Kommune, og flere unge går i gang med en uddannelse efter at have afsluttet folkeskolen.

Fortrød flytning

Leo Andersen fortæller, hvordan han tidligere måtte følge ældre damer hjem fra banko, fordi de var utrygge ved at gå hjem alene, når det blev mørkt.

Det er ikke nødvendigt længere.

Nu finder både nye og gamle kendinge af Aalborg Øst bydelen interessant.

- Jeg er sågar blevet ringet op, hvor der var en, der sagde: ’Jeg har fortrudt, at jeg er flyttet. Kan du ikke hjælpe mig tilbage igen?’, siger Leo Andersen.

En helt normal bydel

En del af forklaringen er, at man også her har revet bygninger ned og investeret mange penge i at bygge op og renovere.

Det har betydet, at mange beboere skulle genhuses andre steder, og at nogle måtte flytte til andre blokke eller boliger i området, fordi det sted, de havde boet i, blev dyrere eller henvendte sig til en anden målgruppe. Børnefamilier eksempelvis.

Men det har også gjort, at der er blevet andre muligheder, og at beboerne i Aalborg Øst nu bor et sted, som der bliver satset på og taget seriøst, fortæller formand for Himmerland Boligforening, som driver lejeboligerne i området, Ole Nielsen.

- Det, vi renoverer her, bliver med nøjagtig samme kvalitet, som når man bygger ejerboliger andre steder. Det gør, at beboerne oplever, at de bliver taget alvorligt, og at det er en helt normal bydel, siger han.

Intet quick fix

Blandt foreninger, beboere og politikere er der dog også enighed om, at der er mange andre årsager til fremgangen.

På tværs af foreninger og værksteder i bydelen har man sammen med boligforeningen og Aalborg Kommune taget et langt sejt træk for at få Aalborg Øst på ret køl igen.

I 2012 blev der sat ild til flere forretninger i Planetcentret i Aalborg Øst - blandt andet ved hjælp af molotovcocktails. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Der har ikke været nogen nemme løsninger, siger rådmand for familie- og beskæftigelsesforvaltningen i kommunen Mai-Britt Iversen (S).

- Det kan godt være, at der er stemmer i at rive boliger ned og lave strengere straffe, men der findes intet quick fix på det her område. Det er det solide, sociale stykke arbejde, og så er det simpelthen at sørge for skolegang, uddannelse, at forældrene kommer i arbejde og gode boliger, siger hun.

Fra nul til fem læger

På det helt nære niveau har man i en årrække haft kreative værksteder, klubber, byfester og andre tilbud i området, og man har åbnet idrætscentret Tornhøjhallen op, så det ikke kun er sportsforeninger udefra, der benytter faciliteterne, men lokale borgere.

Et andet pejlemærke for bydelens udvikling er det 7.500 kvadratmeter store sundhedshus, som der blev plads til, da man rev tre blokke ned.

- Tidligere var der ingen læger her. Nu er der fem læger i området, fortæller Ole Nielsen fra Himmerland Boligforening.

En langsigtet plan

44-årige Heidi Hagelskjær Petersen er blandt dem, der har været nødt til at flytte til en anden bolig i området på grund af forandringerne.

Førhen boede hun med sin mand i et gårdhus på Blåkildevej. Men det blev dyrere som følge af renoveringen, og nu bor de i stedet i en lejlighed på Tambosundvej, der også har fået en makeover, men er holdt på samme prisniveau.

Heidi Hagelskjær Petersen har boet i Aalborg Øst i 26 år. Nu bor hun i de nyrenoverede lejligheder på Tambosundvej. (Foto: Klaus Videbæk © DR Nórdjylland)

Selvom de blev nødt til at flytte, er hun glad for deres nye hjem, og for at der sker en udvikling i bydelen.

- Det er nogle lækre lejligheder til nogle gode priser, og der er ro her, siger Heidi Hagelskjær Petersen.

- For bare nogle år siden havde Aalborg Øst jo virkelig et grimt ry, og det er træls, at det har haft det rygte, for det er et dejligt at sted bo.

En langsigtet plan

Hos VIVE – Center for Velfærd har man også lagt mærke til den gode udvikling i området.

- I Aalborg Øst er man lykkedes med at ændre på et boligområde, som for ti år siden virkelig var meget belastet og tungt, så det i dag er velfungerende og attraktivt at bo i, og at det er attraktivt at flytte til, siger chefanalytiker Gunvor Christensen.

I rækken af tiltag nævner hun både sundhedshuset, den boligsociale indsats – og at man har lavet et erhvervsnetværk med tilknytning til bydelen, som har givet beboere uden arbejde en vej ind hos virksomhederne i byen.

Det er med andre ord en pulje af mange forskellige små og store initiativer, der har været med til at vende udviklingen, og så har man været gode til at samarbejde og lave en langsigtet plan, påpeger Gunvor Christensen.

Blåkildevej er et af de steder, der over de seneste år har fået en helt anden identitet. (Foto: Klaus Videbæk © DR Nórdjylland)

En højtlæsningsbog hos tandlægen

For eksempel ved man, at børn i udsatte boligområde ofte har dårligere tandhygiejne end andre.

Og da man fik taget fat på det, gjorde man det i samme ombæring sådan, at børnene i Aalborg Øst ikke bare fik et klistermærke med hjem, når de havde været ved tandlægen, men en højtlæsningsbog.

På den måde kunne man tage hånd om en anden problemstilling - nemlig at børn fra udsatte boligområder er bagud, når de starter i skolen - og dermed motivere forældrene til at læse mere med deres børn.

Selvom der er stor forskel på boligområder på tværs af landet, kan der derfor være noget at lære for andre ved at se på Aalborg Øst, siger Gunvor Christensen:

- Det med at koble nogle ting er simpelthen en vej til at få løst nogle af de problemer, der er i de områder her.

Skal bæres derfra

73-årige Leo Andersen har gennem årene følt, at Aalborg Øst har haft et dårligere ry end det, det egentlig har fortjent.

Men han er glad for, at området nu nyder større anerkendelse, og at flere har et bedre indtryk af bydelen.

Det får ham kun til at holde endnu mere af bydelen. Han og konen kommer ikke til at bo andre steder, forsikrer han.

- Vi forlader ikke Aalborg Øst. Vi skal bæres herfra.

Facebook
Twitter