Jysk by går forrest og retter op på skævhed i børns tænder

Når 'spionfarve' og gamle tandlægemetoder bliver reglen i stedet for undtagelsen rettes der op på tandsundheden, viser nordjyske erfaringer.

6-årige Cornelius Porsborg fra Nørresundby i tandlægestolen på Løvvangskolen. En blå farvevæske hjælper med at afsløre, hvor tandbørsten er gået forbi uden at tage skidtet med. (Foto: Karin Mette Petersen- DR Nordjylland)

Der er ingen tandlægeskræk denne eftermiddag på tandklinikken på Løvvangskolen i Nørresundby i Aalborg Kommune.

Cornelius på seks år nærmest springer op i tandlægestolen og lægger sig til rette i det grå læder, mens mor og søster kigger på fra en stol i hjørnet af klinikken.

Han åbner gabet og ind kommer tandlægens blå 'spionfarve' som skal afsløre, om Cornelius og mor har været grundige nok med tandbørstningen.

- Vi farver alle børnenes tænder, så vi kan give forældrene en god tilbagemelding på deres tandbørstning, fortæller skoletandlæge Vivi Ørtoft.

I byområder som det nordlige Nørresundby, hvor Løvvangskolens tandlægeklinik ligger, havde børnene tidligere mange huller, men nu er tandsundheden i boligområder med lav indkomst kraftigt forbedret.

Det skyldes en helhjertet indsats fra tandlægerne i den kommunale tandpleje, hvor man nu konsekvent tilbyder at farve tænderne, smøre dem ind i flour og udjævne tandfordybninger, så alle børn går ud af skolen med de bedste forudsætninger for et liv med sunde og raske tænder.

Det har gjort, at Aalborg Kommune nu er i førertrøjen, hvad angår tandsundheden i de største danske byer.

Alle børn får den store tur

Initiativet blev sat i verden, da man i Aalborgs børnetandpleje i 2008 blev klar over, at der var markante forskelle i antallet af huller og tandproblemer blandt børnene i de enkelte boligområder i kommunen.

- Generelt ved man, at der er en sammenhæng mellem det uddannelsesniveau og den økonomiske situation, der er i hjemmet, og så tandsundheden og den generelle sundhed, fortæller overtandlæge i Aalborg Kommune, Pia Clemmensen.

- Og for nogle år siden bemærkede vi, at der var tre skoler og klinikområder i Aalborg, som havde en markant dårligere tandsundhed end de andre i kommunen, fortsætter hun.

De tre skoler var Løvvangsskolen, Tornhøjsskolen og Sønderbroskolen, hvor man besluttede at lave en mere omfattende behandling af alle børns tænder for at sikre, at færre kom ud af skolen med tandproblemer.

Det betød blandt andet behandling med flour, brug af lak-belægning på tænder med fordybninger, så der ikke kan gemme sig madrester, og konsekvent brug af den særlige spionvæske, der allerede var et kendt redskab i tandplejen.

- Den største forskel er egentlig, at vi er blevet enige om, at vi nu farver alle børn ind med rød eller blå spionfarve, så det for tandplejepersonalet, barnet selv og forældrene bliver meget tydeligt, hvor bakteriebelægningen sidder, og hvad der skal til for at fjerne den.

- Det gjorde man ikke før, siger Pia Clemmensen.

Uligheden er blevet mindre

Projektet blev siden foldet ud til alle tandklinikker i kommunen og resultaterne er i dag gode, specielt blandt de børn, hvor tandsundheden så ekstra skidt ud.

- Vi kan se, at vi har forbedret tandsundheden på alle klinikker, men særligt på de tre klinikker, hvor tandsundheden var dårligst, siger Pia Clemmensen.

Også for de bedre stillede dele af Aalborg som Gl. Hasseris, Sofiedal og Gug er tandsundheden blevet bedre, men springet har ikke været nær så markant, som grafen nedenfor illustrerer.

Resultaterne peger derfor i retning af, at det er lykkedes Aalborg Kommune at skabe større lighed i børnetandplejen, og det er vigtigt taget i betragtning af huller og generelle tandproblemer vil følge en resten af livet.

Det gælder både på den økonomiske bane, hvor den gratis tandpleje stopper, idet man fylder 18 år, men også i andre af livets sammenhænge, mener Pia Clemmensen.

- Når man forlader den kommunale tandpleje er det rigtig vigtigt, at unge mennesker kommer ud i verden med sunde tænder. Det giver livskvalitet at have et pænt smil.

- Et smil, der er præget af tænder, der er beskidte, ikke vedligeholdt og huller kan være en barriere for, at man får et job eller en læreplads, siger hun.

Nu er det spørgsmålet, hvor langt man på sigt kan komme med at få skabt bedre balance i tandsundheden blandt børn.

Og spørger man overtandlæge Pia Clemmensen, så er der et stort potentiale.

- Det giver håb om, at vi kan mindske uligheden betydeligt i forhold til det, vi har i dag. At eliminere uligheden helt vil være et drømmescenarie. Og hvis ikke vi tror på det, sker det i hvert fald ikke.

Facebook
Twitter