Lars har psykisk lidelse og fik frataget stemmeret: ’Hvad fanden bilder I jer ind?’

I dag skal Højesteret tage stilling til, om fire personer fejlagtigt fik frataget deres stemmeret i 2015.

Omkring 2.000 borgere i Danmark er frataget deres stemmeret, fordi de har en psykisk lidelse, der betyder, at de ikke kan passe deres økonomi – og derfor har brug for en økonomisk værge.

Fire af dem har sagsøgt staten, fordi de ikke fik lov til at stemme ved Folketingsvalget i juni 2015, og i dag klokken 12 træffer Højesteret en afgørelse i sagen.

En af de fire er den 64-årige førtidspensionist Lars Malling fra Hirtshals, der er psykisk syg og lider af en personlighedsforstyrrelse.

Fratagelse af den retlige handleevne

"En person kan få frataget sin (økonomiske) retlige handleevne, hvis det er nødvendigt for at forhindre, at vedkommende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at blive væsentligt forringet, eller for at forhindre økonomisk udnyttelse."

"En person, der har fået frataget handleevnen, er umyndig og kan derfor ikke indgå gyldige økonomiske aftaler, medmindre andet er bestemt. Når man bliver umyndig, mister man også sin ret til at stemme ved valg til Folketinget."

Kilde: Statsforvaltningen

- Det er da vigtigt, at borgerne får lov til at sætte kryds og være med til at bestemme, hvordan og hvorledes det skal være. Hvis jeg har noget at brokke mig over eller noget, så synes jeg, at det er min pligt at være med til at vælge de politikere, der skal ind og sidde, forklarer han.

Tilbage i 1996 fik han en økonomisk værge, fordi han ikke selv kunne tage sig af sine økonomiske forhold, og i samme forbindelse fik han frataget sin retlige handleevne og umyndiggjort.*

Dermed kunne han ikke længere stemme.

- Jeg har været i syv sind. Frustreret og rasende over at det bare gik sådan, siger Lars Malling.

Meget interesseret i politik

Det er statsforvaltningen, der vurderer hvor indgribende værgemålet skal være, og om det i sidste ende kan betyde en umyndiggørelse.

Men Lars Halling mener, at han har været fuldt i stand til at stemme.

Han er meget interesseret i politik og følger godt med i, hvad der sker.

Jeg kan godt forstå de godt 1.900 mennesker, der ikke kan få lov til at stemme. Der er mange af dem, der er lige så frustrerede som mig. De har jo ikke noget at skulle have sagt.

Lars Malling, Hirtshals

- Jeg har fulgt rigtig meget med. Det er ikke så meget lige for tiden, men jeg hører mange af de der folketingsdebatter. Nu ønsker jeg ikke selv at komme ind i Folketinget, men alligevel har jeg da lyst til at tage over og slå nogle af dem oven i hovedet og sige ’hvad fanden bilder I jer ind?’

I Grundlovens §29 stk. 1 står der, at man mister sin stemmeret, hvis man er umyndiggjort, og det er netop, hvad der sker, når man får frataget sin retlige handleevne og ikke længere selv kan handle på egne økonomiske forhold.

Det sker for at sikre, at personen ikke udsætter sin formue eller indkomst for store risici, eller at man bliver udnyttet økonomisk af andre.

Håber at dommen vil give flere retten tilbage

Men hos institut for Menneskerettigheder mener man, at det er en krænkelse af menneskerettighederne, at personerne får frataget stemmeret.

Ligebehandlingschef Maria Ventegodt peger på, at det desuden er meget vilkårligt, hvilke personer der i sidste ende får lov at stemme og hvem, der ikke gør.

- Man kan forestille sig et bosted eller en psykiatrisk afdeling med to personer, der er lige dårlige, hvor den ene har en formue og er sat under værgemål, og den anden ikke er. Der er det kun den, der er sat under værgemål, der (kan) miste retten til at stemme, og kun fordi han har en formue, forklarer hun.

Ligebehandlingschefen håber man, at dagens afgørelse vil vise, at der blev begået fejl i 2015, og at flere vil få lov at stemme i fremtiden.

- Vi håber, at Højesteret kommer frem til, at det var i strid med menneskerettighederne, når de fire sagsøgere ved valget i 2015 ikke fik lov til at stemme, siger Maria Ventegodt.

Lars Malling fik selv sin stemmeret igen i 2016 samtidig med, at han slap for at have en økonomisk værge. Alligevel har han valgt fortsat at være en del af sagen i Højesteret.

- Jeg kan godt forstå de godt 1.900 mennesker, der ikke kan få lov til at stemme. Der er mange af dem, der er lige så frustrerede som mig. De har jo ikke noget at skulle have sagt, siger han.

Da sagen om Lars Malling var for Østre Landsret i juni 2017 faldt dommen ikke ud til de fire sagsøgernes fordel. Højesteret afsiger dom i dag klokken 12.

* Opdateret 12.23: Det er præciseret, at personer under økonomisk værgemål ikke nødvendigvis bliver umyndiggjort og mister resten til at stemme. Det er op til Statsforvaltningen at vurdere, hvor indgribende værgemålet skal være, og om det skal føre til umyndiggørelse.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på nord@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.