Kæmpemøller på op til 450 meter bekymrer kartoffelavlere og naboer

Tre områder er udpeget som mulig placering af testcenter for op til 450 meter høje vindmøller.

Peder Sivesgaard er ikke begrejstret for udsigten til at få verdens højeste vindmøller stillet op i Store Vildmose. (Foto: Christine Nørgaard - DR Nordjylland)

Havvindmøller skal egentlig stå på vand, men for at teste dem, er man nødt til at prøve dem af på land.

Derfor er de danske myndigheder gået i gang med at screene landområder, som kan komme til at huse mellem seks og otte havvindmøller af op til 450 meters højde i et nyt nationalt testcenter.

Med i finalefeltet er tre mulige placeringer.

Det drejer sig om to områder nær Vadehavet i Sydvestjylland og et i det sydlige Vendsyssel.

De to områder ved Vadehavet er placeret henholdsvis vest for Ribe og i et område omkring Skærbæk, mens det nordjyske bud er lokaliseret i Store Vildmose, der hovedsageligt er kendt for kartoffelproduktion og de tilbageværende mosearealer.

Fælles for de tre placeringer er, at det er flade områder, hvor vindforholdene i en vis udstrækning er at sammenligne med virkeligheden på havet.

Men det flade land vil heller ikke gøre meget for at skjule de høje møller, der ved udnyttelse af testcentrets makskapacitet vil blive de største i verden.

Og blandt de lokale er man urolig over, hvad en mulig placering af testcentret vil komme til at betyde.

Det gælder for eksempel Peder Sivesgaard, der arbejder med kartoffelproduktion i Store Vildmose.

Han er bekymret for lavfrekvent støj, påvirkning af fuglelivet, og at området som sådan vil ændre karakter, når de snurrende vindmøllevinger kommer til at hænge højt oppe under himlen.

- Vildmosen har altid været et stort, fladt område. At skulle have sådan nogle kæmpe vindmøller at se på, det er ikke kønt, siger han.

- Går altid udover de få

På grusvejen ind mod mosen møder man primært kornmarker, græssende kvæg og kartoffelrækker.

Huse og gårde er der langt imellem. Blot 19 styk i det 2.800 hektar store område, der er i spil til testcentret.

Nok vil effekten af vindmøllerne kunne mærkes her på stedet, men det er trods alt et fåtal, det kommer til at gå udover, kunne man tænke.

Men sådan ser Peder Sivesgaard ikke på det.

- Nej. Hvorfor skal vi straffes, bare fordi der er få mennesker? Det kan jeg ikke rigtigt se. Det skal ikke altid være flertallet, der skal have ret. Mindretallet har også ret til at blive hørt sommetider.

En anden kartoffelmand, kartoffelavler og nærmeste nabo til møllerne Jan Nørgaard, er også skeptisk.

Han hørte første gang om planerne for fire-fem dage siden og forstår ikke, hvordan man kan præsentere så stort projekt ud af det blå, når han samtidig har kæmpet længe med myndighederne i en anden sag.

Her vil han gerne svar på, om dele af mosen skal genetableres som lavbundsjord, eller om han fortsat kan benytte den til erhverv.

- Så vil man lige pludselig pådutte os, i et natur 2000-område, at lægge et testcenter for vindmøller, hvor infrastruktur og veje slet ikke kan holde til den store trafik, der vil komme med sådan et center. Det er mig uforståeligt, siger han.

- Jeg vil have svar på, hvordan vi er stillet i fremtiden, når man hen over natten kan beslutte at lave et kæmpe testcenter, der vil få vidtrækkende konsekvenser herude.

Modstander frygter for helbredet

I det sønderjyske peger mundvigen heller ikke just opad.

Hvis det ikke var for bøgetræerne, så kunne man fra Kjeld Freudendahls have i Rejsby mellem Skærbæk og Ribe se ud mod Vadehavet, blot to kilometer væk.

Kigger man mod syd står der lige nu tre vindmøller i omkring 55 meters højde, og han er ikke vild med tanken om, at seks til otte vindmøller af op til 450 meter kan være på vej.

Kjeld Freudendahl er indædt modstander af vindmøller og har længe kæmpet for at blive fri for dem fra sit hjem nær Rejsby. (© DR Nyheder)

Som sine naboer mod nord er han især bekymret for natur, landskab og støj fra møllerne, som han ser som et underbelyst problem.

- Man vil ikke gøre det til noget her, men alle andre steder i verden er man ved at få øjnene op for, at det er livsfarligt for os mennesker.

Du er bange for dit helbred?

- Ja, det er jeg i den grad, og vi har folk her i byen, som ikke kan sove om natten, hvis ikke vinden står i nordvest, for det er det eneste sted, vi ikke har vindmøller på nuværende tidspunkt, siger Kjeld Freudendahl.

I steder mener han, at man bør finde alternative energikilder til vind ved udvikling af nye atomkraftværker og brug af grundstoffet thorium.

- Vi skal jo have en backup, hvis vi skal have konstant strøm på vores net her i Danmark, siger han.

Borgmestre med paraderne oppe

Det er en bred konstellation af partier i Folketinget bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Konservative og Liberal Alliance, der i december 2021 indgik aftale med regeringen om en indledende screening og udpegning af egnende områder til testcentret.

I tre af de fire kommuner, der potentielt kan blive hjem for testcentret, er det Venstre-folk, der sidder på posten, og her er interessen sværere at få øje på.

I Jammerbugt Kommune, som er en af to kommuner, der vil blive berørt, hvis testcentret placeres i Store Vildmose, mener Mogens Chr. Gade (V), at man i forvejen gør mere end mange andre kommuner med eksisterende vindmøller i Jammerbugt og nye planer om solceller og biogasanlæg.

I den anden, Brønderslev Kommune, vil Mikael Klitgaard (V) ikke skyde planerne ned på forhånd, men er betænkelig ved højden på møllerne.

I Esbjerg Kommune er borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) overrasket over forslaget, som han mener tager for lidt hensyn til dyrelivet og landskabet omkring Vadehavet.

I den sidste kommune, Tønder Kommune, kalder borgmester Jørgen Popp Petersen fra Slesvigsk Parti vindmøllerne for en udfordring, idet han deler samme bekymring omkring natur og landskab som sin kollega i Esbjerg.

Fælles for alle fire borgmestre er, at de savner medindflydelse på beslutningerne.

Og spørger man lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Kristian Borch, så er medindflydelse hos borgere og lokalpolitikere en forudsætning for, at testcentret kan blive en succes.

Bør kigge mod testcenter i Østerild

Netop fordi der er tale om et nationalt testcenter, så er det staten og ikke kommunerne, der er myndighed på projektet, og derfor kan Folketinget træffe beslutning om placering af testcentret uden inddragelse af de lokale parter.

Men selvom det måske kan virke som det nemmeste i første omgang, så bør man fortsat have både kommuner og borgere med tidligt i processen, siger Kristian Borch og nævner testcentret i Østerild i Thy som eksempel.

Testcentret i Østerild blev indviet i 2012, men forud for det var der stod ballade, netop fordi man bare havde presset det igennem, siger Kristian Borch.

- Efterhånden er det faktisk blevet en rigtig god historie, fordi man er lykkedes med at få naboerne med. Men det havde man ikke fra start, og jeg synes, man skal lære rigtig meget af de fejl, man begik der.

- Det ser lidt ud til, at det er de fejl, man er ved begå igen.

Udover en ordentlig kompensation til de berørte borger mener Kristian Borch, at det er vigtigt, at borgerne får medindflydelse på møllernes placering og måske også andre goder.

- Det kan være, at man kan stille møllerne i et andet mønster. Det kan også være, at man kunne få gratis strøm for eksempel. Det vil virkelig give point i lokalområdet, siger han.

Tilbage på kartoffelmarken i Store Vildmose tvivler Peder Sivesgaard på, at vindmølletestprojektet kan vendes til en fordel.

Stod det til ham, så skulle havvindmøller slet ikke testes på land, men på vand hvor de hører til.

- Når først de kommer her på land, så bliver de aldrig pillet ned igen, spår han.

Til DR siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S), at der ikke endeligt er truffet beslutning om, om der skal være et nyt testcenter eller ej.

Selvom der er sat gang i en screening, er man endnu ikke er sted i processen, hvor det er aktuelt med høringer og naboinddragelse, lyder fra ministeren.

Hos vindmølleselskabernes brancheforening Green Power Denmark siger man, at det er nødvendigt at teste havvindmøller på land først af hensyn til sikkerheden omkring og udviklingen af de meget store møller.