Julie sover ni til ti timer: Flere teenagere får deres nattesøvn

Over halvdelen af danske 15-årige sover dog fortsat for lidt.

Julie Kronborg Nielsen bliver træt og irritabel, når hun sover for lidt. (Foto: Magnus Munk Kristiansen © DR Nórdjylland)

Det er nok de færreste teenagere, der bliver vugget til ro. Men det er faktisk tilfældet for 13-årige Julie Kronborg Nielsen.

Hun og familien bor nemlig i en båd på havnen i Aalborg, hvor vandet skvulper frem og tilbage.

Her er der nogenlunde faste sengetider og en pause fra skærmen, inden Julie går til ro, og det er med til at sikre hende en god nattesøvn.

Uden de ni til ti timer hun har brug for, ved hun og familien godt, hvad der sker.

- Jeg bliver mere sur, end jeg plejer at være, og så bliver jeg bare træt, fortæller hun.

De seneste år har især mobiler og andre skærme været med til at forstyrre nattesøvnen, men nu ser det faktisk ud til, at flere teenagere får deres nattesøvn.

Måske fordi man er blevet mere opmæksom på problemet.

Unge burde sove mere

Både i 1984, 2010, 2014 og 2018 har man i Skolebørnsundersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed spurgt ind til, hvor meget 11, 13 og 15-årige sover.

Og selvom tallene ikke er helt sammenlignelige årene imellem, tyder det på, at lidt færre unge i dag sover under otte timer om natten i forhold til 2010, mens tallet modsat steg meget fra 1984 til 2010.

I 2018 var det således 25 procent af de 13-årige drenge og 30 procent af pigerne, der lå i deres seng under otte timer.

Det er positivt, at færre unge ser ud til at få for lidt søvn, men faktisk burde unge sove ikke bare lidt mere, men en del mere, end de gør i dag, fortæller børnesundhedsforsker ved Syddansk Universitet Bjørn Holstein, som har været med til at lave undersøgelsen.

Øget risiko for overvægt og depression

Tallene ser værst ud for de 15-årige. Her er det 64 procent af drengene og 59 procent af pigerne, der sover under otte timer.

- Otte timer er absolut minimum for en 15-årig. For en 11-årig eller 13-årig skal det være ni timer, man sover om natten, siger han.

Hvis unge sover for lidt, kan det på en lang række områder få konsekvenser for ens dagligdag og liv generelt, fortæller Bjørn Holstein.

- Selvom det ikke er alle, der bliver ramt, så øger det risikoen for overvægt, det øger risikoen for depression, det øger risikoen for ensomhed, og at man plages af smerter og psykiske symptomer. Det giver træthed i skolen, og det forringer ens læring. Det kan medføre uopmærksomhed, og man bliver dårligere til at klare dagens almindelige opgaver, siger han.

Bliver ødelagt og irritabel

Selvom Julie Kronborg Nielsen normalt får den søvn, hun har brug for, kan hendes mor Christina Kronborg Nielsen godt mærke konsekvenserne, når hun ikke gør.

- Næste dag kan vi bare mærke, at hun er træt og ødelagt og irritabel. Det er der ikke nogen mening i, siger hun.

Derfor har familien en rutine med at sende børnene relativt tidligt i seng, også selvom de bliver ældre.

- Vi har egentlig haft det sådan gennem hele folkeskolen, at det er i seng klokken 8, hvor man så kan falde til ro. Så kan man falde i søvn ved halv ni eller ni-tiden, siger Christina Kronborg Nielsen og tilføjer, at det nogle gange bliver senere, hvis Julie for eksempel er til sport om aftenen.

Handler ikke om at være streng

I hendes øjne er det dog vigtigt at holde en fast struktur.

- Det er ikke, fordi man er streng eller gammeldags. Det er simpelthen noget med at hjælpe børnene til at få deres søvn, siger hun.

Samme råd lyder fra Bjørn Holstein.

Han vurderer, at færre unge i dag sover for lidt sammenlignet med 2010, fordi der er kommet mere fokus på søvn.

- Jeg ved, at det har været et samtaleemne i familier og på mange skoler, så jeg tror, der er kommet øget opmærksomhed om det. Når man studerer fakta om søvnrestriktion (for lidt søvn red.), så er de i sig selv så overbevisende, at mange retter ind.

- Sørg for at få regler for brug af skærme. For det er skærmtiden, der stjæler søvnen, siger han.

Facebook
Twitter