Juraekspert: Lægdommere kan bringe retssikkerhed i fare

Når helt almindelige mennesker afgør bankchefernes skæbne i den komplicerede EBH-sag, så kan retssikkerheden være i fare og i værste fald ende med justitsmord.

Birgitte Bøgh Møller er lægdommer og kontorassistent ved Vesthimmerlandskommune. Hun mener, at almindelige mennesker sagtens kan fungere godt som lægdommere. (Foto: Jacob Agerholm DR Nordjylland © DR Nordjylland)

Jurakspert advarer nu mod at bruge helt almindelige mennesker som lægdommere ved komplicerede retssager. Sådan som det sker nu i forbindelse med sagen mod bankchefer, der er blevet mistænkt for kursfup i den såkaldte EBH-sag.

Sagen er så kompliceret, at den kan være svært for almindelige mennesker at dømme udfra, mener en juraekspert.

- Problemet kan opstå, når sagen er så teknisk kompliceret, at det kan være svært for en domsmand at gennemskue, hvad sagen går ud på, siger Henning Bang Fuglsang, der er forsker i jura ved Syddansk Universitet.

Kan ende med justitsmord i værste fald

Lægdommere optræder som nævninge eller domsmænd ved straffesager.

Der vil som regel være to lægdommere og en juridisk dommer. Lægdommerens stemme tæller lige så meget som den juridiske dommer ved domsafsigelsen.

- Det værste, der kan ske, er, at en domsmand måske nok er lidt usikker, men alligevel ender med at blive overbevist om, at det er strafbart, det, der er foregået, og derfor stemmer for at finde skyldig.

- Så har vi jo justitsmord i værste fald, siger Henning Bang Fuglsang til DR Nordjylland.

Lægdommere skal klædes på

I en kompliceret sag som EBH-sagen, der i sidste uge begyndte ved Retten i Hjørring, kan det være svært for lægdommerne at forstå det komplicerede stof.

Derfor skal lægdommerne klædes godt på, før de kan træffe ordentlige beslutninger.

- Jeg ved ikke, hvordan de domsmænd er klædt på. Jeg vil da håbe, at de har fået noget undervisning eller forklaring. Man skal næsten altid have noget forklaring på et eller andet. Hvad leder vi efter, hvem skal vi lytte ordentligt efter, har man noget på historien i forvejen. Det er altid svært, siger Birgitte Bøgh Møller, der selv fungerer som lægdommer.

I EBH-sagen sidder der hele tre lægdommere og to juridiske dommere, men den store mængde sagsmateriale vil stadig kræve ekstra arbejde for lægdommerne.

- Det ville være en ordentlig mundfuld at hoppe op i EBH-sagen, siger Birgitte Bøgh Møller.

Sagkyndige skal kunne kaldes ind

- I straffesager der handler om søforhold, der kan retten jo tilkalde to sagkyndige, der kan hjælpe med at rådgive. Den løsning kunne man i princippet også bruge på økonomisk kriminalitet, siger Henning Bang Fuglsang, når han skal pege på en løsning til sager som EBH-sagen.

Men måske er det slet ikke nødvendigt at få fagfolk ind, mener retspræsidenten i Aalborg.

- Min oplevelse er, at det, vi kalder ganske almindelige mennesker, er rigtig gode til at forstå vanskelige sammenhænge, siger Christian Lundblad. Han er retpræsident ved Retten i Aalborg.

Han bakkes op af Birgitte Bøgh Møller.

- Jeg tror, at det kan blive for akademisk, juridisk og paragraf. Det er okay at få mekanikeren eller avisomdeleren ind og give sit besyv med sammen med en kyndig, siger Birgitte Bøgh Møller.

Forslag: Tiltalte skal kunne vælge selv

Men ifølge Henning Bang Fuglsang så kunne en alternativ løsning også være, at den tiltalte selv kan vælge, hvilken løsning retten skal fungere efter.

- Alternativt kan tiltalte have mulighed for at fravælge brugen af domsmænd, mod at der så sidder tre juridiske dommere i stedet for, hvis tiltalte føler sig mere tryg ved, at det giver en mere korrekt dom, siger Henning Bang Fuglsang.

Facebook
Twitter