Jannies diagnoser gør, at hun må råbe ekstra højt, hvis hun skal have hjælp hos 112

En gennemgang af knap en halv million 112-opkald tyder på, at personer med psykisk sygdom risikerer ikke at få den rette hjælp.

Jannie Lyngberg-Larsen lider af bipolar diagnose og borderline personligheds- forstyrrelse. De seneste 12 år har hun fået hjælp i psykiatrien.

Jannie Lyngberg-Larsen ser en psykiater med faste mellemrum.

Hun har været patient i psykiatrien i 12 år og har brug for den støtte og hjælp, psykiateren kan give for at kunne komme gennem hverdagen.

Men når hendes krop rammes af fysisk sygdom, som den også nogle gange gør, har hun behov for at kunne komme til læge eller på hospitalet, uden at det er diagnosen, der kommer i første række.

Ligesom alle andre. Men hjælpen er ikke altid nem at få.

For to år siden fik hun en slem blodforgiftning og ringede til sin egen læge. Hurtigt efter blev der ringet videre efter en ambulance.

Men da ambulanceredderne kom, blev de opmærksomme på, at Jannie Lyngberg-Larsen også havde en psykisk sygdom, og de spurgte, om det var den, de skulle snakke om.

Julie Mackenhauer er ansat ved Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning i Aalborg og tilknyttet psykiatrien, somatikken og universitetet i Aalborg. (© (Privat foto))

- Og der sad jeg med helt blå negle, fordi jeg havde den her voldsomme blodforgiftning, som jeg faktisk var ved at dø af, fortæller Jannie Lyngberg-Larsen.

- Min diagnose var overhovedet ikke vigtig.

Får ikke altid den rigtige hjælp første gang

I et nyt ph.d.-studie har forskning fra Aalborg Universitet blandt andet undersøgt, hvordan personer med en psykisk sygdom eller sårbarhed bliver behandlet, når de ringer 112.

Herefter har forskerne sammenliget med patienter, der ikke har.

Resultaterne viser, at 36 procent af dem, der ringer 112, har psykisk sygdom i større eller mindre grad, og at det ser ud til, at gruppen bliver behandlet anderledes end personer, der ikke har psykiske lidelser.

Det fortæller læge og forfatter på ph.d.-studiet og hovedforfatter på en række artikler om problemerne, Julie Mackenhauer.

- Vi kan se, at uanset hvilken grad af psykisk sygdom man har, så har man en større tendens til at ringe 112 igen inden for 24 timer, og det kan man tolke som et udtryk for, at man ikke har fået den korrekte eller rigtige hjælp første gang, man ringede, siger hun.

Gruppen af patienter med psykiske sygdomme tæller både personer med mild psykisk sygdom, såsom depressioner, der kan behandles ved egen læge, personer med et mellemniveau af psykisk sygdom og personer med svær psykisk sygdom som eksempelvis skizofreni eller bipolar lidelse.

Forskningen er baseret på en gennemgang af knap en halv million 112-opkald i hele landet og rejser nogle vigtige spørgsmål, mener Julie Mackenhauer.

- Akutberedskab handler ikke kun om ambulancer. Det handler om at give de rigtige patienter den rette behandling til den rette tid. Vi har haltet helt vildt meget bagefter på, hvad det er for en kvalitet i den akutte behandling, vi giver til borgere med psykisk sygdom.

Diagnose i vejen

I sundhedssystemet har man i dag et kvalitetsmål om, at under fem procent af de personer, der afsluttes i telefonen eller på skadestedet, skal ringe 112 igen.

Men hos personer med svær psykisk sygdom er det 12 procent, der ringer igen inden for samme døgn.

Jannie Lyngberg-Larsen oplever ofte, at hendes diagnoser kommer i vejen, når det handler om andre ting, og hun skal forsøge at forklare lægen eller andet sundhedspersonale, hvad hun fejler.

- Jeg tænker altid: "Hvad tror de nu om mig?" siger hun.

- Det er hårdt. Der ligger jo en eller anden mistænkeliggørelse i det, som det er svært at komme ud over.

Derfor har hun ofte skrevet ned, hvad hun skal sige for at være sikker på at blive taget seriøst og at få fokus på det rette, når hun skal ringe efter hjælp eller tale med en læge.

- Jeg har været indlagt mange gange med fysisk sygdom, hvor der nogle gange har været mere fokus på, hvad jeg fejler psykisk, end hvad der er galt fysisk.

Jannie Lyngberg-Larsen har heldigvis aldrig oplevet, at det har ført til fejlbehandlinger, eller at der er ting, der ikke er blevet håndteret korrekt.

Men det er frustrerende, siger hun.

- Man skal råbe rigtig højt for at fortælle, når der er noget galt. Og det er ikke alle med psykisk sygdom, som har det overskud.

Risiko for at overse problemer

Når personer med psykisk sygdom henvender sig til 112 og ikke får den hjælp, de har brug for, kan det handle om mange forskellige ting, fortæller Julie Mackenhauer.

I nogle tilfælde kan henvendelserne komme direkte på baggrund af noget socialt. Andre gange på grund af ensomhed eller misbrug hos personen med psykisk sygdom.

Det kan være problemer, som den, der tager imod opkald på 112, måske ikke synes, at de kan tage sig af på et hospital, og derfor bliver situationen ikke løst.

Men analysen, som Julie Mackenhauer og hendes kolleger har foretaget, viser også, at hvis man som psykisk syg har en fysisk sygdom, som kræver hurtig behandling - som for eksempel en blodprop i hjernen eller et hul i mavesækken på grund af mavesår - så er den psykiske sygdom med til at forsinke behandlingen.

Det kan også skyldes, at personer på grund af psykisk sygdom har sværere ved at formidle, hvad der er galt.

Når der bliver ringet 1-1-2 bliver opkaldene besvaret af vagtcentraler, som ikke har adgang til patientjournaler. (© Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

- Måske overser vi noget, fordi vi som læger har svært ved at forstå, hvad de siger, eller de har svært ved at sætte ord på, hvad deres symptomer handler om, siger Julie Mackenhauer.

Men er man psykisk syg eller sårbar, er det vigtigt at ringe 112, understreger hun.

- Man skal ikke være bekymret for at ringe 112. Det skal man gøre, hvis man føler sig akut syg. Men vi kan jo desværre se, at det kan afhænge af, hvem du er, hvor god en hjælp du får - og det er et problem.

Patienter skal ses og høres

Nogen snuptagsløsning findes der formentlig ikke.

Det er almenkendt, at der er ulighed i sundhed og en overdødelighed blandt mennesker med psykisk sygdom. Ifølge Sundhedsstyrelsen lever mennesker med de sværeste psykiske lidelser op til 15-20 år kortere end andre.

At uligheden også gør sig gældende på det akutte område, er ikke overraskende, mener Julie Mackenhauer.

- Det er meget deprimerende læsning at læse mine artikler, og det har også givet anledning til en masse diskussioner med medforfattere. For hvorfor? Hvordan kan vi stå i 2022 og stadig have de her problemer? Men der er simpelthen ikke blevet gjort nok, siger hun.

Selv peger hun på inddragelse af borgerne som det middel, der måske kan føre en ny udvikling med sig.

- Jeg tror simpelthen, det er nøglen til succes, siger hun.

Den løsning falder også i god jord hos Jannie Lyngberg-Larsen.

Hun foreslår for eksempel at opkvalificere personalet i sundhedsvæsnet ved at få nogle mennesker med psykiske sygdomme ud at fortælle om, hvem de er, og hvad de oplever.

- Så kan sundhedspersonalet bagved bruge erfaringer fra rigtige mennesker og ikke bare fra en lærebog, siger hun.

Noget tilsvarende, peger Jane Alrø Sørensen, der er generalsekretær i Bedre Psykiatri, på:

- Vi skal sikre, at alt det personale, som sidder og modtager opkald i 112, bliver efteruddannet i at kommunikere med mennesker med svær psykisk sygdom, sådan at man ved, hvordan man skal spørge, og forstår at lytte til det, der bliver sagt. Og ikke antager ting som følge af, at folk også har en psykisk sygdom, siger hun.

Hos foreningen hilser de forskningen fra Aalborg Universitet velkommen.

- Jeg ville ønske, jeg kunne sige, jeg er overrasket, men det er jeg desværre ikke. Det her studie bekræfter fuldstændig det billede, vi har af situationen. Det er for os en kendt sag, at når mennesker med psykisk sygdom henvender sig til 112, så oplever man simpelthen ikke at få den hjælp, man har brug for, siger Jane Alrø Sørensen.