Den tid, hvor landmændene kunne gå og passe deres marker i ro og fred, er forbi.

I dag bliver der holdt godt øje med, hvad de foretager sig, og de er blandt andet under lup for at få nedbragt kvælstofudledningen fra deres marker.

Indtil videre skal det ske med frivillige ordninger med støtte fra staten, hvor landmændene selv byder ind på projekter, der kan hjælpe med at løse problemet.

Det kan for eksempel ske ved at lave såkaldte minivådområder.

Sådan et ville landmand Niels Pedersen Qvist fra Vester Hassing sammen med nogle naboer gerne have lov at lave på hans marker, der løber ned til Limfjorden 20 kilometer øst for Aalborg.

Det er bare ét problem. Han må ikke for Kystdirektoratet.

- Jeg bliver ked af det, og jeg synes, det er ærgerligt. Vi har 107 hektar, vi kan samle og køre gennem det her minivådområde og på den måde spare fjordmiljøet for nogle næringsstoffer, og så synes jeg, det er ærgerligt, at det ikke kan lade sig gøre.

- Det er jeg meget uforstående over for, siger han.

Ligner en almindelig sø

Når der er fokus på kvælstofudledningen skyldes det ikke mindst, at høje mængder kvælstof kan få store konsekvenser for livet i søer, hav og fjorde.

Kvælstof giver anledning til algevækst, og det tager ilt fra andre planter, dyr og fisk, når algerne dør og falder ned på bunden.

Derfor tilskynder man fra statens side landmænd, kommuner og landbrugsorgansationer til at samarbejde om at rejse skov, udlægge vådområder, lave minivådområder eller andre ting som kan få nedbragt udledningen af kvælstof.

Et minivådområde består små kunstige søer eller bassiner, som man etablerer på landmandens mark.

Når vandet drænes fra marken og havner i minivådområdet, hjælper mikroorganismer med at rense vandet for kvælstof, inden det løber videre ud i vandmiljøet.

Niels Pedersen Qvist har fået nej til projektet, fordi minivådområdet ville komme til at ligge under 300 meter fra fjorden og dermed inden for strandbeskyttelseslinjen.

Strandbeskyttelseslinjen skal beskytte åbne kyster og sikre, at der for eksempel ikke bliver bygget eller lavet andre ændringer på kysterne.

Men Niels Pedersen Qvist forstår ikke, hvordan det kan føre til afslag på et projekt, som faktisk ville være til gavn for miljøet.

- Det ligner jo en ganske almindelig sø. Der er ikke noget, der stikker op i luften, siger han.

Svært at forstå

Også andre landmænd ved Limfjorden og andre steder har oplevet at få nej til at etablere minivådområder med den begrundelse, fortæller Irene Wiborg.

Hun er chef for miljø og land hos SEGES, videnscentret for landbrug under landbrugsorganisationen Landbrug og Fødevarer.

- De har fået at vide gennem mange år, at det er rigtig, rigtig vigtigt at sikre et rent vandmiljø og at være med til at bidrage til det, og nu prøver de. Og så er det sådan nogle forhindringer som strandbeskyttelseslinjen, der stopper dem i det. Det har de svært ved at forstå, siger hun.

Ud af de mere end 300 ansøgninger, der i 2019 er sendt til Landbrugsstyrelsen fra landmænd, der ønsker at lave et minivådområde, er det kun et fåtal, der ligger inden for strandbeskyttelseslinjen.

I alt skal der etableres omkring 2.000, hvis målene for kvælstofreduktion skal realiseres.

Det er dog netop inden for strandbeskyttelseslinjen, at effekten er størst, vurderer man hos SEGES.

- Jo tættere man kommer på kysten, jo større bliver effekten, siger biolog og specialrådgiver hos SEGES, Simon Bjorholm.

- Hvis man laver et minivådområde mange kilometer væk fra kysten, ville der alligevel være blevet fjernet nogle næringsstoffer undervejs gennem vandløbssystemet.

Forholder sig ikke til effekt

Kystdirektoratet oplyser, at de har modtaget i alt 22 henvendelser fra landmænd, der med ansøgningen ved hånden spørger om lov til at lave et minivådområde inden for strandbeskyttelseslinjen. Heraf har de givet dispensation til seks.

Når Kystdirektoratet i hovedparten af tilfældene siger nej, skyldes det, at det er sådan reglerne er skruet sammen, forklarer områdechef i Kystdirektoratet Hans Erik Cutoi-Toft.

- Strandbeskyttelseslinjen er faktisk indrettet sådan, at man som udgangspunkt ikke kan få lov til at lave noget som helst, fordi der er tale om en forbudszone, siger han.

I Kystdirektoratets vurderinger lægger de blandt andet vægt på, om der er andre mulige placeringer uden for strandbeskyttelseslinjen.

Men de skeler ikke til, hvor miljøeffekten er størst.

- Vi forholder os ikke som sådan til niveauet af effekten. Det, vi forholder os til, er, om det er muligt at opnå en positiv effekt ved at placere det uden for linjen. Hvis det er det, vil der ikke være tilstrækkeligt med tungtvejende grunde til at placere det indenfor, siger han.

Ifølge Simon Bjorholm kan man dog ikke komme uden om de minivådområder, der ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, hvis man ønsker maksimal effekt.

- Hvis man har en målsætning om at få renset så meget som muligt af det drænvand, der løber fra markerne her i landet, så er man jo også nødt til at rense det fra de marker, der afvander helt tæt på kysten og her inden for strandbeskyttelseslinjen, siger han.

Kan ikke skælde landmændene ud

På Christiansborg finder flere politikere det besynderligt, at den ene myndighed siger nej, mens den anden tilskynder til flere minivådområder for at få kvælstofudledningen bragt ned.

- Det vil da være såre fornuftigt at få det her lavet, for så passer man jo ikke kun på kysterne, men også på vandet i fjordene og ude i havet, i Limfjorden for eksempel, siger Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen.

- Man kan jo ikke skælde landmændene ud for, at der ikke bliver godkendt flere, fortsætter han.

Samme holdning har landbrugsordfører for Dansk Folkeparti Lise Bech.

- Det duer jo ikke, altså. Vi er nødt til at gøre det lidt nemmere, også for landmændene, så de kan finde ud af, hvad det egentlig er, vi skal styre efter, siger hun.

Hos Alternativet hæfter landbrugsordfører Susanne Zimmer sig på den anden side ved, at der også er mange andre løsninger end minivådområder, hvis man ønsker at sænke kvælstofudledningen.

- Måske var det bedre, at der var skov på det område, eller at det blev udtaget som lavbundsområde, siger Susanne Zimmer, der også nævner mindre gødning og ændret jordfordeling som muligheder for at løse problemet.

Vil undersøge alternativer

Ved Limfjorden er landmand Niels Pedersen Qvist ikke umiddelbart klar til at give afkald på sin jord.

Sammen med den lokale landbrugsorganisation, vil han nu undersøge, om der kan findes en alternativ placering til minivådområdet på hans marker.

Som SEGES fastholder han imidlertid, at den oprindelige placering helt op ad fjorden vil være den bedste.

Hvis han skal lave et minivådområde et andet sted, vil det formentlig betyde, at han er nødt til at pumpe vand fra markerne og længere op i landskabet, inden det løber retur mod fjorden igen.

Det vil heller ikke være særlig godt for miljøet, bemærker han.

- Jo tættere vi får det på fjorden, jo bedre virkning har det, siger Niels Pedersen Qvist.

Både Venstre og Dansk Folkeparti vil nu have landbrugs- og fødevareminister Mogens Jensen (S), der tidligere har udtalt sig om sagen, til at kigge på problematikken.

Strandbeskyttelseslinjen hører imidlertid under miljøminister Lea Wermelin, som i dag ikke har haft mulighed for at kommentere historien, meddeler ministeriet til DR.