Jørn Utzon fylder 100 år: Han lærte verden at kende gennem sine øjne

Manden bag Operahuset i Sydney ville i dag være fyldt 100 år. Han fandt ikke sine idéer ved at kigge ned i en bog eller ved at gøre, hvad læreren sagde.

Da Jørn Utzon sidst i 1950’erne fik til opgave at tegne hovedkvarteret for den iranske bank Melli Bank, rejste han rundt i landet for at lære det og folket at kende.

Her gik han ned gennem basarerne, talte med købmændene og mullaerne og sugede indtryk til sig.

Banken blev ikke nævnt med et ord på hele rejsen, men da han og delegationen var hjemme igen, gav han sin 11 år yngre assistent Hans Munk Hansen besked om, at nu kunne han godt gå i gang.

- Vi har jo snakket om alt, hvad der skal laves, lød det fra Utzon.

Den verdensberømte danske arkitekt ville i dag være fyldt 100 år. Han er anerkendt i hele verden for sine unikke bygningsværker og havde en nysgerrighed, der i virkeligheden drejede sig mere om de mennesker og kulturer, han mødte, end de bygninger han skulle designe.

Jubilæet markeres i eftermiddag, hvor kronprinsen åbner en udstilling på Utzon Center i Aalborg - byen som Jørn Utzon kom til med familien som spæd og levede de første 19 år af sit liv.

Til og fra skole kunne han spadsere langs havnen og holde øje med arbejdet på værftet, og hvad skibsarbejderne var i stand til at skabe.

Hans far var selv uddannet skibsingeniør og bådkonstruktør, og Jørn Utzon brugte mange timer på vandet, hvor han var en dedikeret søspejder. På et tidspunkt designede han endda sin egen båd til spejdertropperne.

Mens han elskede friluftslivet, faldt skolen ham knap så let.

Jørn Utzon måtte gå et år om i mellemskolen, var intet matematisk geni og er flere steder beskrevet som ordblind.

  • Skitser til og billede fra Bagsværd Kirke, som Jørn Utzon tegnede i 1974. (© Utzon Center)
  • Skitser til og billede fra Bagsværd Kirke, som Jørn Utzon tegnede i 1974. (© Utzon Center)
1 / 2

Det er dog en sandhed med modifikationer, mener den nu 89-årige arkitekt og professor emeritus Hans Munk Hansen.

Jørn Utzon både skrev og læste på sine rejser og i sit arbejde, men det var ikke mere end højest nødvendigt, for det interesserede ham faktisk ikke.

- Han interesserede sig ikke for, hvad læreren sagde. Det kan man godt kalde en slags ordblindhed, siger Hans Munk Hansen.

Han var i stedet optaget af det, han kunne se og mærke.

Karrieren tager fart

De første frø til en arkitektkarriere blev plantet i 1930, da Jørn Utzon som 12-årig var med familien i Sverige for at besøge den store Stockholmudstilling.

Den oplevelse vendte op og ned på familiens måde at leve på. De store tunge og mørke møbler i hjemmet blev efterfølgende skiftet ud med funktionalistiske, lette og enkle møbler, der lod plads og lys få spillerum i værelserne.

Hans studentereksamen fra Aalborg Katedralskole var ikke nok til at få ham ind på Kunstakademiet, men i sommeren 1937 kom han alligevel ind efter en optagelsesprøvelse, der strakte sig over en hel måned.

Jørn Utzon var færdiguddannet i 1947, men først i 1957, i en alder af 38 år, begyndte karrieren at tage fart.

Det var her, han vandt den internationale arkitektkonkurrence om at få lov at tegne Sydneys Operahus, som skulle fylde mere og mere i årene fremover.

Det var kort efter den begivenhed, at Hans Munk Hansen mødte Utzon.

De havde begge rejst i de muslimske lande i Mellemøsten og Jørn Utzon mente, at Hans Munk Hansen ville være en kyndig ankermand på projektet med at lave en ny hovedfilial for Melli Bank i Teheran.

Et samarbejde, der med årene udviklede sig til et nært venskab.

Mere arabisk end en araber

Hans Munk Hansen beskriver, hvordan Jørn Utzon med sit karismatiske og meget venlige væsen havde en særlig evne til at komme tæt på de mennesker, han mødte, når de var på inspirationsrejse.

Og så havde han øje for detaljerne.

- Han kunne se mere, end andre kunne se. Når jeg spadserede ned gennem basaren med ham, opdagede han ting, som ingen andre lagde mærke til, fortæller Hans Munk Hansen.

- Han lærte verden at kende gennem sine øjne. Ikke gennem andenhåndsviden fra bøger.

I basaren var Jørn Utzon særlig optaget af lyset, som på en gang var dæmpet, men samtidig meget virkningsfuldt. Det inspirerede til arbejdet med både banken i Teheran og senere Bagsværd Kirke, som blev bygget i 1976.

Hans anden store bedrift i Mellemøsten blev parlamentsbygningen i Kuwait, som blev opført i 1982.

  • Jørn Utzons optegninger af parlamentet i Kuwait blev til virkelighed i 1982. På afstand kan det ligne et meget stort telt. (© Utzon Center)
  • (Foto: Keld Ejsing-Duun © Utzon Center)
1 / 2

Mens de arabiske arkitekter var optagede af, hvordan man kunne imponere ved eksempelvis at lave guldkupler på toppen af byggeriet, var Jørn Utzon meget fokuseret på, hvordan værkerne kunne passes ind til den lokale kultur og de mennesker, der skulle bruge bygningerne i hverdagen.

I Jørn Utzons hænder tog parlamentsbygningen form som et kæmpestort telt, der i dets indretning afspejlede et helt islamisk bysamfund.

- Det blev mere arabisk, end noget en araber kunne tegne, og Jørn Utzon vandt førstepræmien foran alle de arabiske arkitekter. Det var en stor oplevelse, siger Hans Munk Hansen, der selv var konsulent på projektet.

Op gennem 60’erne brugte Jørn Utzon en stadig større del af sin energi på Operahuset i Sydney, hvis karakteristiske ydre skaller stod færdige i 1965.

Året efter trak Jørn Utzon sig fra projektet på grund uoverensstemmelser med myndighederne, der ville have tempoet med den indre del af byggeriet sat op og lavet det billigere.

Det kunne Jørn Utzon, der dels var kompromisløs og samtidig afskyede bureaukrati, ikke være med til.

I stedet blev det australske arkitekter, som kom til at stå for at udføre den manglende del af det verdensberømte bygningskompleks, der blev indviet i 1973.

Intet mausoleum for Utzon

Hjemme i Aalborg har man for længst taget Jørn Utzons idéer og metoder til sig.

I maj 2008 var man klar til at invitere borgerne indenfor i byens Utzon Center, som han selv tegnede i samarbejde med sin søn Kim Utzon. Kun et halvt år efter det stod færdigt, døde Jørn Utzon i en alder af 90 år.

På Utzon Center har man gjort det til en ambition at pille det akademiske ud af arkitekturen og gøre det til en oplevelse for både børn, unge og voksne at træde ind i bygningskunstens verden.

- Det skulle ikke være mausoleum for Utzon. Det ønskede han ikke selv, fortæller Lasse Andersson, kreativ direktør, om stedet.

På Utzon Center benytter man i sammenhæng med udstillingerne eksempelvis Lego Minecraft, hvor man i et virtuelt univers kan stable sin egen lille verden på benene og invitere andre til at bygge videre på sine idéer.

Utzon Center åbnede i maj 2008. Her ses tagkonstruktionen fra oven. (© Clemme Film & Openhouse)

Her er der ikke lavet tegninger, før man går i gang, og det er helt i Jørn Utzons ånd, idet han havde en meget eksperimenterende tilgang.

Han byggede selv med legoklodser og prøvede gerne ting af i praksis i stedet for at sætte sig ned og regne på, om det kunne lade sig gøre.

- Det behøvede ikke at være så fint, siger Lasse Andersson, der godt ved, hvad der gør indtryk på børn og unge, når de i dag besøger stedet.

- Man må gerne gå lidt klogere herfra, men børnene er jo ligeglade med, om der var en gammel mand, der hed Utzon. De er bare interesserede i at lege.

Artiklen er skrevet på baggrund af samtaler med kreativ direktør på Utzon Center, Lasse Andersson, professor emeritus og ven til Jørn Utzon Hans Munk Hansen samt information fra utzoncenter.dk