Landbrugets gæld er alarmerende

Voksende gæld bekymrer landbruget.

Voksende gæld bekymrer landbruget.

Landbrugets gæld er fire gange så høj som de årlige indtægter. Og det bekymrer også i Nordjylland.

Samlet løb jordbrugets samlede gæld ved udgangen af 2012 op i 352 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Statistik. Gælden er vokset med 1,2 procent i forhold til 2011.

Jordbrugets samlede bruttoproduktion lå sidste år på 86,5 milliarder kroner, hvilket betyder, at gælden er omtrent fire gange så stor som den årlige bruttoproduktion.

- Udviklingen er alarmerende, siger Henrik Mortensen fra Løgstør, der er formand for Danske Svineproducenter.

Realkreditinstitutterne har lånt over 257 milliarder kroner til de danske landmænd, mens banker og sparekasser har lånt over 68 milliarder ud.

FacebookTwitter