Karina kastede bøger mod pædagog: Mere end 100 personer med autisme blev sidste år meldt til politiet

Foreninger og pårørende råber vagt i gevær over anmeldelser af mennesker med autisme.

25-årige Karina Schmeltz havde i 2012 et sammenstød med en pædagog, men hun har endnu ikke været for retten. (© PRIVATFOTO)

25-årige Karina Schmeltz har autisme og er mentalt retarderet.

Hun har derfor svært ved at sige med ord, hvad hun tænker og føler, når hun er frustreret, eller der er noget, der går hende på.

Sådan var situationen også i 2012, hvor hun i opholdsstuen på sit bosted skubbede til en lampe og fik besked om at gå til sit værelse.

Det hjalp imidlertid ikke Karina Schmeltz, der bagefter gik ind hos en anden beboer, hvor hun kastede en tallerken på gulvet.

Hun følte ikke, at hun blev forstået, og da hun igen blev sendt ind på sit eget værelse, endte det med, at en pædagog blev mål for hendes frustration.

- Hun sidder tilsyneladende med et par bøger i hånden, og dem kaster hun angiveligt efter den pågældende medarbejder, fortæller Karinas mor Pia Schmeltz.

Kan give behandlingsdom på fem år

Pædagogen blev ramt på halsen og situationen førte senere til en politianmeldelse, og sådan går det i alt for mange tilfælde, mener både Pia Schmeltz og Autismeforeningen, der i 2017 fik 149 henvendelser fra pårørende om igangværende og afsluttede retssager.

Alene sidste år blev mere end hundrede autistiske børn, unge og voksne meldt til politiet, oplyser foreningen.

For familien Schmeltz’s vedkommende var det først lang tid efter episoden – ikke før 2014 - at de fik besked om, at pædagogen havde lagt sag an for svige og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste.

- Man sidder med en frustration og vrede over, hvordan det kan passe, at nogen skal have lov at stævne de her handicappede borgere, siger Pia Schmeltz.

Det var et chok, og selvom sagen var længe undervejs, har den endnu ikke været for retten.

Det skaber usikkerhed hos familien, der kan have svært ved at slappe af, mens der hænger en sag over datterens hoved.

- Vi har mærket det helt ind under huden. Hver gang man får en henvendelse fra sin advokat eller Civilstyrelsen, går man og tænker over det. Man tænker over det hele tiden, siger Pia Schmeltz.

I Autismeforeningen kender man som beskrevet alt til problemerne.

Pia og Richard Schmeltz fik i 2014 besked om, at deres datter var politianmeldt. (Foto: Klaus Videbæk © DR Nórdjylland)

I øjeblikket får foreningen to til tre henvendelser om politianmeldelser om ugen, og meget ofte får det konsekvenser for de unge. Typisk i form af behandlingsdomme af forskellige karakter, der kan løbe i op til fem år.

- Det kommer an på, hvad det er for en forseelse, men det kan for eksempel være en bestemt institution, den unge skal bo på. Det kan også handle om, at den unge hver eneste dag skal spise en pille, mens personalet overværer det, fortæller formand Heidi Thamestrup.

Heidi Thamestrup har svært ved at se, at den slags domme gør noget godt for personen med autisme.

- De bor altså på de her bosteder, fordi de er handicappede og har nogle kognitive problemer, der gør, at de ikke kan klare sig selv og ikke altid kan tage ansvar for deres handlinger.

- Det, de har brug for, er pædagoger, der ved, hvordan man går til autister og ved, hvor grænsen går i forhold til, hvad man kan kræve af dem og nøjagtigt, hvornår der skal sættes ind med omsorg og pædagogik, fortæller hun.

Tvunget af lovgivningen

Hos fagforeningen Socialpædagogerne, der organiserer de mange specialpædagoger på botilbud, er man ligeledes kede af udviklingen.

Her har man i øjeblikket fokus på, hvordan man kan blive bedre til at håndtere konflikter, inden de udvikler sig uheldigt for både borgere og personale.

Men den primære årsag til problemerne er ifølge formand Benny Andersen, at man på grund af en lovændring er tvunget til at lave politianmeldelser af brugerne, idet de udsætter en pædagog for fysisk magt.

- Det giver ikke mening at politianmelde borgerne, men det er vi tvunget til. Hvis situationen udløser en hændelse, der kan påføre skade på personalet, så er vi nødt til det, hvis den enkelte socialpædagog skal have mulighed for at rejse en sag senere hen.

- Det er ikke noget, vi ønsker. Vi ønsker, at lovgivningen blev lavet om, så kommunerne havde en forsikring, der sikrede os som ansatte, så vi ikke kom ud i den uheldige situation at skulle anmelde en borger.

Familien Schmeltz’s største ønske er nu, at sagen mod Karina kan blive afsluttet inden for en overskuelig fremtid, og at andre ikke ender i samme situation.

Facebook
Twitter