Lægeformand begraver 'Den danske model' – men det er for tidligt endnu, siger ekspert

Formand for lægerne i Nordjylland har sat dødsdato på den danske model.

Et populært opslag på Facebook har Søren Lunde erklæret den danske model død og begravet. (Foto: Privatfoto/grafik: Lars Høgedahl)

Hvil i fred – Den Danske Model (1899-2018)

I et Facebook-opslag, der deles vidt og bredt i forbindelse med den verserende overenskomstkonflikt, har læge og formand for Lægeforeningen i Nordjylland Søren Lunde sat dødsdato på den danske model.

Han mener nemlig, at modellen, hvor arbejdsgiver og fagforeninger i fællesskab indgår aftaler om vilkårene for de ansatte, er kommet så meget under pres, at vi må vinke farvel til den, hvis konflikten fortsætter som nu.

- Det ligger meget mellem linjerne, at der kommer et lovindgreb, hvis ikke arbejdstagersiden makker ret. Det er de facto med til at begrave den danske model for forhandlinger, siger han.

Den danske model forklaret

"Den danske model" er en betegnelse for det danske arbejdsmarkeds organisering, hvor et centralt element er de frivillige aftaler, der indgås mellem arbejdsgiverforeninger og fagforeninger.

Et andet karakteristisk element er flexicurity - kombinationen af, at det er let for arbejdsgiverne at afskedige medarbejdere samtidig med, at de ledige har sikkerhed for at kunne opretholde et vist indkomstniveau.

Ifølge Søren Lunde har arbejdsgiversiden - altså staten, regionerne og kommune - været meget tilbageforholdende i forhandlingerne. Det kan skyldes, at den spekulerer i, at konflikten ender i et regeringsindgreb, som kan ende med at komme arbejdsgiverne til gode, mener han.

På den måde bliver den reelle forhandling neutraliseret.

Den vurdering deler mange brugere, og opslaget er i skrivende stund delt mere end 5.400 gange.

Men det er for tidligt endnu at lægge modellen i graven, mener arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl.

Modellen er under pres

Han gør opmærksom på, at der siden 1899, hvor den danske model blevet taget i brug for første gang ved Septemberforliget, har været mere end 50 regeringsindgreb i forbindelse med forhandlinger, og at der dermed ikke er noget unormalt i et regeringsindgreb.

- Man kan ikke lægge den i graven som sådan. Det er for voldsomt. Det er ikke imod den danske model, at arbejdsgiverne også har nogle krav og holder fat i det, siger Laust Høgedahl.

Han dog ikke uenig i, at modellen er under pres.

For en konflikt i det offentlige er det specielt, at politikerne både fungerer som arbejdsgivere og samtidig er ansvarlige for at finde en løsning, hvis det bliver nødvendigt med et lovindgreb.

Det kræver en særlig balancegang, som kan sættes over styr, hvis interesserne blandes for meget.

Kan give anledning til kigge på model igen

Et eksempel på det så man i 2013, hvor forhandlingerne mellem lærerne og Kommunernes Landsforening endte i et lovindgreb, der i vidt omfang tilgodeså staten, påpeger Laust Høgedahl.

I den sammenhæng vil det være afgørende, hvordan regeringen tackler en kommende storkonflikt, hvis det ender med et lovindgreb, mener han.

- Det interessante er, hvordan regeringen griber ind. Vi havde jo et lovindgreb i 2013, som mange vil huske i forbindelse med lærerkonflikten. Ved det lovindgreb tog man nærmest kun hensyn til sig selv som arbejdsgiver og regering, og det var også noget, der fik kritik fra blandt andre FN-organisationen ILO (Den internationale arbejdsorganisation).

- Hvis vi får sådan et regeringsindgreb igen, hvor regeringen kun tager hensyn til sig selv, så tror jeg, at der vil blive sået meget tvivl om regeringens evne til at være en neutral tredje part til at løse sådan en konflikt her. Og så tror jeg, at regeringen og partnerne er nødt til at sætte sig ned og kigge på modellen igen, siger Laust Høgedahl.

En mulig konflikt kan starte med en strejke den 4. april. Herefter har Kommunernes Landsforening varslet lockout af 250.000 kommunalt ansatte med virkning fra den 10. april.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på nord@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.