Ole Bjergs farfar var landmand og gik og passede sin jord syd for Sæby, da Vendsyssel Bank i 1928 krakkede.

Det var hårde tider, og Jens Bjerg, som han hed, måtte sælge de fleste af sine dyr og skille sig af med karl og husbestyrerinde for at kunne betale sit lån tilbage til de folk, der havde penge til gode efter bankens kollaps.

Sådan begynder fortællingen om Ole Bjerg, lektor i filosofi og økonomi på Copenhagen Business School (CBS), der gennem sine bøger giver et slagkraftigt bud på, hvordan vi kan indrette vores økonomi til det bedre.

I hans bog, "Vores penge, vores bank", beretter han om farfaren, der på de kolde vinteraftener måtte sidde i stalden og læse under skæret fra en flagermuslygte, fordi han ikke havde råd til at fyre op i stuehuset.

Han måtte spinke og spare og knokle for at få enderne til at mødes, men det var arbejdet værd.

For i 1957 var det gået ham så godt, at han ikke alene var fri af krisen, men også kunne indfri sit realkreditlån.

Han var gældfri.

For Ole Bjerg er det på den ene side et stykke familiehistorie, men det tjener også som billede på det, der er blevet hans kamp for et mere retfærdigt og gennemsigtigt pengesystem i Danmark.

Danskerne er dybt forgældede

Det lyder måske som et komplekst og ikke særligt folkeligt projekt, men det er faktisk lige, hvad det bør være, mener Ole Bjerg.

I farfarens tid var man lige som i dag underlagt påvirkninger udefra, der kunne sætte ens private økonomi under et gevaldigt pres – men med flid og kløgt var det samtidig muligt at arbejde sig ud af kniben igen og tilbage på sporet.

Helt sådan fungerer det ikke i 2017, påpeger Ole Bjerg.

Danskerne er blandt de folkefærd i verden med den største gæld overhovedet, og oppustede boligpriser og udsving på de finansielle markeder gør det svært at være herre i eget hus, når økonomien kommer under pres.

Men det gode er, at vi faktisk kan gøre noget ved det, og at løsningen er relativt simpel, siger vendelboen, der i dag bor på Nørrebro i København.

- Vi har bildt os selv ind, at vores økonomi er styret af naturkræfter, som vi ikke kan gøre noget ved. Men det kan vi faktisk, siger Ole Bjerg.

"Bankfolk er flinke mennesker"

Ole Bjerg har aldrig som sin farfar haft fingrene nede i mulden, men når han en sommerdag sidder på en caféstol i Løkken, har han udsigt til et par af de restaurationer, hvor han som ung gik til hånde for at betjene ferieglade turister.

Han kan godt lide stedet, blandt andet fordi kredsløbet her er meget enkelt sammenlignet med de større byer.

Turisterne kommer ind. De køber is, kaffe og øl. Det er nemt at se, hvem der får mange penge i kassen, og hvorfor nogle i byen har råd til et fint hus eller en god bil.

- Det har altid interesseret mig at finde ud af, hvor pengene kommer fra, siger Ole Bjerg, der allerede i 8. klasse søgte og kom i erhvervspraktik i den lokale Hundelev Sparekasse.

Ole Bjerg har på den måde aldrig haft et horn i siden på bankerne, selvom det er dem, han i sidste ende vil tage et opgør med, når han vil ældre vores pengesystem.

- Jeg har altid synes, at dem, der arbejder i banken, er sådan nogle flinke mennesker, søde og ordentlige. Men på en måde har systemet udviklet sig, så det er blevet sværere for dem at drive ordentlig bankvirksomhed, siger han.

Bankerne skaber penge

Og nu er vi henne ved humlen af det, der er blevet Ole Bjergs projekt.

Problemet er, mener han og organisationen Gode Penge, som han er medstifter af, at pengene i samfundet kommer det forkerte sted fra.

Historisk set er det Nationalbanken, der har stået for trykke penge og sedler i Danmark og derved styre, hvor mange penge der er i omløb, og sådan tror mange danskere fortsat, at det er.

Men situationen er den, at det i dag ikke er Nationalbanken, der står for at skabe penge, men derimod de private banker, som ganske nemt kan sætte elektroniske penge ind på kundernes konti i forbindelse med optagelse af lån til huskøb og andet, påpeger Gode Penge.

Det er nemt for de private banker i dag, mener Gode Penge, fordi bankerne reelt ikke skal tage penge ud af bankboksen for at låne de penge ud, som du har til at stå på din konto, men blot have en vis ballast og en fornemmelse for, at du kan betale pengene ind igen.*

Det er et usundt system, mener Ole Bjerg, der peger på, at danskernes samlede private gæld er steget fra cirka 1.000 milliarder midt i 90’erne til nu at ligge på omkring 4.000 milliarder kroner.

De mange udlånte penge er medvirkende til, at boligpriserne bliver presset op i de store byer, og det øger omfanget af aktiespekulation.

Samtidig gør det os mere sårbare, når en finanskrise rammer, fordi bankerne ved at låne mange penge ud, når det går godt, og færre, når det går skidt, vil forstærke konjunkturerne i økonomien.

I stedet foreslår Ole Bjerg, at Nationalbanken står for at skabe nye penge, mens bankerne så kun kan udlåne penge, der allerede eksisterer.

Slut med at holde hånden under bankerne

Det vil også give mulighed for, at danskerne selv kan bestemme, om de penge, de vil sætte ind i banken, skal stå på en konto i Nationalbanken med nul procent i rente eller på en privat bankkonto, hvor de får en rente mod en større risiko.

Det vil sikre en mere stabil økonomi og også betyde, at vi som samfund ikke er tvunget til at holde hånden under de største banker med bankpakker, når krisen rammer, mener Ole Bjerg.

- Det svarer lidt til at installere sprinklere i en bygning for at undgå brand. Næste gang, der er en finanskrise, ville det have langt færre konsekvenser, siger han.

Retten til at bestemme over eget liv

For Ole Bjerg handler det dybest set om, at vi får bolden tilbage på vores egen banehalvdel, så vi i højere grad selv kan administrere vores økonomi og ikke har gæld til op over begge ører eller penge i hænderne, som er skabt af tilfældige boligbobler.

- Jeg vil gerne have lov at bestemme over mit eget liv. Jeg vil gerne have at andre gør det, og jeg vil gerne have, at Danmark kan gøre det. At vi kan bestemme over vores egen skæbne, siger han.

I den første del af hans periode som forsker beskæftigede han sig med hasardspil og ludomani, og faktisk mener han, at den måde, som pengene i dag florerer rundt i samfundet, er mindre attraktiv end den måde, som spilindustrien er indrettet på.

- Spil er meget mere ærligt. Der mister man sine egne penge, hvis man taber. Det, der er noget lort med det her pengesystem, er, at det er andre, der får lov til at løbe en risiko på vores vegne, siger han.

Vil højere op på dagsordenen

Spørgsmålet er så, om det kan lykkes at gøre noget ved det, og om Ole Bjergs projekt i den ene eller anden form kan føres ud i livet enten før eller efter den næste finanskrise.

Det spørgsmål står indtil videre ubesvaret.

Ole Bjerg udgav i 2013 bogen ”Gode Penge”, hvor han pegede på nogle af de samme udfordringer og muligheder med vores pengesystem som i ”Vores penge i vores bank”.

Og han har undret sig over, at medierne ikke i langt højere grad har sat emnet på dagsordenen.

Derfor prøver han og organisationen også at gå andre veje end bøger og debatarrangementer for at gøre spørgsmål om penge mere relevant for folk.

Det sker blandt andet gennem revy og musik, som da man på Folkemødet havde inviteret rapperen og provokatøren Nikoline Sunshine til at synge.

Og så sker det ved at fortælle historier som den om hans farfar - for det er noget af, de er rigtig gode til i Vendsyssel, bemærker Ole Bjerg.

Projektet må ikke blive for surt, for så kører man træt i det, som han har været nær ved, når han tidligere har beskæftiget sig med miljø- og bæredygtighedsprojekter.

- Men det her er anderledes. For der er en god og nem løsning, siger han.

BLÅ BOG: Ole Bjerg

*OPDATERET kl. 13.03, 7/7 2017: To afsnit er præciseret, så det tydeligt fremgår, at indholdet i teksten er Gode Penge og Ole Bjergs analyse og fortolkning af, hvordan pengesystemet hænger sammen.