Øredøvende larm fra måger er hverdag på øgruppen Hirsholmene syv kilometer nordøst for Frederikshavn.
Danmarks nordligste øgruppe.
Sommerhusene på stedet er særdeles populære, og lige nu står ikke mindre end 118 personer på venteliste for at erhverve sig en af de 18 styk.
Men øen har kun én fastboende, og han hedder Jørgen Nielsen.
Når sommeren går på hæld, og vinteren banker på døren, vil de alle tage tilbage til fastlandet, og han vil være den eneste tilbage.
Sådan har det været, siden han mistede sin kone for fire år siden. Men han har ikke tænkt sig at flytte.
For Jørgen Nielsen elsker Hirsholmene. Også mågerne.
Tag med ham ud på øerne i fotoserien herunder.